Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) vil give plads til det ekstraordinære og indfører udmærkelsen 12+.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) vil give plads til det ekstraordinære og indfører udmærkelsen 12+.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen ændrer karakterskalaen: Elever skal kunne få 12+

Fremover skal elever, der leverer en ekstraordinær præstation, kunne belønnes med mere end et 12-tal. »En lappeløsning før et valg«, lyder den hårde kritik fra DF.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen sprænger karakterskalaen og indfører udmærkelsen 12+.

Den ekstra pil opad skal motivere de dygtigste elever og belønne det helt særlige niveau, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Sammen med regeringskollegaen uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) tager hun nu det første livtag med den ti år gamle 7-trinsskala, som fra begyndelsen har været omdiskuteret.

»Vi er nået frem til en erkendelse af, at der mangler et ekstraordinært niveau. Dér, hvor man har udvist en særlig selvstændighed omkring løsningen af en opgave eller besvarelsen af en eksamen,« siger Merete Riisager til Politiken Skoleliv.

I januar konkluderede en omfattende evaluering af 7-trinsskalen bestilt af regeringen netop, at der mangler mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Evalueringen viste også, at skalaen ikke tilskynder eleverne til at tage chancer, men i stedet skaber for stort fokus på fejl.

Det fik regeringen til at varsle ændringer af skalaen, og med den nye tillægskarakter vil eleverne få et incitament til at tænke originalt og ikke bare være fejlfri, understreger Merete Riisager.

»Det er vigtigt, at der er en mulighed for at anerkende de elever, som bryder rammen. Det giver en mangfoldighed i karaktergivningen, som ikke kun handler om, hvorvidt man har bestået pensum, men også om man har kunnet tilføre sit eget præg og bringe det endnu videre,« siger undervisningsministeren.

12+ indgår ikke i karaktergennemsnit

Med 12+ forsøger regeringen at præmiere originalitet, og det er »vældig godt«, mener professor emeritus ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Peter N. Allerup, der i en årrække har forsket i karakterer.

Han kritiserer imidlertid, at plusset ikke kommer til at afspejle sig i elevernes gennemsnit. For at 7-trinsskalaen fortsat kan oversættes internationalt, vil 12+ tælle som et almindeligt 12-tal, når gennemsnittet skal beregnes.

»Det er et knæfald for, at man ikke - undskyld udtrykket - gider slås for den nye skala over for de andre ECTS-lande, men vælger at regne på gammeldags facon,« siger Peter N. Allerup.

Professoren peger desuden på, at der venter bedømmerne en sværere opgave med det nye 12+.

»Det bliver en vanskeligere opgave for lærerne, og den bliver også præget af subjektivitet. Dét, den ene lærer finder innovativt og originalt, er måske ikke tilfældet ved den anden,« siger han.

Samme kritik kommer fra Jeanette Sjøberg, der er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

»Det bliver svært at skelne mellem, hvad der er 12 og 12+. Det kan være nogle bittesmå faktorer, som bliver afgørende.«

Ekspertudvalg skal undersøge karakterer

Evalueringen af 7-trinsskalaen viste også, at der er for store spring mellem karaktererne. Bedømmerne oplever, at karaktererne 4, 7 og 10 er meget brede, hvilket gør dem sværere at bruge end resten af skalaen.

På den baggrund nedsætter regeringen nu en ekspertgruppe, som dels skal komme med anbefalinger, der kan løse de store karakterspring, og dels komme med forslag til nye trinbeskrivelser.

Danmarks Lærerforening havde hellere set, at den samlede skala var taget op til revision med det samme - frem for at rette den eksisterende til.

»Det er et stort arbejde at skifte karakterskalaen ud, men hellere få gjort noget ordentligt én gang for alle, så det er langtidsholdbart, frem for denne her lappeløsning,« siger Jeanette Sjøberg.

Man indfører 12 light for stadigvæk at tage hensyn til 7-trinsskalaen, hvilket er latterligt, fordi den skala internationalt set er død

Også eleverne ønsker at få en helt ny karakterskala, men de er dog glade for udmærkelsen.

»Man giver et klap på skulderen til de elever, der tør tage chancer og tør lave fejl. Det er et kæmpe plus,« siger Sarah Gruszow Bærentzen, formand for Danske Skoleelever.

Selv om plusset ikke får betydning for gennemsnittet, tror elevformanden alligevel, at det vil være en motivationsfaktor.

»Men det ville være en endnu større motivation, hvis vores karakterskala fungerede ordentligt,« siger hun.

12 light

Mens Socialdemokratiet bifalder at få »karaktersystemet set efter i sømmene«, er der ingen opbakning at hente hos Dansk Folkeparti.

Undervisningsordfører Alex Ahrendtsen kalder 12+ for »en lappeløsning kort før et valg« og mener ikke, at justeringer er nok. I stedet så han gerne den gamle 13-skala genindført.

»Man indfører 12 light for stadigvæk at tage hensyn til 7-trinsskalaen, hvilket er latterligt, fordi den skala internationalt set er død. Man tager ikke det tilbundsgående opgør med hele skalaen, som er fejlkonstrueret. Det er mig en gåde,« siger Alex Ahrendtsen.

Når regeringen i første omgang nøjes med at indføre 12+ og lader en ekspertgruppe se på resten af skalaen, skyldes det ifølge Merete Riisager, at karaktersystemet er komplekst.

»Det er den faglige vurdering, at vi kan indføre 12+. Hvorimod hvis man ændrer på de spring, der er imellem karaktererne, kan man ændre på hele karakterfordelingen. Det kan få betydning for optag og alt muligt. Derfor skal man nedsætte en ekspertgruppe og få det tænkt godt igennem,« siger ministeren.

Den nye karakter skal gælde på alle niveauer i uddannelsessystemet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden