Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Ensom kamp bag skærmen. Når elever udsættes for samme test to gange, får de forskelligt resultat

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ministerium kendte til fejl i nationale tests i skolen

Undervisningsministeriet har siden 2016 kendt til forkerte resultater i over halvdelen af de gennemførte nationale tests. Forskere og politikere kalder det skandaløst og kræver forløbet undersøgt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undervisningsministeriet har siden 2016 vidst, at resultaterne fra de nationale tests er meget usikre. Det fremgår af notatet ’Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet’, som ministeriet udgav 26. februar 2016. Notatet beskriver, hvordan Undervisningsministeriet allerede dengang analyserede tests taget af 36.600 elever.

Eleverne tog tests på samme niveau to gange for at sammenligne deres resultater. Fordi testenes spørgsmål varierer fra gang til gang, er der ikke tale om samme spørgsmål. Men resultaterne skulle gerne være nogenlunde ens. I 19 ud af 30 af testenes undersøgte profilområder var der så store uoverensstemmelser mellem de to test, at sammenhængen mellem testresultaterne blev beskrevet som ’tvivlsom’, ’dårlig’ eller endda ’uacceptabel’.

Jeg føler mig ført bag lyset i forhold til det, vi er blevet præsenteret for

Den del valgte ministeriet imidlertid at udelade i notatets sammenfatning. I stedet for at nævne uoverensstemmelserne i testresultaterne står der, at i alle de gentagne tests var der en såkaldt »statistisk signifikant positiv sammenhæng«, hvilket på jævnt dansk svarer til, at der er overensstemmelse mellem testene.

»Det er en skandale,« siger Marianne Jelved, der er undervisningsordfører for Radikale. Hun har ved utallige møder i Folketingets Undervisningsudvalg efterspurgt præcise oplysninger om, hvorvidt testene virkede.

»Vi er som politikere afhængige af de sammenfatninger, som ministerierne leverer. Så det er en ren tilståelsessag for ministeriet, når der er så langt mellem undersøgelsens resultater og sammenfatningen,« siger Jelved, som vil kræve forløbet undersøgt.

Jacob Mark fra SF er også overrasket over, at ministeriet lå inde med viden om, hvor unøjagtige de nationale tests er.

»Det er helt vildt. Jeg føler mig ført bag lyset, i forhold til det vi er blevet præsenteret for. Vi har i Undervisningsudvalget bedt om at få svar på, om kritikken af de nationale test var holdbar. Meldingen fra ministeriet var, at forskernes kritik var skudt over målet. Nu viser det sig, at det var endnu værre, end forskerne troede,« siger han og fortsætter:

Vi er som politikere afhængige af de sammenfatninger, som ministerierne leverer. Så det er en ren tilståelsessag for ministeriet, når der er så langt mellem undersøgelsens resultater og sammenfatningen

»Det virker, som om ministeriet bevidst har holdt det skjult, fordi de nationale tests er et prestigeprojekt. Folkeskolereformen bygger jo på, hvordan det går med de nationale tests, så det er hele fundamentet for skolereformen, der rokker, når testene ikke er troværdige.«

Undervisningsordfører Annette Lind fra Socialdemokratiet er enig: »Det er skidt. Vi har haft mange snakke om problemerne med testene. Men de nye oplysninger får mig til at sige, at nu skal vi have det undersøgt til bunds.«

Politikernes meldinger kommer, efter Politiken i går beskrev, at professor Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet og professor emeritus, Svend Kreiner, fra Københavns Universitet i en ny forskningsrapport dokumenterer, at de nationale tests i læsning er så usikre, at de ikke bør bruges.

Flagskib på gal kurs

Flere forskere peger på, at grunden til, at testene stadig går deres skæve gang gennem alle landets klasseværelser, er, at det vil være hundedyrt at rette op fejlene og lave testene grundlæggende om.

»De nationale tests har været udtryk for en politisk beslutning, som ikke har stået til at ændre. Og så er man gået på kompromis med at få det testet ordentligt igennem og med at følge op den kritik, der har været,« siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen VIA University College.

»Det er et kæmpe problem, når testene måler så skævt. For hvad vurderer forskere, når de laver effektstudier på, om noget fungerer eller ej i skolen? De vurderer det i forhold til de nationale testresultater. Derfor har mange haft svært ved at erkende, hvor dårlige testene er,« siger han.

Professor emeritus Peter Allerup fra DPU på Aarhus Universitet er ikke overrasket over, at testene måler så skævt.

»Nogen gange må man erkende, at også store flagskibe er noget møg. Sådan er det med de nationale tests. Det har Undervisningsministeriet en del af ansvaret for,« siger han og fortsætter:

»Testene trænger til en omfattende reparation. For vi har brug for testene til at kunne se, hvordan tingene udvikler sig.«

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger i et mailsvar om kritikken:

»Kritik er altid velkomment, og jeg er helt enig i, at vi skal have en grundig debat om de nationale test, og hvad de skal indeholde, og hvad vi vil bruge dem til. Derfor besluttede jeg allerede i 2018 at sende de nationale test til eftersyn. De er trods alt 10 år gamle, og der er behov for at revidere dem. Vi har sat en grundig evaluering i gang, der kommer hele vejen rundt om de nationale test. Jeg har været meget opmærksom på at få både praktikere og forskere inddraget forud for evalueringen af de nationale test, så vi får en bred og dækkende evaluering og nogle pejlemærker, som politikerne kan træffe beslutninger på baggrund af,« siger ministeren.

I et svar fra ministeriet hedder det: »Resultaterne viste, at der i alle profilområder var en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtighed bestemt ved første og ved andet forsøg i de frivillige tests.« Ministeriet oplyser desuden, at der indgår »en grundig gennemgang af de statistiske problemstillinger, som forskerne har rejst«. Den undersøgelse har været sat igang  inden den aktuelle kritik af de nationale test.

Det har ikke været muligt at få ministeriet til at forholde sig til kritikken af de modsatrettede oplysninger i notatet og sammenfatningen.

Artiklen er opdateret med en kommentar fra Merete Riisager.

Artiklen er oprindeligt bragt i Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden