Sociologen og hjerneformidleren Anette Prehn er en efterspurgt oplægsholder i landets største virksomheder, fordi hun har gjort komplekst stof brugbart i bogen "Hjernesmart ledelse": Det handler om at finde en logisk måde at tænke anderledes og meget mere.

Foto: Casper H. Christensen
Foto: Casper Holmenlund Christensen

Sociologen og hjerneformidleren Anette Prehn er en efterspurgt oplægsholder i landets største virksomheder, fordi hun har gjort komplekst stof brugbart i bogen "Hjernesmart ledelse": Det handler om at finde en logisk måde at tænke anderledes og meget mere. Foto: Casper H. Christensen

Nyheder

Stresspanelet vil lære unge at mestre livet

Efter norsk eksempel skal ’livsmestring’ være et tema i skolen, foreslår regeringens Stresspanel. Undervisningsministeren afviser at gøre temaet til et fag.

Nyheder

Det er ikke nok, at unge kan gradbøje verber og finde X i en matematisk ligning, når de forlader skolen. De skal også vide, hvordan de håndterer de op- og nedture, som livet uundgåeligt byder på.

Det mener regeringens Stresspanel, der nu anbefaler at gøre ’livsmestring’ til et tema i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Det skal blandt andet skal lære unge at stille sig kritisk over for de mange påvirkninger, der skyller ind over dem fra virkelighedsfjerne billeder på de sociale medier, og forstå betydningen af relationer.

»I dag oplever mange unge, at de skal præstere som aldrig før, og den ydre styring fylder rigtig meget. Mange ser sig selv udefra med andres øjne og har til gode at opbygge et sundt og bomstærkt balancepunkt i livet. Vi har i samfundet en forståelse af betydningen af fysisk bevægelse, men vi mangler at indse, at fysisk helbred og mentalt helbred er to sider af samme menneskeliv«, siger sociolog og forfatter Anette Prehn, der er formand for Stresspanelet. Hun hentyder til, at den seneste Nationale Sundhedsprofil viste, at hele 41 procent af kvinder mellem 16 og 24 år følte sig stressede.

»Vi vurderer i Stresspanelet, at det er vigtigt, at vi som samfund har blik for, at børn og unge har brug for hjælp til at mestre livet i denne æra. Vi bør ikke bare smide dem ud på det dybe vand og så håbe, de finder ud af det«, siger hun.

Stresspanelets anbefaling er inspireret af Norge, der fra 2020 har valgt at indføre et tema i grundskolen, de kalder ’Folkehelse og livsmestring’, som blandt andet skal lære de unge at sætte grænser og respektere andre.

Anette Prehn og de ni andre eksperter, der er en del af det stresspanel, som regeringen nedsatte i sommer, understreger dog, at det er op til eksperter at definere, hvad livsmestring på skoleskemaet mere præcist skal indebære.

Yderligere to tiltag skal klæde de unge bedre på til at mestre livet. Panelet opfordrer Sundhedsstyrelsen til at igangsætte en kampagne, der fokuserer på mental sundhed, og familierne skal blive bedre til at støtte børn og unge i at prioritere hvile og få tilstrækkeligt søvn.

Ikke endnu et fag

Danske Skoleelever griber gladeligt panelets opfordring til at definere, hvordan det bedst bliver til virkelighed i klasselokalerne.

»Jeg synes, det kunne være fedt at genindføre klassens time og klasselæreren. Det at have en tæt relation til en voksen, som kan lære en, hvordan man skal håndtere strukturer, tror jeg kan give sindssygt meget«, siger formand Sarah Gruszow Bærentzen.

Danmarks Lærerforening synes, det er en god ide at sætte fokus på temaet, men ikke som fag eller tema i lærerplanen.

»Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke adresserer hvert samfundsproblem som et nyt fag i skolen. Hvis vi vil have, at elever skal blive bedre til at tackle udfordringer på det her område, skal vi blive bedre til at lave en skole, hvor det er en del af dagligdagen at sætte fokus på det pres, der bliver lagt på eleverne«, siger formand Anders Bondo.

Centerleder og professor ved Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson kalder det »gambling«, at Stresspanelet anbefaler ’livsmestring’ på skoleskemaet.

»Det kommer fuldstændig an på, hvordan det gøres. Man skal virkelig tænke sig om. Risikoen ved at sætte livsmestring på dagsorden er, at man yderligere stresser de unge, som risikerer at tænke: »Er jeg nu også god nok til at mestre mit liv?«. Dermed individualiseres de unges stress, og man risikerer at gøre livsmestringen til en del af præstationskulturen«, advarer hun.

Livsmestring er jo ikke noget, man kan gennemgå på et powerpoint slide

Stresspanelet har til formål at komme med bud på, hvordan stress som samfundsproblem kan løses, og så er det op til politikere at beslutte, hvilke anbefalinger der skal gøres til virkelighed.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser at ophøje livsmestring til et fag eller tema i folkeskolen. Hun understreger dog, at skolen kan og bør gøre mere for at dæmme op for den præstationskultur, der stresser unge mennesker.

»Livsmestring er jo ikke noget, man kan gennemgå på et powerpoint slide. Det handler i stedet om, at man på f.eks. gymnasierne giver plads til, at eleverne kan fordybe i de historiske værker, som de kan hvile i, og få en pause fra sig selv og de sociale medier. På den måde skaber man nogle rammer på uddannelsen, som man kan hvile sit hoved på«, siger Merete Riisager.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden