Hver fjerde elev bremses af nye optagelseskrav på gymnasiet
Foto: Daniel Hjorth

Hver fjerde elev bremses af nye optagelseskrav på gymnasiet

Nyheder

Tusindvis af elever bremses af nye optagelseskrav på gymnasiet

Nye optagelseskrav til gymnasiet betyder, at mange unge skal til samtaler og optagelsesprøver. Det kan tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, mener professor.

Nyheder

De nye karakterkrav til landets gymnasier vil afskære hver fjerde elev i 9. klasse fra at komme direkte ind. Det betyder, at de tusindvis af elever, der ikke opfylder adgangskravene, skal til samtaler og optagelsesprøver for at blive taget i betragtning til gymnasiet.

Her er det især elever, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, og også en del elever med arbejderklassebaggrund, der rammes. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Med optagelseskravene har man skabt et potentielt nyt problem i en sektor, som har det svært i forvejen,« siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Der er en risiko for, at resultatet af optagelsesprøverne og optagelsessamtalerne vil afhænge af forældres uddannelse og indtægt. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad der skal ske med de unge, der ikke kan leve op til kravene. Ellers ender vi med en endnu større restgruppe, der ikke tager en uddannelse,« siger hun.

Social slagside

Den sociale slagside ved de nye karakterkrav bekymrer også Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier. For elever med en socioøkonomisk svag baggrund bliver afskåret fra muligheden for at gå på gymnasiet.

»Dem har vi ret gode erfaringer med at kunne løfte fra et ikkeimponerende indgangsresultat. Vi har mange eksempler på, at de rent faktisk knækker koden, mens de går i gymnasiet, hvor de får styr på det faglige og kommer ud med nogle fornuftige studentereksaminer. Men det er ikke sikkert, at det længere vil være en mulighed,« siger hun.

Det er super kritisabelt, at man har lavet et adgangskrav, som rammer de børn, hvis forældre ikke tjener så meget eller har en lavere videregående uddannelse

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Malte Sauerland-Paulsen, er også bekymret over analysens resultater.

»Det er super kritisabelt, at man har lavet et adgangskrav, som rammer de børn, hvis forældre ikke tjener så meget eller har en lavere videregående uddannelse, men ikke de børn, hvis forældre tjener mange penge. Det viser bare, at det har været en super dårlig idé at skærpe karakterkravene,« siger han.

Gymnasiet er nærmest blevet mainstream, men ikke alle har ret til en gymnasial uddannelse

Det er dog ikke nødvendigvis dårligt for alle, mener Niels Egelund, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Optagelseskravene vil nemlig få flere elever til at tænke i andre alternativer end gymnasiet.

»Gymnasiet er nærmest blevet mainstream, men ikke alle har ret til en gymnasial uddannelse. Hvis eleven ikke har de boglige kompetencer, skal personen andetsteds hen. Og det er også der, samfundet har brug for dem,« siger Niels Egelund.

Erhvervsskolerne bliver attraktive

De skærpede karakterkrav betyder, at der skal holdes optagelsesprøver og samtaler i stor stil på mange gymnasier. Ifølge Egelund kan det medvirke til, at flere elever finder ud af, at gymnasiet ikke er det rigtige, og kommer på rette hylde på erhvervsskolerne.

»Så det vil formentlig også mindske noget frafald, fordi de bliver vejet og får noget vejledning til, hvilken vej de kan gå. De unge mennesker træffer ikke et særlig godt valg, fordi de ikke har hørt nok om erhvervsuddannelserne. Så det er et spørgsmål om at få fortalt de unge mennesker, at erhvervsuddannelserne er et fantastisk tilbud,«, siger Niels Egelund.

Hvis vi gerne vil have, at vores elever vælger en anden uddannelse, skal vi have gjort de andre uddannelser mere attraktive

Hos Danske Skoleelever (DSE) tilslutter man sig ønsket om bedre vejledning om uddannelsesmulighederne efter grundskolen, så ikke alle vælger en gymnasial uddannelse. Men de er ligesom DGS ikke tilhængere af hverken høje eller lave adgangskrav på ungdomsuddannelserne.

»Jeg tror ikke, at det er en bæredygtig løsning at sætte karakterkravene op for at få eleverne til at vælge andet end en gymnasial uddannelse. Hvis vi gerne vil have, at vores elever vælger en anden uddannelse, skal vi have gjort de andre uddannelser mere attraktive. Men vi skal også gøre grundlaget og beslutningen mere oplyst,« siger Sarah Gruszow Bærentzen, formand for DSE.

Det kan gøres på tre konkrete måder, mener hun: Individuel vejledning for alle og ikke kun de elever, der er erklæret ikkeuddannelsesparat. Mere samarbejde mellem skolen og virksomheder, blandt andet med åbne skolekonsulenter i kommunerne. Og sluttelig bedre brobygningsforløb, så eleverne får mulighed for at se, hvad de forskellige uddannelsesinstitutioner kan byde på.

Artiklen har oprindeligt været bragt i Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden