Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det er i de ældste klasser, at vi er udfordret af, at eleverne søger væk,« siger Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen.
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

»Det er i de ældste klasser, at vi er udfordret af, at eleverne søger væk,« siger Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den københavnske folkeskole bliver tynd i toppen: Borgmestre vil styrke udskolingen

Hovedstadens folkeskoleelever forlader i stor stil deres skole, når de rammer de ældste klasser. Et problem, mener københavnske borgmestre, som med en ny kampagne tager hul på en pulje på 220 millioner kroner, der skal få eleverne til at skifte mening.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre elever i hvide kitler står foran et bord i fysik-kemilokalet på Gasværksvejens Skole i København.

»Vi skal høre om drivhuseffekten, fordi vi lige om lidt vil lave et forsøg, hvor vi vil vise, at når man afbrænder plastik, så opstår der CO2,« siger en af eleverne, mens han peger på bordet.

I baggrunden står børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) og overborgmester Frank Jensen (S). De besøger Vesterbro-skolen i forbindelse med lanceringen af en ny kampagne, som skal overbevise de københavnske folkeskoleelever om, at de skal blive i folkeskolen - også når de nærmer sig afgangseksamen.

»Det, der skal ske, er at vandet skal skifte farve, når vi sætter ild til vores plastik,« siger eleven og peger på kolben med rødt vand, mens Jesper Christensen spændt vipper op og ned på sine fødder.

Eleverne på fysik-kemiholdet går i 9. klasse. De er en del af Gasværksvejens succesfulde holddannelse, der har opløst den almindelige klasseinddeling i udskolingen. I stedet vælger eleverne undervisningshold efter, hvilke fag der interesserer dem mest.

Tre elever til prøveeksamen på Gasværksvejens Skole. Forsøget lykkedes til stor glæde for blandt andre Københavns overborgmester, Frank Jensen (midten til venstre), og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (i midten).
Foto: Kristoffer Kræn Sørensen

Tre elever til prøveeksamen på Gasværksvejens Skole. Forsøget lykkedes til stor glæde for blandt andre Københavns overborgmester, Frank Jensen (midten til venstre), og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (i midten).

På den måde håber skolen, at den i højere grad kan tilbyde eleverne undervisning, som fanger deres opmærksomhed. Og noget tyder på, at det virker.

Gasværksvejens Skole er nemlig den skole i hovedstaden, der er bedst til at fastholde de ældre elever. Kun fire elever - eller 2,2 procent af eleverne i 6.-8. klasse - skiftede til en anden folkeskole eller fri grundskole i 2017/18. Gennemsnittet i København det år var 7,9 procent, hvis man ikke medregner elever, der er skiftet skole som følge af en flytning.

Samlet set viser tallene, at cirka 10 procent af eleverne i 7.-9. klasse forlader deres skole. Nogle begynder på andre folkeskoler, nogle skifter til frie grundskoler og andre tager på efterskole.

Men tallet er for højt, mener de københavnske politikere, der med en pulje på 220 millioner kroner vil skabe en bedre udskoling og reducere udsivningen fra de store klasser i folkeskolen.

Som et led i den indsats lancerer kommunen nu en kampagne for at få de ældre elever til at blive i den skole, de går i.

»Det er i de ældste klasser, at vi er udfordret af, at eleverne søger væk. Vi har brug for at finde nogle andre måder at gøre det på, lidt som de gør her på Gasværkvejens Skole. Deres model med at lave klasser på en ny måde sørger for, at eleverne fastholder deres faglige nysgerrighed, men den skaber også et meget større fællesskab,« siger Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen.

Højere karakterer og flere uddannelsesparate

Af de 220 millioner kroner, som de københavnske politikere vil bruge til at styrke folkeskolens ældste klasser, følger to tredjedele med eleverne og kan derfor prioriteres af skolerne. Den sidste tredjedel er lagt i en pulje, som skolerne kan søge.

Pengene bruges på holddannelse, projektarbejde og aldersintegrerede grupper i udskolingen. Desuden har nogle skoler søgt om at styrke forældresamarbejdet, mens andre igen vil gøre mere ud af feedback og læringssamtaler.

Gasværksvejens Skole fik sidste år 437.405 kroner beregnet efter elevtal. Skolen får i år 656.108 kroner som følge af samme beregning. Desuden har skolen sammen med Hansted Skole, Vesterbro Ny Skole og Skolen på Islands Brygge modtaget 450.000 kroner til det særskilte projekt med holddannelse på alle fire skoler.

»Vi har fået de ekstra midler, som vi bruger til at lave et ekstra hold af elever, så der er færre elever i hver af vores grupper. Der er cirka 17 elever til én lærer. Og holddannelsen er forskellig i hvert fag, så man har fag på tværs af hinanden,« siger skolens leder, Marianne Risager-Hansen.

Holdene bliver sammensat på baggrund af faglige og sociale kriterier. Skolen har arbejdet med holddannelse i årevis, og det har været med gode erfaringer. Men de ekstra midler gav dem alligevel nogle flere muligheder.

»Det har gjort, at vi har kunnet fastholde vores holddannelse og lave et ekstra hold. Så det har givet nogle ekstra muligheder inden for det, vi i forvejen har gjort os erfaring med, og som vi ved virker,« siger skolelederen.

Ud over at mindske udsivningen fra de ældste klasser, skal kommunens 220 millioner også sørge for, at eleverne får en højere afgangskarakter, og det gælder særligt elever med anden etnisk baggrund end dansk.

I dag er der i København et gab på 1,7 karakterpoint mellem et- og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve.

Desuden skal flere elever erklæres uddannelsesparate og gennemføre en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje elev i 8. klasse i København - 35 procent - bliver nemlig erklæret ikke-uddannelsesparate. I resten af landet er det 28 procent.

Hjortdal: Find årsagerne til skoleskift

Ifølge skoleledernes formand, Claus Hjortdal, skyldes de mange skoleskift i udskolingen en kultur, som af uvisse årsager er opstået.

»Man følger, hvad vennerne har gjort, og hvad familien har gjort. På den måde følger man et mønster, og det er ret svært at gøre noget ved,« siger han.

Hvis skolerne skal lykkes med at fastholde de ældste klasser, skal de finde ud af, hvorfor de ældste elever vælger at skifte skole, lyder opfordringen fra Hjortdal.

Jeg tror, det er en fejl, hvis ikke man spørger eleverne, hvorfor de er flyttet, så man kender årsagerne bag

»At gøre opmærksom på sig selv igennem en kampagne kan være forstærkende, men jeg tror, det er en fejl, hvis ikke man spørger eleverne, hvorfor de er flyttet, så man kender årsagerne bag,« siger skoleledernes formand.

Tilbage på Gasværksvejens Skole mener Jesper Christensen dog, at kampagnen rammer rigtigt.

»Det er nok rigtigt, at der ikke er et entydigt svar med forskningsmæssigt belæg for, hvordan man får flere til at blive i folkeskolen. Men jeg kan høre på de elever, jeg snakker med, og de input, vi får fra skolefolk rundt omkring, at motivationen kommer, når vi leverer noget interessant undervisning, og når vi udfolder de kreative muligheder, der er i byen,« siger borgmesteren.

Han peger på, at kampagnen giver opmærksomhed til det arbejde, som folkeskolerne gør for at blive endnu bedre.

»Og det, tror jeg, har en effekt. Det giver også nogle andre perspektiver på undervisningen, og det er den efterspørgsel, de unge har: At det bliver mere udfordrende og mere spændende at gå i udskolingsklasserne,« siger borgmesteren.

En folkeskole, der peger fremad

I fysik-kemilokalet har det afbrændte plastik spredt en særlig duft i rummet. Og mens det røde vand så småt er begyndt at skifte farve, kan tilfredsheden aflæses hos de tre kittelklædte elever.

»Jeg er overbevist. Vandet er helt klart begyndt at skifte farve,« siger læreren, mens borgmestrene nikker anerkendende.

Ifølge Jesper Christensen er Gasværksvejens Skole et skoleeksempel på, hvad den københavnske folkeskole gør godt.

»Mulighederne i folkeskolen i dag er meget bedre, end de var, da folk som mig gik i skole. Der er mange måder at lave udskoling på, og det her er bare et eksempel på at lave noget rigtig godt, hvor man også lægger vægt på, hvad børnene interesserer sig for,« siger børne- og ungdomsborgmesteren.

Kampagnen for den københavnske folkeskole er synlig i bybilledet i uge 11 og igen senere på året. Her vil byens borgere kunne se plakater ved busstoppesteder og på skoler. Der bliver også fremstillet film til kommunens sociale medier, hvor de unge selv viser et udsnit af mulighederne i udskolingen.

Jesper Christensen satser på, at kampagnen kan inspirere andre skoler til at følge nogle af de gode eksempler.

»Vi håber, at vi kan vise andre skoler, der ikke gør som her, at der er mange måder at lave god udskoling på.«

100 millioner kroner af de 220 millioner kroner er på nuværende tidspunkt udmøntet. Resten vil blive uddelt frem mod 2021.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden