Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Steffen Krøyer, som er forstander på Bjerget Efterskole, er ikke i tvivl om, at det er godt givet ud at undervise i livsmestring.
Foto: Privatfoto

Steffen Krøyer, som er forstander på Bjerget Efterskole, er ikke i tvivl om, at det er godt givet ud at undervise i livsmestring.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordjysk efterskole har sat livsmestring på skoleskemaet: Det hjælper pressede unge

På Bjerget Efterskole i Han Herred ryster man ikke på hovedet over stresspanelets forslag om at sætte livsmestring på skoleskemaet. Skolens forstander Steffen Krøyer er ikke i tvivl om, at det »er noget af det vigtigste, man kan undervise i«.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke ligefrem en varm velkomst, stresspanelets forslag om at sætte livsmestring på skoleskemaet fik i starten af marts. Hver gang der er et problem i samfundet, vil man løse det med et nyt fag i folkeskolen, lød kritikken blandt andet, mens andre hæftede sig ved, at det nye fag ville blive endnu et sted, hvor de unge føler, de skal præstere.

Men på Bjerget Efterskole i Han Herred ryster man ikke på hovedet over stresspanelets forslag. Her har livsmestring været på skemaet siden i sommer som led i et udviklingsprojekt. Og ifølge skolens forstander, Steffen Krøyer, er erfaringerne allerede så gode, at han ikke er tvivl om, at livsmestring »er noget af det vigtigste, man kan undervise i«.

»Vi møder alt for mange velbegavede unge, som ikke får så meget ud af den boglige undervisning, som de kunne. Det er min helt klare overbevisning, at det skyldes, at den selvindsigt og selvkontrol, som er forudsætningen for motivation og engagement, ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt. Og den slags kan man godt lave undervisning i. Det er vores erfaring, at den faglige udvikling går meget hurtigere, når først vi får det personlige fundament på plads,« siger han.

Selvindsigt og selvkontrol

Udviklingsprojektet på Bjerget Efterskole er støttet af Statens Kompetencefond, som har været med til at finansiere, at alle medarbejdere - både lærere, køkkenpersonale, pedeller og sekretærer - har været på efteruddannelse i emotionel intelligens og NLP, som er en forkortelse for neuro-linguistic programming.

Sagt på almindeligt dansk er personalegruppen blevet undervist i, hvordan hjernen fungerer, ligesom de har fået konkrete redskaber til, hvordan man kan arbejde med tanker og følelser og skabe forandringer. Ideen er, at de skal give de redskaber videre til eleverne.

Det gør de på to måder. Dels er der noget, som ikke er timebåret, som handler om at få livsmestring ind selve skolekulturen. Dels har eleverne tre-fire hele fagdage i løbet af året, hvor de bliver undervist i blandt andet selvindsigt og selvkontrol, som ifølge Steffen Krøyer er de »to vigtigste ting«.

»Hvis man har styr på de to ting, og man tør se ind i sig selv og anerkende, at man ikke skal have 12, fordi man ikke har arbejdet nok til at få det, ikke er klog nok, eller ikke gider investere kræfter i det, så kommer man rigtig langt.«

Hvad kan det være om hjernen, der er givtigt at vide som elev?

»Det kan være at finde ud af, hvad der sker, når vi bliver bange for ikke at slå til. De skal forstå, hvad der sker, når hjernen sender faresignaler og lære at acceptere, at de kommer, og hilse dem velkommen og sige ’okay, nu bliver jeg bekymret, men det skal ikke styre mit liv’.«

Fagdagene består også af en række personlighedstests, hvor eleverne for eksempel vurderer, hvilken rolle de selv indtager i grupper, og hvad deres styrker og svagheder er.

En af de bekymringer, der var fremme, da stresspanelet foreslog at sætte livsmestring på skoleskemaet, var, at vi kommer til at individualisere de unges trivselsproblemer. Risikerer man ikke, at aben lander hos dem selv, hvis de ikke lykkes med at mestre livet?

»Det ville sikkert være rigtig nok, hvis det var os, der satte målene for, hvad de skulle. Så ville det være endnu et sted, de skulle leve op til nogle krav. Men vi tester dem ikke, for at vi skal afgøre, hvordan de er. Vi stempler dem ikke. De beskriver sig selv, og hvordan de oplever sig selv. Det hele handler om selvevaluering, og det handler om at give dem indsigt i, at de kan forandre, hvis de vil.«

En klassisk generationskløft

Steffen Krøyer oplever, at der er en »klassisk generationskløft«, fordi mange voksne ikke forstår det pres, som de unge oplever.

»Vi har ikke været unge i den verden, de er unge i. Det er min påstand, at vi simpelthen ikke forstår, hvad det er, de har brug for. De er sikre på, at verden går under, hvis nogen opdager, at de ikke kan, og det nytter ikke, at vi bare siger, at de ikke skal tænke på det,« siger han.

Hele min anke er, at vi er i gang med at skabe en ungdomsgeneration, der ikke udnytter deres ressourcer

Han oplever, at efteruddannelsen har forbedret personalets kommunikation med de unge og forståelsen af, hvad det vil sige at vokse op i et præstationssamfund.

»Langt de fleste voksne kan genkende en situation, hvor man tænker: ’Jeg ved godt, hvad hun skal gøre, og hvor er det dog irriterende, at hun ikke gør det. Kan hun ikke bare tage sig sammen?’ Noget af det, vi har lært i det her, er, at det ikke er, fordi hun ikke vil. Det er, fordi hun ikke kan. Og så er det mere oplagt at spørge, hvad der blokerer.«

Steffen Krøyer lægger ikke skjul på, at det tager tid fra andre fag at tage hele dage ud til livsmestring. Men han er ikke i tvivl om, at det er godt givet ud.

»Hele min anke er, at vi er i gang med at skabe en ungdomsgeneration, der ikke udnytter deres ressourcer. Jeg er helt overbevist om, at de til enhver tid kunne lære så meget mere, hvis de ikke brugte så meget tid på at bekymre sig om, om det, de laver, nu er godt nok,« siger han og påpeger, at eleverne på skolen klarer sig godt fagligt, selvom de bruger tid på en masse andet end det faglige.

»Man har altid sagt, at hvis børn trives, så kan de lære noget. Det holder. Vi skal nok sørge for, at de lærer noget. Det er jeg slet ikke bekymret for.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden