Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
De frie grundskoler blev et tema i duellen mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) søndag aften.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De frie grundskoler blev et tema i duellen mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) søndag aften.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Socialdemokratiet har gjort friskolerne til en vindersag for Venstre

Mette Frederiksen står helt alene med sit ønske om at skære i støtten til fri- og privatskolerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Til daglig lever de en forholdsvis undseelig tilværelse, friskolerne i de små bysamfund. Med stolte traditioner, frihed og måske et fadervor i ny og næ. Men efter søndagens tv-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen tegner slaget om friskolernes økonomi en af de få, skarpe modsætninger mellem S og V i en tid, hvor Løkke har åbnet for en SV-regering efter valget.

Konflikten er klar nok: Socialdemokratiet vil skære markant i tilskuddet til fri- og privatskolerne, mens Venstre vil bevare støtten på det nuværende niveau.

Eller mere kringlet: S vil sænke den såkaldte koblingsprocent, der fastlægger tilskuddet til de frie grundskoler i forhold til folkeskolen, til 71 procent. Venstre vil derimod fastholde den nuværende støtte på 76 procent. Partiet har siden 2015 hævet koblingsprocenten hvert år, så den nu har nået det højeste niveau nogensinde, efter at systemet blev indført i 1992.

Det er en strid om procenter svarende til 365 millioner kroner årligt.

Dem vil Socialdemokratiet i stedet bruge på folkeskolen.

»Den regering, vi har i dag, har valgt at overbetale fri- og privatskolerne,« lød det søndag aften fra Mette Frederiksen.

Men det er en »helt vild retorik at tale om at overbetale«, replicerede Løkke.

Tværtimod hævder Venstre, at S-forslaget risikerer at tage livet af op mod 100 friskoler. Et tal, partiet formentlig henter hos friskolerne, hvis kommunikationschef i øvrigt slap af sted med, uden varedeklaration, at stille kritiske spørgsmål til Mette Frederiksen under søndagens tv-debat.

V sparker en åben dør ind

Mens Løkke advarer om risikoen for skolelukninger og taler varmt om den danske friskoletradition, er en af Mette Frederiksens udfordringer, at både Radikale, SF og Enhedslisten som et ekko af statsministeren har travlt med at erklære deres støtte til de danske friskoler. Ingen partier i rød blok støtter S-forslaget, og på den måde sparker Venstre en åben dør ind med sit friskoleudspil.

Men hvad skal midlerne fra fri- og privatskolerne konkret gå til? Da Mette Frederiksen oprindeligt præsenterede forslaget i Politiken Skoleliv i september 2017, var det med ønsket om at give et læse-, skrive- og regneløft til de mindste klasser i folkeskolen.

Siden luftede S-formanden, at pengene kunne være med til at finansiere regeringens ghettoplan, men i det tilfælde kom bl.a. Landsbyggefonden til undsætning, og nu lyder det, at folkeskolerne selv skal bestemme, om de eksempelvis vil ansætte flere lærere, renovere bygninger eller noget tredje.

Hvordan vil Socialdemokratiet sikre, at pengene faktisk går til de kommunalt finansierede folkeskoler? Det står ikke helt klart. Og der var heller ikke svar at finde i partiets nye økonomiske 2025-plan, som blev præsenteret mandag.

I stedet kan Venstre iscenesætte sig selv om landsbyernes ven, mens socialdemokraterne, der gerne vil fremstå som folkeskolens forkæmpere, ender med at ligne en fjende af friskolerne – til trods for, at partiet ikke har antydningen af opbakning til at skære i støtten. Det var nok ikke det, Mette Frederiksen så for sig, da partiet satte sig for at pille ved koblingsprocenten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden