Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Peter Hove Olesen/Scanpix Ritzau
Foto: Foto: Peter Hove Olesen/Scanpix Ritzau

Smartphones er en del af problemet med mentalt helbred blandt skolebørn, viser ny undersøgelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny undersøgelse: Skolepiger har dårligere mentalt helbred end drenge

Der er store kønsforskelle i mental sundhed, viser ny børneundersøgelse. Smartphones er en del af problemet, og lærere er en del af løsningen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Helbredsproblemer, ensomhed og problemer med brug af sociale medier.

Det er nogle af de parametre, som piger scorer betydeligt dårligere på end drenge i den nye Skolebørnsundersøgelse 2018.

Undersøgelsen udgives af Statens Institut for Folkesundhed, der hvert fjerde år måler 11-15-åriges mentale og fysiske sundhed.

»Vi ser de store kønsforskelle på området mental sundhed. De ældre piger er mest udfordrede og stikker af fra drengene i mange sammenhænge. Håbet var en forbedring af de ældre pigers mentale sundhed. Men de har stadig mange både psykiske og fysiske symptomer,« siger Mette Rasmussen, som er lektor ved instituttet.

Blandt 15-årige piger har 42 procent hovedpine mindst én gang om ugen, hvilket er en stigning fra 37 procent i 2014.

Dobbelt så mange piger som drenge føler sig også ofte eller meget ofte ensomme. Og 47 procent af de 15-årige piger synes, at de er for tykke.

»Ungdommen er naturligt en svær periode. Men når tallene bevæger sig i den gale retning over lang tid og nærmest bliver en normaltilstand, så er det bekymrende,« siger Mette Rasmussen.

Lærere og forældre skal være nysgerrige

Ifølge leder ved Center for Ungdomsstudier Søren Østergaard har forskellige faktorer betydning for tallene i undersøgelsen.

»Smartphones har ændret rammerne for børns liv. De er også mindre sammen med hinanden fysisk, og der er færre voksne i deres liv, for eksempel venners forældre. Det betyder en markant individualisering, hvor man selv går med sine problemer,« siger han til Ritzau.

Der er derfor brug for voksne, som kan skabe et rum af identifikation og refleksion.

»Voksne er ikke længere de klogeste, men de skal huske at spørge. De må acceptere, at de unge ofte selv har svarene, men har brug for at få stillet spørgsmålene. Lærere og især forældre skal spørge og være nysgerrige uden selv at skulle være eksperter.«

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden