Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Besøg på Katrinedals Skole i Vanløse da de nationale test efter mange års forsinkelse kom i gang i 2010.
Foto: Jacob Ehrbahn

Besøg på Katrinedals Skole i Vanløse da de nationale test efter mange års forsinkelse kom i gang i 2010.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere slår alarm: National læsetest måler forkert

Elever vurderes forkert, og testene bør stoppes, indtil problemet er løst. Undervisningsminister Merete Riisager er åben for ændringer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Badendestoltesovende

Sæt to streger, og lav tre ord.

Sådan lyder en opgave til elever i landets 8.-klasser, når de i disse uger testes i læsning. Afhængig af om eleverne svarer rigtigt eller forkert, går de videre til nye spørgsmål. Svarer eleverne rigtigt, bliver spørgsmålene sværere. Svarer de forkert, bliver spørgsmålene lettere. Når testen er færdig, får eleverne et resultat, som viser, hvor gode de er til at læse.

Der er bare et problem. Resultatet kan være helt forkert. For testens sværhedsgrad på spørgsmålene er skæv, og det fører til misvisende resultater.

»Opgaverne i de nationale tests fungerer ikke,« siger Jeppe Bundsgaard, der er professor på DPU, Aarhus Universitet.

Sammen med professor emeritus Svend Kreiner fra Københavns Universitet har han skrevet en forskningsrapport, der dokumenterer, at læsetesten for 8.-klasse-elever rammer helt ved siden af elevernes færdigheder.

»Vi bør stoppe med at bruge testene nu og her og undersøge alle nationale tests. Man kan ikke være bekendt at teste børn og sige, at der skal foregå noget vigtigt – og så give dem et forkert resultat,« siger Svend Kreiner.

Han var konsulent, da de nationale tests blev forberedt tilbage i 2008 og 2009, og understreger, at han ikke er imod tests, men at usikkerheden er for stor.

»Den usikkerhed, som der nu er tale om, er meget større end den usikkerhed, der altid vil være knyttet til tests. Usikkerheden er næsten dobbelt så stor som det, vi accepterede dengang,« siger Svend Kreiner.

De nationale tests er nok skolehistoriens vigtigste og dyreste prestigeprojekt. De blev indført i 2010 og kostede ifølge Undervisningsministeriet 110 mio. kr. at udvikle. Hvert år bruges der 14 mio. kr. på at gennemføre testene.

Alle elever i folkeskolen møder testene på computerskærme 10 gange i løbet af skoletiden, og det tager 45 minutter at gennemføre en test. Testenes betydning er siden skolereformens vedtagelse i 2013 blevet større, fordi fremgang i elevernes testresultater er gjort til et vigtigt mål for reformens succes.

Elever vurderes forkert

Eleverne får mellem 0 og 100 point, når de testes. Forskernes undersøgelser viser, at elever, der skulle være på et middelniveau på 50 point, i princippet lige så godt kunne få 16 eller 84 point.

Rapporten dokumenterer, at en elev, der er en almindeligt dygtig læser og burde få resultatet ’god præstation’, kan få et resultat, der lyder ’rigtig god præstation’ eller ’jævn præstation’. Og det betyder ifølge forskerne, at mange forældre får meldinger om, at deres barn har svært ved at læse, uden at det faktisk er tilfældet. Andre tror, at den hellige læsegrav er velforvaret, på trods af at deres barn har alvorlige faglige vanskeligheder.

Derudover konstaterer forskerne i rapporten, at der i nogle tilfælde mangler opgaver, som retter sig imod de middel- og særligt dygtige elever.

De nationale tests har stærke fortalere og modstandere. Jeppe Bundgaard hører til på modstanderholdet, men han understreger, at det ikke har haft betydning for forskningens resultat.

»Vores undersøgelse fremlægger kun, hvad vi kan konstatere objektivt set,« siger Jeppe Bundsgaard.

Han peger på, at forskningsrapporten er blevet vurderet af to fagfæller, og at alle er velkomne til at gå rapportens konklusioner efter.

Kernen i kritikken er de såkaldt adaptive tests, hvor spørgsmålene bliver lettere, hvis eleven svarer forkert, mens spørgsmålene modsat bliver sværere, hvis eleven svarer rigtigt. Det skal sikre, at eleverne testes på deres rette niveau. Hvis testens sværhedsgraden rammer skævt, bruger den adaptive algoritme de forkerte opgaver til at måle elevernes dygtighed – og så bliver resultatet forkert.

Lærere opdagede fejl

Det var henvendelser fra lærere, der fik Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner til at undersøge de nationale tests. Heriblandt læreren Georg Breddam, som gennem observationer af egne elever kunne se, at den var helt gal med testene.

»Det var tydeligt, at prøvens resultat er meget startafhængigt. Hvis eleverne svarede forkert i starten, fik de efterfølgende kun små lette spørgsmål og havde ikke mulighed for at arbejde sig op i sværhedsgrad,« siger Georg Breddam.

Det har ikke været muligt at interviewe undervisningsminister Merete Riisager om kritikken af de nationale tests. Men i en mail til Politiken svarer ministeren:

»Nationale tests skal være et velfungerende redskab for blandt andre forældre og kommuner til at følge det faglige niveau på skolerne på nogle vigtige parametre. Testene måler kun et udsnit af fagligheden, det gør alle tests. De er det eneste værktøj, vi har, der gør det muligt at følge fagligheden for en hel årgang. Når det er sagt, er jeg åben for at se på, hvordan vi kan gøre de nationale tests bedre – og der er sat gang i en evaluering af de nationale tests. Jeg er bekendt med kritikken rejst af Svend Kreiner og Jeppe Bundsgaard, der begge sad med i den rådgivningsgruppe, som var med til at bestemme, hvad evalueringen skulle se på.«

SF har på baggrund af forskernes kritik kaldt ministeren i samråd om sagen.

Læs Svend Kreiner og Jeppe Bundsgaards rapport her.

Artiklen er oprindeligt bragt i Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden