Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny rapport bestyrker S-ønske om at lukke de muslimske friskoler

Underrapportering på muslimske friskoler er endnu et argument for at fjerne tilskuddet fra skoler, der har mere end 50 procent tosprogede elever, mener Socialdemokratiet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er »kritisabelt« og »rystende«, at muslimske friskoler underretter markant mindre end folkeskoler. Det mener Socialdemokratiet, som endnu en gang opfordrer til at fjerne det statslige tilskud til skoler, hvor over halvdelen af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.

»Det er ikke nogen god idé at have de her muslimske friskoler. Hvis vi indfører et loft over, hvor mange elever der må have anden etnisk baggrund, vil de her skoler ikke være der,« siger Dan Jørgensen (S), medlem af udlændinge- og integrationsudvalget, til Information.

Socialdemokratiet har tidligere stillet forslaget sammen med Dansk Folkeparti, da medier i 2017 rapporterede om problemer med overholdelse af lovgivningen på muslimske friskoler.

Nu er debatten blusset op igen, efter Information i går skrev om en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som viser, at muslimske friskoler underretter syv gange så sjældent som folkeskoler.

Ansatte på skoler skal underrette, hvis der for eksempel er mistanke om vold, seksuelle overgreb, misbrug eller ringe sundhedsmæssige forhold i et barns hjem. Institut for Menneskerettigheder advarer i forbindelse med rapporten om, at der kan være børn, som ikke får den hjælp, de har krav på, hvis de mistrives.

Socialdemokratiet mener, at problemet skyldes et andet værdisæt på skolerne.

»Jeg ser en sammenhæng mellem de problemer, der er, og så den type af skoler med en bestemt baggrund og med bestemte værdier. Og vi har set andre eksempler på, at de her skoler ikke er velfungerende, og det går ud over barnets tarv,« siger Dan Jørgensen.

V og K bakker ikke op

Også Venstre og De Konservative finder rapporten bekymrende. Men de mener ikke, at den rette vej er at stille krav om elevsammensætningen på de frie grundskoler.

Brigitte Klintskov Jerkel, social- og undervisningsordfører for De Konservative, refererer til en vurdering fra Justitsministeriet om, at Socialdemokratiets forslag vil være i strid med både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Det vil rejse nogle væsentlige spørgsmål i forhold til forbud mod forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnicitet. Derfor er Socialdemokratiets forslag ikke noget, vi kan støtte,« siger hun.

Herudover mener hun, at det vil gå udover langt flere skoler end dem, man forsøger at ramme.

»Det er en balancegang mellem, at der selvfølgelig skal være meget fokus på det, men det skal ikke gå ud over alle dem, der godt kan finde ud af at leve op til reglerne.«

Undervisnings- og socialordfører for Venstre, Anni Matthiesen, understreger, at det er vigtigt at værne om den grundlovssikrede ret til at oprette frie skoler.

»Forældre og børn er ikke ens, og retten til at kunne skabe sin egen skole via forældrene er skabt for mange år siden, og jeg synes faktisk, at vi med den sikrer, at forældrene har en rettighed, så de ikke udelukkende har muligheden for at vælge en statsligt styret skole,« siger hun.

Tirsdag understregede undervisningsminister Merete Riisager (LA) over for Information, at et flertal i Folketinget har styrket tilsynet med de frie grundskoler. Og det er også ifølge Anni Matthiesen den rette vej at gå.

»Det har fået de konsekvenser, at der er muslimske friskoler, som er blevet lukket. Det betrygger mig i, at tilsynet virker,« siger hun.

Hun afviser dog ikke, at det er nødvendigt at iværksætte nye tiltag for at sikre, at der bliver underrettet, når der er mistanke om mistrivsel.

»Jeg er meget imod, at man bliver ved med at underminere de frihedsrettigheder, vi har i Danmark,« siger Radikales social- og folkeskoleordfører, Marianne Jelved.

Der er dog grund til at være opmærksom på underretningspligten, siger hun. Hun bakker derfor op om Institut for Menneskerettigheders anbefaling om at tilknytte en socialrådgiver på de skoler, hvor der identificeres et problem.

»Det er netop for at foregribe, at noget uheldigt udvikler sig og bliver endnu mere uheldigt,« siger hun.

En ny situation

Socialdemokratiet finder det ikke tilstrækkeligt at indføre et skærpet tilsyn og oprette en ordning med skolesocialrådgivere. Partiet mener heller ikke, at dets forslag er diskriminerende og dermed i strid med loven.

»Dansk lovgivning er fyldt med kriterier, man skal leve op til for at få støtte til det ene eller det andet, lige så vel som det er fyldt med kriterier for at indrette reguleringen. Og med integrationspolitik er det i sagens natur lovgivning, der retter sig mod en bestemt gruppe,« siger Dan Jørgensen og slår fast:

»Jeg er helt sikker på, at hvis man har den politiske vilje, så kan man skrue det juridisk sammen på en måde, så det kan lade sig gøre.«

Selv hvis det er lovligt, vil det være et brud med den frie grundskoletradition i Danmark?

»Det er klart, at vi står i en ny situation, og så skal der nye politiske tilgange til. Vi har ikke tidligere i Danmark oplevet så massiv en fremgang i skoler, som har så skadelig en virkning på noget så vigtigt som integrationen.«

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden