Her er de nominerede til Undervisningsmiddelprisen 2019

Undervisningsmiddelpris gives til årets bedste nye undervisningsmiddel. I år er der tre nominerede på grundskoleområdet.

Nyheder

Tre værker på grundskoleområdet er nomineret til Undervisningsmiddelprisen 2019.  Det skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse. De tre nominerede er:

  • Spadeslaget

Spadeslaget er et materiale med fokus på kildekritik udgivet af Rigsarkivet. Med arkivets hjemmeside som omdrejningspunkt og originalt kildemateriale som grundlag lærer eleverne fra 6. til 9. klassetrin om kildelæsning og om kildekritik. Materialet er multimodalt og består af fakta om kildekritik, to små film om kildekritik, en quiz og fire forskellige kildesæt med originale dokumenter og opgaver.

  • Lydfortællinger

Lydfortællinger er et materiale med fokus på lydfortællinger som genre. Det er målrettet elever i 7.-10. klasse. Eleverne introduceres først for to korte lydfortællinger, herefter præsenteres de for tre analytiske områder – dramaturgi, stemmer og lyde. På baggrund af viden om disse områder er det meningen, at eleverne først analyserer tre større lydproduktioner og til sidst producerer egen lydfortælling.

  • Gå Ultra:bit med DR Skole

Materialet lægger ifølge Undervisningsministeriet op til kreativitet, blokkodning og baggrundsforståelse for teknologi, sådan at eleverne kan gå fra bruger til skaber i det 3-årige ’projekt ultra:bit’, der primært henvender sig til landets 4. klasser. Der er mulighed for både information og inspiration på hjemmesiden, blandt andet med fokus på brugen af ultra:bit i fagene. Lærerne kan også deltage i et Task Force-program for at blive bedre klædt på til opgaven samt hente mere materiale til undervisningen.

Formand for Rådet for Børns Læring, Charlotte Rønhof, overrækker prisen den 14. marts til Fagenes Festival i Bellacentret, der er en del af Danmarks Læringsfestival.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden