Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Derfor skifter S holdning til friskoler

Halvvejs i valgkampen ændrer Socialdemokratiet sit forslag om at skære i friskolernes støtte. Det er der tre årsager til.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Mette Frederiksen havde håbet, at hun under valgkampen kunne turnere med en fortælling om »overbetalte« privatskoler, der udhuler folkeskolen, er hun blevet skuffet. I stedet er S-lederen - godt hjulpet på vej af Venstre - endt med at fremstå som politikeren, der vil svinge leen over små friskoler i de danske landsbyer.

Kort sagt: En møgsag var under opsejling.

Socialdemokraterne valgte derfor torsdag aften at bløde op på partiets eget forslag om at skære markant i støtten til fri- og privatskolerne.

Oprindeligt lød det, at den såkaldte koblingsprocent skulle sænkes fra sit nuværende niveau på 76 til 71 procent. For alle frie grundskoler vel at mærke. Men nu skal friskoler i områder uden en folkeskole i nærheden eller i yderkommuner gå fri af besparelserne. Med andre ord er S parat til at lave en ny model, hvor støtten differentieres.

Når Socialdemokratiet nu ændrer sit forslag på centrale punkter, sker det af tre årsager:

- Mette Frederiksen og S har stået helt alene med forslaget. Ingen af de øvrige partier har bakket op. Tværtimod har de stået i kø for at markere deres støtte til friskolerne. Nu er der mere at forhandle om, og SF har allerede stillet sig positivt an over for torsdagens kursændring fra S.

- Baglandet er begyndt at røre på sig. Mere end halvdelen af landets frie grundskoler ligger i socialdemokratiske kommuner. Politiken Skoleliv talte torsdag med en række borgmestre, som ønsker en anden tilskudsmodel end den, Mette Frederiksen har foreslået. Med fredningen af visse friskoler får borgmestrene dermed en fremstrakt hånd fra partiledelsen.

- Sagen begyndte at ligne en vindersag for Venstre. Venstre ønsker at bevare støtten på det nuværende - historisk høje - niveau. Partiet, der ser muligheder i at iscenesætte sig selv som landsbyernes ven, har hævdet, at op mod 100 friskoler risikerer at dreje nøglen om som følge af S-forslaget. Det har siden vist sig at bygge på et forholdsvist usikkert skøn. Mette Frederiksen har i statsministerduellerne stået svagt i spørgsmålet, og ved at imødekomme kritikken håber Socialdemokratiet at få lukket ned for debatten.

Vil det så lykkes?

Tja, bom. Socialdemokratiet har ikke et konkret forslag til, hvad der skal defineres som yderkommuner. I de kommende dage vil Venstre formentlig botanisere i kriterierne for, hvilke friskoler der kan beholde deres nuværende støtte, og hvilke der bliver ramt af besparelser, hvis S efter valget får held til at gennemføre forslaget.

Til gengæld har Socialdemokratiet forsøgt at gardere sig mod kritik fra baglandet og blødt op over for resten af rød blok.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden