Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Venstres Anni Matthiesen holdt grundlovstale hjemme i sin have i Krogager i 2017. Til at skygge for regnen var der hjælp at hente hos partikollegaen Jakob Ellemann-Jensen.
Foto: Michael Svenningsen/Ritzau Scanpix

Venstres Anni Matthiesen holdt grundlovstale hjemme i sin have i Krogager i 2017. Til at skygge for regnen var der hjælp at hente hos partikollegaen Jakob Ellemann-Jensen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portræt af skoleordfører Anni Matthiesen: Hun er måske det Venstre-medlem, der har slugt flest kameler

På ét punkt vil Anni Matthiesen ikke vil give køb på sine liberale idealer, og det er i kampen for at sikre frihed til friskolerne i udkantsområderne. Venstres skoleordfører har ellers måttet acceptere så mange udlændingestramninger, at hun nogle gange kan blive i tvivl, om hun er i det rigtige parti.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På sin vis er det paradoksalt, at Anni Matthiesen har sat GPS’en til.

Højlydt fortæller den kvindelige vejviser, at vi skal holde til højre, men det ved Anni Matthiesen så udmærket, for vi befinder os på Venstre-politikerens hjemegn, lige midt i valgkredsen. Vi kører fra Varde station, hvor hun har hentet mig i sin bil, mod landsbyen Skovlund. På vejen er der skilte mod Krogager, og Anni Matthiesen peger ud ad vinduet uden at tage blikket fra vejen. Det er her, hun er vokset op og stadig bor.

»Som en af de få i Folketinget har jeg valgt at blive boende i min valgkreds,« siger hun.

På siden af bilen figurerer Anni Matthiesen i fuld figur. »Tæt på dig,« står der ved siden af. Folk skal vide, at de bare kan ringe, som hun siger, før hun høfligt tier for ikke at tale i munden på GPS-damen, der ufortrødent udstikker sine ordrer.

Vi veksler et par ord om det nært forestående valg. Og vender os mod dagens tema: friskolers vilkår i yderområderne, som er en af Venstres mærkesager i valgkampen.

En forårsdag før Løkke udskriver valget, har Anni Matthiesen inviteret Skoleliv med på besøg på Skovlund Friskole, fordi den er et godt eksempel på, hvad »gode kræfter« kan gøre, når de får »muligheden og friheden«.

Det er et vigtigt budskab med et valg på trapperne, mener V-ordføreren.

»Hvis man strammer helt vildt, risikerer man faktisk at ødelægge en skole som Skovlund Friskole, fordi den er grundlagt på tillid til hinanden og troen på, at skoleledere, forældre og medarbejdere i fællesskab kan skabe noget godt for børnene,« siger Anni Matthiesen.

Hun har ellers selv været med til at indføre en stribe stramninger af friskoleloven og et skærpet tilsyn med friskolerne, som især er møntet på de muslimske af slagsen. Men nu er hun ude i en art frihedsærinde, for godt nok er det afgørende, at der kommer styr på skoler, som ikke kan leve op til kravene, men det må ikke ske på bekostning af de mange andre frie grundskoler, der repræsenterer et alternativt skoletilbud til forældrene, understreger V-ordføreren.

»Jeg er nevøs for, at vi ødelægger noget, som vi ikke bare kan genskabe,« siger hun.

»Sårbare« små skoler

55-årige Anni Matthiesen blev første gang valgt ind i Folketinget i 2011. Hun er valgt i Sydjyllands Storkreds og har stor opbakning i lokalområdet. Til trods for at Venstre fik klø i Sønderjylland ved valget i 2015, opnåede Anni Matthiesen fremgang i sit personlige stemmetal og bevarede sit mandat på bekostning af den tidligere minister Peter Christensen og to øvrige sydjyske partifæller.

Det er, som om hendes dialekt bliver mere udtalt her i det sønderjyske, når hun taler om splittelsen i Venstre mellem by og land. Om risikoen ved at føre politik ud fra et storbyperspektiv og om kampen for at lokke nye borgere til udkanten.

»Hvis man fjerner skolemulighederne, er der i hvert fald en øget risiko for, at endnu flere søger ind til de allerstørste byer,« siger hun, da vi kører ind på parkeringspladsen foran Skovlund Friskole.

Hvis den form for tilsyn, vi nu har vedtaget, bliver så stram, at skolerne føler sig totalt overvågede og kontrollerede, signalerer det en mistillid fra Christiansborgs side

Skolens røde murstensbygning ligger klos op ad den hvidkalkede Skovlund Kirke, og i flagstangen vajer Dannebrog. Bag skolen strækker sig anseelige grønne arealer, der giver plads til både hoppeborg og fodboldbane. I SFO’ens have markerer de hvert år grundlovsdag - sidste år med Anni Matthiesen på talerstolen.

Men man skal ikke lade sig besnære af idyllen, indskyder hun hastigt, for de små skoler, især dem i yderområderne, lever en »sårbar« tilværelse.

Her på Skovlund Friskole kæmper man for eksempel med at øge elevtallet, som sidste år rundede 100. Hvis økonomien for alvor skal løbe rundt, skal tallet gerne op på 120, forklarer skoleleder Jette Bech Mathiesen - som nøjes med et enkelt t i efternavnet og altså ikke er beslægtet med politikeren - da vi har sat os på hendes lyse kontor.

»Det er svært at få tingene til at hænge sammen,« siger skolelederen, og Anni Matthiesen nikker.

»Lærerne skal jo have det samme i løn, uanset hvor mange børn der er i klassen, og der er nogle fag, man skal dække. Så der er nogle krav, vi ikke selv bestemmer,« fortsætter skolelederen.

Fejt at sænke statstilskuddet

Klokken ringer ind fra frikvarter på friskolen, som blev grundlagt i 2012. Samme år lukkede Varde Kommune - med en Venstre-borgmester i spidsen - tre folkeskoler.

Her i landsbyen Skolvund bor der alt lige fra minkfarmere til landmænd og østeuropæiske arbejdere, og derfor er elevgrundlaget på friskolen også tilsvarende alsidigt. Her er både børn af fabriksarbejdere, arbejdsløse, direktører og selvstændige, og enkelte har flygtningebaggrund. Forældrene betaler 1.000 kroner om måneden for at have deres barn gående.

»Vi har ikke muligheden for at sætte skolepengene op. Det er max,« siger skolelederen.

Derfor ville det også være et stort problem for skolen, hvis statstilskuddet blev sat ned, påpeger hun og lyder, måske uforvarende, som et ekko af Venstre. Hvert år siden 2015 har regeringen hævet tilskuddet, så den såkaldte koblingsprocent, der regulerer tilskuddet til fri- og privatskoler i forhold til folkeskoler, nu ligger på 76 procent – det højeste niveau, siden systemet blev indført.

Hvis Socialdemokratiet vinder magten ved valget, vil partiet skære markant i støtten og sænke den til 71 procent. Pengene skal i stedet gå til en saltvandsindsprøjtning til folkeskolen.

»Det er en fej måde at finde pengene på. Fair nok, hvis man vil tilføre folkeskolen flere penge, men man skal finde dem ad andre veje,« siger Anni Matthiesen, og skolelederen erklærer sig enig.

»Der er brug for, at man har en sikkerhed for det økonomiske, fordi det hurtigt kan tippe af alle mulige andre grunde,« siger Jette Bech Mathiesen og peger på udfordringerne ved at lede en friskole frem for en folkeskole.

»Enten får man ansat en forkert leder, eller man ligger i et geografisk område, hvor elevgrundlaget forsvinder, eller der opstår en uoverensstemmelse mellem forældrebestyrelse og leder eller mellem forældre og ansatte. Det er jo forældrenes skole. Og det kan medføre, at skolen må lukke.«

Kontrol og mistillid

Under Anden Verdenskrig husede friskolens bygninger danske soldater, fortæller Jette Bech Mathiesen, mens hun viser rundt. Hver morgen samles eleverne til morgensamling, hvor der bliver bedt fadervor.

Eleverne er samlet til frokost. De spiser altid sammen i den lavloftede kantine, hvor en umiskendelig lugt af pølsemadder og agurk spreder sig.

V-ordfører Anni Matthiesen og skoleleder Jette Bech Mathiesen i spisefrikvarteret på Skovlund Skole.

V-ordfører Anni Matthiesen og skoleleder Jette Bech Mathiesen i spisefrikvarteret på Skovlund Skole.

Anni Matthiesen og skolelederen får taget billeder med de spisende børn.

»Får I noget godt at spise?« spørger Matthiesen gladeligt.

»Ja,« gnasker de tilbage.

Jette Bech Mathiesen taler om øgede krav, der er kommet til de frie grundskoler.

»Jeg synes, at der hele tiden kommer flere og flere ting, som skal kontrolleres. Det er virkelig et pres mod den enkelte skoles frihed,« siger hun.

»Man skal huske, at det måske er en lille håndfuld, der har gjort det dårligt. Og så er der over 500 privat- og friskoler, der gør det godt,« siger hun henvendt til Anni Matthiesen, som straks giver hende ret.

»Hvis den form for tilsyn, vi nu har vedtaget, bliver så stramt, at skolerne føler sig totalt overvågede og kontrollerede, signalerer det en mistillid fra Christiansborgs side,« erkender hun.

Har I strammet frihedsgraderne for meget for fri- og privatskolerne?

»Vi har været nødt til at stramme op omkring nogle ting, og det står jeg også helt på mål for. Der er bare nogle gange, hvor man glemmer lidt, hvad man risikerer at ødelægge, når man strammer. Det skal vi nok blive bedre til at huske,« siger Anni Matthiesen.

3 kameler

Luften i kampagnebilen er blevet lun af forårssolen. På vej hjem fra Skovlund kører vi forbi flere landbrug, og Anni Matthiesen betoner nødvendigheden af udenlandsk arbejdskraft på disse kanter.

»Vi kan ikke undvære dem. Der ville ikke kunne være gang i de samme arbejdspladser og virksomheder, hvis ikke der var folk fra andre lande, som kom hertil og gav os en hånd med.«

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er på Støjbergs fløj

Ud over at Anni Matthiesen bekender sig til den del af Venstre, der med en efterhånden fortærsket kliché bliver kaldt højskole-Venstre, tilhører hun også den fløj, som ser med voksende skepsis på partiets udlændingepolitiske linje.

»Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er på Støjbergs fløj,« som hun siger.

Ordføreren fortæller, at hun forleden blev kontaktet af en familie fra Billund, hvis søn og dennes canadiske kæreste havde fået afslag på opholdstilladelse.

»Jeg fandt ud af, at årsagen til, at hun fik afslag, formentlig var 24-årsreglen. De var for unge, så de måtte ikke blive forelskede. Der kan jeg mærke, at jeg bliver ked af det.«

Den politik har du jo selv været med til at stemme igennem?

»Ja, det er rigtigt. Jeg ved også godt, at det har været nødvendigt. Men jeg kan bare også se, at det rammer nogle af dem, som jeg ikke synes, at man skal ramme.«

Flere gange er Anni Matthiesen da også åbent gået imod partilinjen. Senest med nedlæggelsen af regionsrådene, som hun offentligt opponerede imod. Ordføreren er dog alligevel gået med til at »sluge sådan en kamel«, som hun udtrykte det.

Før det var det udlændingeminister Inger Støjbergs forslag om at gøre et håndtryk lovpligtigt ved statsborgerskabsceremonier, der for Anni Matthiesen krævede en indrømmelse i kamelstørrelsen.

»Min opfattelse er, at vi går over grænsen i forhold til de frihedsrettigheder, vi ellers står for i Venstre. Men vi er forskellige partier i blå blok, og derfor er man en gang imellem nødt til at sluge nogle forholdsvis store kameler,« sagde hun til Berlingske i september sidste år.

Det er da eksempler, der kan få én til at ligge og tænke om natten, om man nu er i det rette parti

Og endelig var der burka-forbuddet, som var ved at rive Venstre midt over, og som har kostet dyrt på kompromiskontoen, mener Anni Matthiesen.

»Værdimæssigt var vi var nogle, der virkelig blev sat på en prøve,« siger hun og forklarer, at dét, der gjorde udslaget for, at hun kunne støtte forslaget, var et fælles debatindlæg fra Venstre-folkene Jacob Ellemann-Jensen, Jan E. Jørgensen og Marcus Knuth.

»De fastslog, at det var hertil og ikke længere. Så tænkte jeg, ’ok, så må jeg sluge den kamel.’ Derfor reagerer jeg også voldsomt, når Marcus Knuth begynder at sige, at det kan være, at vi skal kigge på tørklædeforbud. Jeg bliver simpelthen gal.«

Er du egentlig i det rigtige parti?

»Det er da eksempler, der kan få én til at ligge og tænke om natten, om man nu er i det rette parti. Det er jeg stadigvæk overbevist om, at jeg er. Men det er klart, at det er sådan nogle kampe, der også kan risikere at ødelægge partiet, og det næsten knækker midt over. Det vil jeg for alt i verden kæmpe imod.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden