Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu skifter S kurs i konflikten om friskolernes økonomi. Måske fordi 310 af landets frie grundskoler ligger i socialdemokratiske kommuner.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Friskolernes økonomi: S har skiftet kurs efter kritik og vil nu differentiere støtte til friskoler

Efter længerevarende pres skifter S kurs i konflikten om de frie skoler økonomi. Tilskuddet skal stadig sænkes, men fremover differentieres for at holde friskoler i landdistrikterne oven vande.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De frie skolers økonomi er noget overraskende blevet et varmt emne i valgkampen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen har i flere direkte dueller været i totterne på hinanden på grund af emnet.

Socialdemokratiet har tordnet mod det økonomiske tilskud til de frie grundskoler, og partiformand Mette Frederiksen har kaldt det nuværende niveau for overbetaling.

Det er et af de få områder, hvor der er en tydelig forskel på Venstre, der foreslår et tilskud på 76, mens Socialdemokratiet ønsker en på 71. Det der hedder koblingsprocenten.

Nu foreslår det største oppositionsparti at differentiere støtten for at få enderne til at mødes.

»Vi ønsker at styrke folkeskolens økonomi ved at sænke koblingsprocenten. Men vi kan se, der ikke umiddelbart er flertal, og der er rejst en række bekymringer blandt andet fra friskoler i landdistrikter,« siger fungerende politisk ordfører Mattias Tesfaye (S).

Forslaget hedder nu, at friskoler, der ligger i områder, hvor der ikke umiddelbart er en folkeskole i nærheden eller i yderkommuner, skal skånes for den socialdemokratiske sparekniv.

Socialdemokratiet har imidlertid ikke et konkret forslag til, hvad der skal defineres som yderkommuner. Partiet vil læne sig op af de definitioner, der tæller, når der årligt udbetales særlige tilskud til uddannelsesinstitutioner udenfor de større byer.

Læst skriften på væggen

Det pludselig kursskifte kan have mange forklaringer.

For det første har Venstre både før og under valgkampen tordnet mod det socialdemokratiske forslag. De har blandt andet turneret rundt med en påstand om, at S-forslaget lukningstruer op mod 100 friskoler i landdistrikterne. Tal der kommer fra foreningen Friskolerne, og som har vist sig at basere på et noget usikkert skøn.

De har todnet mod S på trods af, at der på intet tidspunkt har været nogen parlamentarisk sandsynlighed for, at det ville blive til virkelighed.

S står nemlig helt isoleret på det punkt.

Noget kunne tyde på, at Mette Frederiksens parti har endelig har læst skriften på væggen. Det har nemlig længe stået klart, at det var ikke var en god sag for sosserne.

Forklaringen kan også være et stigende pres fra det socialdemokratiske bagland, skriver Skolelivs redaktør i sin analyse. Langt størstedelen af landets frie grundskoler ligger nemlig i en kommune, hvor borgmesterkæden hænger om halsen på en socialdemokrat.

Antal frie grundskoler i S-kommuner

Mattias Tesfaye afviser, at der skulle være tale om stemmefiskeri, fordi det er blevet et varmt emne i valgkampen.

»Vi fastholder, at der er behov for en prioritering, for folkeskolens økonomi er blevet undergravet. Det er et forsøg på at anvise, hvor vi kan mødes, så på den måde er det ikke stemmefiskeri,« siger han.

SF: En forbedring

Det nye forslag er en klokkeklar forbedring, mener børneordfører Jacob Mark (SF).

»Man bør også differentiere ud fra, hvem der tager et socialt ansvar. Vi kan se, at nogle friskoler i yderområder vil bukke under, hvis man sænker deres koblingsprocent. Mens de store privatskoler i storbyerne, der ikke tager et ansvar, bør få mindre,« siger han.

Venstre kalder det i en skriftlig kommentar dybt utroværdigt.

»Jeg kan forstå, at Mette Frederiksen heller ikke her har fremlagt nogen konkret model for, hvilke skoler der kan regne med at få tilskuddet, og hvilke skoler der vil få nedsat tilskuddet. Det viser, at man ikke kan regne med, hvad man får med Mette Frederiksen, for hun ønsker ikke at give danskerne ærlige svar om sin politik,« siger fungerende politisk ordfører Sophie Løhde (V).

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden