Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forstå konflikten om friskolernes økonomi

S vil sænke tilskuddet til de frie skoler og bruge midlerne på folkeskolen. Det betyder, at 100 friskoler bliver lukningstruede, siger Venstre. Det afviser S. Forstå hvorfor.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Friskolerne er pludselig blevet et varmt emne i valgkampen.

Det kan dog være vanskeligt at navigere i debatten, der indeholder mange tal, tekniske begreber, ministersvar og konsekvensberegninger.

På Venstres hjemmeside kan du læse i deres friskoleudspil, at »op mod 100 skoler risikerer at måtte lukke,« hvis S lykkes med at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent. Det vil kunne mærkes på alle fri- og privatskoler i Danmark – især i landdistrikterne, skriver Venstre fortsat og konkluderer, at konsekvensen vil være, at friskolerne skal hæve forældrebetalingen eller skal fyre lærere og personale.

Det er tal, der formentlig stammer fra foreningen Friskolerne, selvom det ikke fremgår tydeligt.

Den påstand er Socialdemokratiet ikke desto mindre lodret uenig i.

De henviser til et svar fra undervisningsminister Merete Riisager givet til Undervisningsudvalget sidste år. Her fremgår det, at antallet af friskoler i landet er steget hvert år i perioden fra 2010-2018 på trods af, at koblingsprocenten i årene fra 2011-2015 var under 75 procent og i 2014 og 2015 på 71 procent.

Nuvel. Der er meget at holde styr på, så lad os tage en ting ad gangen.

100 lukningstruede friskoler er et skøn

Når Venstre påstår, at 100 friskoler risikerer at lukke med Socialdemokratiets forslag, er det på baggrund af beregningen fra foreningen Friskolerne.

Friskolernes formand Peter Bendix Pedersen forklarer til Politiken Skoleliv, at der er tale om et skøn.

»Vi har taget årsregnskaber for 2017 for alle 550 frie grundskoler. Vi har set på overskud og underskud med 75 procent i tilskud fra årsregnskaberne i 2017, som er det senest tilgængelige. Så har vi reduceret til 71 procent for at se, hvad det betyder. Det vil medføre, at 238 skoler vil få et underskud fra den ene dag til den anden, og ud af dem er det så vores vurdering, at underskuddet er så væsentligt, at det vil gøre i omegnen af 100 skoler lukningstruede over en periode,« siger Peter Bendix og tilføjer:

»Det hører jo med til billedet, at rigtigt mange små friskoler ligger i områder, hvor man har svært ved at låne og få kredit, og så bliver udsving på økonomien jo rimeligt afgørende.«

Hvornår et underskud er vurderet til at være »væsentligt«, kan Friskolernes formand dog ikke sige med sikkerhed.

Det bliver imidlertid holdt op i mod, hvilket elevgrundlag friskolerne har i landdistrikterne. Friskolerne i de større byer har nemlig bedre forudsætninger for at få nye elever ind for at genoprette økonomien, men den luksus har de ikke i landdistrikterne. Derfor må konsekvenserne alt andet lige være, at man enten hæver egenbetalingen for forældrene eller afskediger en lærer eller andet personale.

Og Peter Bendix vurderer, at en højere egenbetaling vil udfordre forældre i særligt landdistrikterne, som oftest ikke er højindkomstområder. Det bygger han blandt andet på erfaringer fra friskolernes skoleledere, men man har ikke undersøgt betalingsvilligheden hos forældrene, forklarer han.

Når der bliver sagt, at S-forslaget vil gøre 100 friskoler lukningstruede betyder det med andre ord, at der er tale om et skøn på baggrund af variabler som graden af underskud, elevgrundlag i landdistrikterne, forældrenes betalingsvillighed og kreditværdighed. Det er altså ikke givet, at det nødvendigvis bliver konsekvensen.

Er normen 71 eller 75 procent?

Det bliver jævnligt diskuteret blandt partiernes digitale fodsoldater, hvad der i forbindelse med tilskuddet kan beskrives som det normale udgangspunkt at referere til. Blandt andet har Venstres næstformand og finansminister, Kristian Jensen, på Twitter anklaget Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, for at kalde 71 procent for »normen«.

Spørger du Socialdemokratiet, vil de sige, at de blot vil have tilskuddet tilbage på det niveau, som den var før den nuværende regering trådte til.

Og det har de såmænd ret i.

I 2014 og 2015 lå koblingsprocenten ligeledes på 71 procent, mens den nuværende regering har hævet koblingsprocenten hvert år indtil det historisk høje niveau på 76 procent, hvor den ligger nu.

Så spørgsmålet er, hvad der kan betegnes som normen.

Socialdemokratiet vil som tidligere skrevet påstå, at det er på de 71 procent. Det vil alle andre partier i Folketinget imidlertid benægte.

Fra midten af halvfemserne og frem til 2010 lå tilskuddet på 75 procent. Det er altså det niveau, et flertal af partierne vil kalde normen. Det var først da SRSF-regeringen, som sidenhen blev til SR-regeringen, tiltrådte, at tilskuddet løbende blev skåret ned til 71 procent.

Man kan med andre ord sige, at tager vi de sidste 25 år i betragtning, er et tilskud på 75 procent typetallet – altså det tal, der optræder hyppigst. Omvendt er det 71 procent, der optræder hyppigst, hvis kun vi tæller fra og med 2011. Det er altså et spørgsmål om, hvilket år vi tager udgangspunkt i.

Andelen af friskoler er steget siden 2010

Hvilket leder os til det næste store spørgsmål: hvis 100 friskoler risikerer at lukke ved at sænke tilskuddet, hvorfor steg andelen af friskoler så i perioden fra 2010-2018, hvor tilskuddet ligeledes blevet skåret?

Det er nemlig tilfældet, og svaret fremgår af et folketingssvar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Det svar vil du se socialdemokraterne hive frem lige så ofte, som argumentet om lukningstruede friskoler bliver det.

Men det er der ifølge Friskolernes formand Peter Bendix en god forklaring på.

»Fra 2007 og 10 år frem lukkede 300 folkeskoler, og mange blev sammenlagt. I samme periode er der åbnet cirka 50 friskoler. Alene antallet af friskoler er steget, ja. Fordi hvis en folkeskole med 75 elever lukker, så kommer der en friskole med 75 elever,« siger Peter Bendix.

Folketingssvaret fra undervisningsministeren bekræfter den første del af det udsagn. Siden 2010 er der lukket knap 200 folkeskoler i hele landet.

Spørgsmålet er imidlertid så, om der findes et eneste fortilfælde, hvor en friskole har måtte lukke på grund af at koblingsprocenten er blevet sænket. Til det svarer Peter Bendix klart ja og tænker umiddelbart – dog uden at være helt sikker i sin sag – at det gjaldt friskolerne i Sahl og Høve.

Der er ikke skyggen af flertal bag S

Man kan dog med rette undre sig over, hvorfor spørgsmålet om den såkaldte koblingsprocent bliver taget op i en direkte statsministerduel. Det er som regel de store temaer og stridspunkter, der her bliver diskuteret, og Socialdemokratiet og Venstre er da også fuldkommen uenige på dette punkt.

Virkeligheden er bare, at Socialdemokratiet er uenige med alle partier på det her punkt.

Der er ikke noget parti – overhovedet – som vil sænke tilskuddet til de frie grundskoler. Hverken i oppositionen eller i eget potentielle parlamentariske grundlag. Der er altså meget, meget lange udsigter til, at det skulle blive til virkelighed.

Undervisningsordfører og gruppeformand for SF Jacob Mark har sagt, at de måske gerne så den sænket til 74 procent, og Liberal Alliance så gerne, at den blevet hævet til 80 procent. Men alle Folketingets øvrige partier vil bevare den på sit nuværende niveau.

Den parlamentariske nuance har været stort set fraværende indtil nu, men regeringspartiernes folketingskandidater kører ufortrødent videre et hårdt tryk på Socialdemokratiets forslag på de sociale medier. Hvad der kan ligge bag den strategi, kan du læse i vores analyse.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden