Jeg står op i vores lejlighed i hjertet af København. Vi bor på Gothersgade med udsigt til Botanisk Have. Jeg har ingen ide, om at i dag bliver dagen, hvor vi - efter at have haft anklagerne hængende over hovedet i 10 måneder - endelig får afgørelsen.
Jeg hopper på min cykel og kører mod DPU's røde bygninger i Emdrup, hvor jeg skal til møde i et advisory board fra 9-11. Midt i mødet får jeg en opringning fra min gode kollega Jens Rasmussen, som er en af de andre anklagede i sagen. Han meddeler glædestrålende, at han er blevet frikendt.
Keld Skovmand har anmeldt fem sager til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nu ved jeg, at de er ved at kommunikere afgørelserne ud. Så jeg holder øje med, om jeg skulle få en sms, om at jeg har fået en ny besked i min E-Boks, men jeg hører ikke noget.
Efter frokost cykler jeg hjem igen for at færdiggøre en forskningsrapport, hvis deadline jeg har fået rykket et par gange, fordi beskyldningerne har taget så meget af min tid. Den nye deadline er i dag klokken 17, så jeg sidder og arbejder, mens jeg skæver til min iPhone.
Nysgerrig?
Denne artikel er for Skolelivs abonnenter. Hvis du gerne vil læse flere artikler på Skoleliv, kan du få et godt tilbud til dig eller din arbejdsplads her
Få et tilbudAllerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar