Jeg er tidligt oppe og kører hjemme fra Vissenbjerg til København. Her holder jeg oplæg på Danmarks Læringsfestival, hvor jeg taler om, hvad der skal erstatte læringsmålstyret undervisning og evidensbegrebet. Det er ikke en kæmpestor sal, men til gengæld en fuld sal. Det er muligvis det bedste oplæg, jeg nogensinde har holdt. Jeg varierer mine udtryk meget og veksler mellem det meget alvorlige og det meget morsomme og får tilhørerne til at grine af det, vi alle sammen burde græde over.
Jeg bliver rørt af, hvor mange mennesker der stopper mig og siger, at mit arbejde er vigtigt. Det har jeg brug for at vide, fordi jeg tit synes, det er en hård og ensom kamp. Jeg tror, at jeg har givet stemme til mange læreres oplevede frustrationer over at lide under forskellige udgaver af læringsmålstyret undervisning. Jeg tror, jeg har været til gavn.
Nogle gange gør jeg det med nogle måske ret banale budskaber, men mange lærere har brug for, at der er nogle mennesker, som repræsenterer en form for en symbolsk magt, der taler den politiske magt imod. Vi har sandsynligvis ingen reel politisk magt, men det betyder meget, at lærerne kan høre kritikken blive udtalt.
Én på festivalen har et spørgsmål til sagen, men ellers fylder den næsten ingenting.
Nysgerrig?
Denne artikel er for Skolelivs abonnenter. Hvis du gerne vil læse flere artikler på Skoleliv, kan du få et godt tilbud til dig eller din arbejdsplads her
Få et tilbudAllerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar