Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Jeg tror ikke, at de fleste lærere stemmer på Liberal Alliance,« siger lærerformand Anders Bondo. Alligevel har undervisningsminister Merete Riisager (LA) en stor stjerne hos lærerne.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Jeg tror ikke, at de fleste lærere stemmer på Liberal Alliance,« siger lærerformand Anders Bondo. Alligevel har undervisningsminister Merete Riisager (LA) en stor stjerne hos lærerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

3 ønsker, en minister og en lærerformand: »Der er lang vej endnu«

Dobbeltinterview: Merete Riisager og Anders Bondo har været et umage par i skolepolitikken. De enes om meget og har ført en fælles kamp for mindre styring og mere frihed. Men folkeskolens økonomi strides de fortsat om.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anders Bondo Christensen er i gang med at fortælle om sin nyligt afholdte 60-årsfødselsdag, da en liste med tre ønsker kommer på bordet. Merete Riisager (LA) kigger interesseret.

Da hun i november 2016 noget overraskende blev udnævnt til minister, fremsatte lærernes formand tre ønsker til hende, som Skoleliv har tegnet til brug for interviewet. Det første ønske var et opgør med detailstyringen af skolen. Det andet handlede om forudsætninger og rammer for lærernes arbejde, og det tredje var ønsket om at genoprette økonomien.

I januar 2017 fremsatte Anders Bondo tre ønsker til Merete Riisager.

I januar 2017 fremsatte Anders Bondo tre ønsker til Merete Riisager.

»Det er flot tegnet,« bemærker ministeren, der som bekendt har en grad i pædagogik.

Vi sætter os ved det store mødebord på hendes ministerkontor, Anders Bondo ved siden af Riisager. I løbet af sine 2,5 år på posten har Riisager haft et tæt parløb med lærerformanden, og hun har bevidst forsøgt at nærme sig lærerne og lappe på eftervirkningerne af konflikten i 2013. Riisager er ligefrem blevet afbilledet som frihedsgudinde på forsiden af lærernes fagblad, Folkeskolen.

Men når valget udskrives, ender parløbet. Merete Riisager genopstiller ikke, og derfor er det på sin plads at gøre regnebrættet og se nærmere på, om Bondos tre ønsker er blevet opfyldt.

Anders Bondo, dit første ønske var at gøre op med detailstyring fra både Christiansborg og kommunerne. Der er jo en del Fælles Mål, som er blevet lempet, så I er vel nået lidt af vejen?

Anders Bondo Christensen (ABC): »Det har en rigtig stor praktisk betydning for lærerne, men først og fremmest har det en stor psykologisk betydning. I stedet for at man tager et mål, gennemfører et undervisningsforløb, hakker af og tager næste mål, så var signalet - både fra ministeren og fra de øvrige i forligskredsen - at vi nu har tillid til lærerne. Det signal var utroligt vigtigt.«

Merete Riisager (MR): »Hele styringsdagsordenen er blevet lagt om. Fordi det, som Anders og jeg har været enige om, er, at hvis man centralstyrer skolen for hårdt, altså direkte fra ministeriet og ud i 3.c tirsdag morgen, så får man ringere skole.«

ABC: »Nu er begrebet paradigmeskift blevet meget populært. Men det her var jo udtryk for et paradigmeskifte. Og jeg kunne da godt have ønsket, at der var flere af de obligatoriske mål, som var blevet gjort frivillige, men man sendte bare præcis det signal, som Merete snakker om her. At vi nu har en respekt for lærerens professionalisme.«

Jeg har hele tiden sagt, at jeg hellere vil have en god skole, end jeg vil have ret. Men desværre har jeg fået ret

Når det gælder mindre styring af folkeskolen, er der stadig langt til målet, mener Anders Bondo.

ABC: »Fordi, undskyld jeg siger det, vi er oppe imod stærke kræfter. Der er nogle embedsmænd, som er sat i verden for at sørge for, at tingene bliver effektive, og at vi får mest muligt for pengene. I bedste mening har de troet, at sådan nogle styringsinstrumenter var det, der skulle til. Efter min mening er det fuldstændig misforstået.«

»Præcis,« siger Riisager og henter en bog om konkurrencestat og styringsparadigmer.

»Her, Anders, kan du læse om præcis den tendens, du forsøger at beskrive,« siger hun:

»En hård styringsdagsorden er faktisk ikke særlig effektiv.«

Det lyder ikke, som om vi kan sætte hak ved ønsket om at gøre op med detailstyringen?

ABC: »Sådan er jeg ikke. Jeg hakker ikke ting af.«

MR: »Det kan man aldrig gøre.«

ABC: »Vi er slet ikke i mål endnu, men der er blevet introduceret det her paradigmeskifte, og der er så meget medvind, at jeg har et håb om, at det også holder. Men det er helt klart et sted, vi stadigvæk har opmærksomhed, fordi det er enormt nemt at hoppe tilbage igen.«

MR: »Ja. og det er altid nemmere at regulere end at deregulere. Det er ikke så svært at få lavet politiske aftaler om at regulere. Det er meget sværere at mødes om at deregulere.«

Ønske nummer 2

Det andet ønske var at forbedre forudsætningerne og rammerne for, at lærerne kan lykkes med deres opgave. Er vi på rette vej, så lærerne i dag kan løse deres opgave?

ABC: »Vi er ikke kommet nær så langt, som vi er på det første ønske. Hvis man vil ind i klassen og fange den enkelte elev og skabe den afgørende relation mellem lærer og elev, som gør, at eleven udvikler sig og bliver dygtig, så kræver det meget mere. Nu taler vi om praktiskfaglighed, vi taler om varieret og spændende undervisning. Jo tak. Det er lige præcis dén slags undervisning, som kræver meget af lærerne.«

Men skoledagen er jo blevet lidt kortere med den nylige justering af reformen?

ABC: »Jeg har hele tiden sagt, at vi bliver nødt til både at kigge på de ressourcer, skolen har, og de opgaver, den har. Dét, at man nu har mulighed for at bruge en del af de ressourcer, der før lå i den lange skoledag, på en anden måde, er et skridt på vejen.«

Jeg tror ikke, at de fleste lærere stemmer på Liberal Alliance

MR: »Jeg synes, at skoledagen blev for lang. Jeg synes ikke, at det er en målsætning at have en af de længste skoledage i OECD. Fordi der er bare ikke noget, der tyder på, at det giver bedre faglighed eller bedre børneliv for den sags skyld. Tværtimod. Jeg havde gerne set, at man havde nappet et stykke mere af skoledagen, men sådan er det.««

ABC: »Nu er du lidt, synes jeg, forsigtig i din udtalelse og siger, at der ikke er noget, 'der tyder på' – vi ved stensikkert, at hvis man prioriterer kvantiteten på bekostning af kvaliteten, så er der direkte negativ effekt. Vi kan se det med vores egen PIRLS-undersøgelse, som desværre er raslet ned.«

MR: »Fagligheden er ikke blevet bedre. Nogle gange er der det med at være bagklog…«

ABC: »Det må man ikke være.«

MR: »Men nu er jeg det alligevel. Fordi jeg sagde det. Man kan gå tilbage og se, hvad jeg sagde i 2012: 'Fagligheden kommer ikke til at stige. Vi vil se, at det kommer til at ramme de mest udsatte elever og elever med diagnoser og særlige behov.' Og det er det, der er sket. Der er ikke nogen glæde i at få ret her, fordi det er sådan set negativt. Jeg har hele tiden sagt, at jeg hellere vil have en god skole, end jeg vil have ret. Men desværre har jeg fået ret.«

Som et af de første eksempler på deres parløb, sendte Merete Riisager og Anders Bondo ved skolestart i 2017 et fælles hyrdebrev ud til landets skolelærere, hvori de opfordrede dem til at bruge deres professionelle råderum.

»Det er afgørende, at I (lærerne, red.) har det nødvendige professionelle råderum og
autonomi til at omsætte folkeskolens mål og formål til konkret pædagogisk
praksis,« skrev Anders Bondo og Merete Riisager i et fælles hyrdebrev ved skolestart i august 2017. Det mødte voldsom kritik fra de kommunale skolechefer.

»Det er afgørende, at I (lærerne, red.) har det nødvendige professionelle råderum og autonomi til at omsætte folkeskolens mål og formål til konkret pædagogisk praksis,« skrev Anders Bondo og Merete Riisager i et fælles hyrdebrev ved skolestart i august 2017. Det mødte voldsom kritik fra de kommunale skolechefer.

At tale lærernes professionalisme op er et stort bidrag fra ministeren, understreger Anders Bondo:

»Jeg tror ikke, at de fleste lærere stemmer på Liberal Alliance. Jeg ved det ikke, jeg har ikke undersøgt det, men jeg tror det ikke. Alligevel så har Merete jo bredt blandt lærerne en forholdsvis høj stjerne. Det er, fordi hun har respekt for lærernes professionalisme.«

MR: »Ved at sende et signal om, at man tager lærernes faglighed alvorligt, får man dem også ud af starthullerne. Fordi problemet er, når der har været denne her kamp imellem det politiske lag og lærerne, holder man hinanden i skak. Lærerne føler, at de hele tiden skal forsvare sig.«

ABC: »Jeg tror såmænd ikke, at du har gjort det så meget for at fedte for lærerne. Du har mest gjort det, fordi det simpelthen er logik, at det er en forkert måde at gøre det på, hvis man vil have en god skole.«

Men ift. rammerne for lærernes arbejde kan vi heller ikke sætte et hak endnu?

ABC: »Der er lang vej endnu.«

Ønske nummer 3

Tredje ønske handler om at genoprette økonomien. Der er ikke tilført nye penge til folkeskolen?

ABC: »Det er en kæmpe udfordring. Lige i de her uger bliver der fyret lærere rundt omkring, fordi man har haft et overforbrug, jeg tror, det er på specialområdet. Det er ikke, fordi jeg synes, at man skal spare nogen steder, men det bliver bare meget nemt folkeskolen, som står for tur. Det skal vi simpelthen have gjort noget ved.«

MR: »Her bliver jeg nødt til at komme med en kommentar. For det første er det vigtigt at huske på, hvem der bruger penge på skolen. Det er kommunerne, det er ikke mig. Dét, jeg bestemmer, er, hvilke opgaver der er i skolen. Bl.a. hvor mange timer der er. Det, der skete i 2012, var, at man forlængede skoledagen, og så fortsatte kommunerne sådan set nogenlunde den samme økonomiske ramme. Langt hen ad vejen er det en stabil ramme, kommunerne giver til folkeskolen år for år.«

Det kan ikke nytte noget, at vi er rejsende i en fortælling om, at der er blevet sparet på folkeskolen, for det er ikke sandt

MR: »Men det, som ændrede vilkårene meget, var, at man dengang dels forlængede skoledagen rigtig meget og dels lagde nye opgaver ind. Det ændrede selvfølgelig lærernes hverdag. Og i forhold til at der er blevet færre lærere, skyldes det primært også det greb, man lavede dengang, hvor der blev langt flere pædagoger. Det skyldes folkeskolereformen. Så der er blevet flere pædagoger, flere timer, flere opgaver, men økonomien er sådan set den samme. Faktisk så er er flere penge per elev nu, end der var sådan rundt regnet tilbage under Antorini.«

Anders Bondo ryster på hovedet.

MR: »Økonomien er samlet set god. Det kan ikke nytte noget, at vi er rejsende i en fortælling om, at der er blevet sparet på folkeskolen, for det er ikke sandt. Heller ikke at der er blevet færre penge per elev, fordi det ser også fornuftigt ud. Men der er blevet færre lærere.«

ABC: »Nu må jeg sige noget. Det der med folkeskolens økonomi er elastik i metermål.«

MR: »Ej, det kan opgøres.«

ABC: »Det kan det bestemt ikke. Det, der er helt faktuelt, er, at fra 2009 til i dag er der 16,4 procent færre lærere.«

MR: »Men der er kommet flere pædagoger.«

ABC: »Ja. Men der er ikke færre undervisningstimer, som lærerne skal stå for. Derfor kan man se, at lærernes undervisningstimetal er steget helt vildt. Merete sidder ikke på pengekassen, men folkeskolens problemer illustrerer lidt det, Merete også giver udtryk for her, når hun siger: ’hus forbi, det er kommunerne.’«

MR: »Neej…«

ABC: »Jo.«

Merete Riisager og Anders Bondo i debat under folkemødet sidste år med prorektor for UC Syd, Alexander von Oettingen.
Foto: Erik Schmidt

Merete Riisager og Anders Bondo i debat under folkemødet sidste år med prorektor for UC Syd, Alexander von Oettingen.

MR: »Det kan bare ikke nytte noget. Hvis en fremtidig undervisningsminister afsætter, lad os sige en milliard til folkeskolen, så sikrer det ikke, at den samlede økonomi for folkeskolen bliver bedre, fordi det er kommunerne, der fastlægger økonomien. Så det er ikke noget med at sende aben videre, det er bare den måde, konstruktionen er bygget op på.«

ABC: »Men det bliver vi også nødt til at kigge på.«

Så Anders Bondo, du vil ikke sætte hak ved nogen af dine ønsker?

ABC: »Nej, ikke endnu.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden