Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Pressefoto
Foto: Pressefoto

I 10 uger har elever på Den Grønne Friskole på Amager haft udeskole og opbygget deres eget bud på det ideelle samfund.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Instruktør bag ny film om grøn udeskole: Vi har glemt at lære børnene om naturen

Filminstruktør Phie Ambo er aktuel med en ny dokumentarfilm om udeskole. Når det gælder den grønne omstilling, har vi svigtet vores børn, mener hun, der med filmen vil skabe »økodannelse«.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oppe i et træ sidder en dreng og en pige og kigger ud over Kløvermarken. Temmelig tilfredse. Sammen har de bygget et udkigstårn og dét på trods af, at de til daglig ellers ikke er de tætteste venner. Men den ene er god til at klatre, og den anden er god til at bygge, og derfor har de haft brug for hinanden til at bakse tårnet sammen.

Scenen er fra dokumentarfilmen Genopdagelsen, der har premiere mandag. Hver dag i 10 uger har filminstruktør Phie Ambo fulgt en flok elever fra Den Grønne Friskole, som har haft udeskole på en byggegrund på Amager.

Her har de lært om håndværk og friluftsliv, og de har lært at bruge hinandens kompetencer, fortæller Phie Ambo.

»Det, som slog mig allermest i forløbet, er, at de danner relationer meget mere på kryds og tværs. De lærer en masse socialt, en masse håndværk og en masse overlevelsesstrategier ude i naturen - i én stor pærevælling,« siger filminstruktøren.

Pressefoto
Foto: Pressefoto

Da børnene blev sluppet fri på bryggegrunden, opstod hurtigt nogle territoriale kampe. Her giver en pige ordre til de andre.

Og særligt forholdet til naturen har ligget som en kendingsmelodi under hele projektet. For dér har vi svigtet vores børn, mener Phie Ambo. Hvordan skal de klare sig i en tid med store klimaforandringer? Hvordan skal de overhovedet forholde sig til noget så omsiggribende, spørger hun.

»Vi står over for en kæmpestor forandringstid. Der er nogle ting, vi har glemt at lære børnene, som jeg synes er vigtigere, end at de klarer sig godt ved terminsprøverne.«

Skolens kunstige verden

I 2014 var Phie Ambo med til at stifte Den Grønne Friskole på Amager. For hende var drivkraften et ønske om at give sine børn en tættere kontakt til naturen og mere viden om dens kredsløb.

»Jeg ville gerne have, at de havde meget mere læring om grøn omstilling. Når vi f.eks. diskuterer landbrugspolitik, skal børnene havde haft en sanselig oplevelse af, hvad jorden er. Hvordan ser den ud, når man dyrker den med kunstgødning, og hvad er den uden? Så de kan deltage i nogle debatter på en mere kvalificeret måde, fordi det er erfaret,« siger Phie Ambo.

Pressefoto
Foto: Pressefoto

Børnene laver en tillidsøvelse.

Vi sidder i hendes lyse køkken i et tofamilieshus på Amager. To hunde er lige blevet lukket ind fra haven og slubrer grådigt af vandskålen. Her bliver afffaldssorteret, i haven bliver der sået grøntsager og opsamlet regnvand, og beboerne på vejen laver en fælles indsats for at hjælpe bierne.

I virkeligheden begyndte Phie Ambos klimaindsats et helt andet sted - med daglig meditation og en stigende omtanke for og slægtskab med »alle levende væsner«. Derfra var der ikke langt til dyrevelfærd og vegetarisme, og lige så stille voksede engagementet ind i en ufravigelig klimakamp. Det er seks år siden, at Phie Ambo og hendes familie helt holdt op med at flyve på ferie.

»Jeg havde virkelig en kæmpe lyst til at uddanne børn til en forståelse af, at vi er en del af et større kredsløb,« siger Phie Ambo om friskolen, der blandt andet er karakterfri ud fra tanken om at se på børnene med andre parametre end de akademiske.

Det er synd for dine børn, at I sviner hen over himlen, når I flyver til Thailand

»Jeg er selv vanvittig uautoritetstro, og jeg tænkte allerede som barn om læreren, ’hvad nu, hvis jeg er klogere end dig?’ Der må være nogle andre parametre, der vurderer, om man er dygtig eller ikke er dygtig. F.eks. hvordan man klarer sig ude i livet,« siger hun og banker en pegefingernegl i bordet som for at holde takten.

»Skolen skal jo nødig blive en kunstig verden, hvor dem, der dømmer, om man er inde eller ude, får for meget magt.«

Tyndt fernis af tryghed

Dagen før interviewet lukkede kommunen for vandet på Phie Ambos vej. Ikke een eneste dråbe kom der ud af vandhanen på Luganovej, og det er et godt eksempel på, at vi har glemt at lære vores børn »at overleve i en verden dikteret af klimaforandringer«, mener hun. For godt nok ville filminstruktøren kunne plukke et par grønkål i haven, og godt nok ville regnvandsbeholderen give lidt at leve af. Men ikke særlig længe, og hvad stiller man så op?

»Jeg ville være fuldstændig prisgivet,« siger Phie Ambo og peger på, at man for 100 år siden ville grave nogle kartofler op og hive noget vand op ad brønden.

»Det er slet ikke for at romantisere gamle dage, men jeg vil godt problematisere, at vi lever i en tid, hvor der er meget tyndt fernis af tryghed, som ret hurtigt kan krakelere på grund af klimaforandringer og befolkninger, som kommer til at flytte sig rundt. Der kan komme nogle uroligheder, som vi simpelthen ikke har forudset. For at føle sig som et robust menneske – det har jeg i hvert fald også selv for i lektie – skal man kunne klare sig selv.«

Hvordan oplyser man børn uden at skræmme dem?

»Det starter med, at man giver dem redskaberne. Man kan ikke begynde at vise billeder af en isbjørn på en isflage, som er ved at dø, med mindre børnene selv i deres liv ved, hvad vi sammen gør for naturen. Vi samler skrald op, vi sorterer vores affald, vi dyrker jorden giftfrit. Så kan man begynde at fortælle om de store globale problemer, som børnene slet ikke har nogen skyld i, og som de slet ikke kan overskue. Det er virkelig et tveægget sværd. Problemerne må ikke være store og abstrakte - man skal derimod vise børnene løsninger.«

Og der kan løsningen måske hedde udeskole.

Alle kan lave udeskole

Ifølge Phie Ambo kan alle skoler i princippet lave udeskole.

»Men man skal beslutte sig for, at det er noget, der er vigtigt,« siger hun.

Fordi hvis man hele tiden går og venter på, hvad der kommer ud af det, bliver man frustreret, smiler hun. Effekterne er nemlig ikke så tydelige nu og her. Og dog. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) har tidligere undersøgt effekterne af udeskole, og i januar i år konkluderede en rapport, at undervisningsformen har en positiv betydning for den faglige kvalitet - forudsat, at lærerne har tid til at udvikle forløbene.

Rapporten pegede imidlertid også på tre udfordringer ved udeskole, som Phie Ambo anerkender, men alligevel ikke helt køber. For det første kan udeskole være en udfordring i udskolingen, hvor der generelt er et stort fokus på pensum og afgangsprøver. (»Det er, fordi man ikke for alvor tror på værdien af at lave udeskole.«)

For det andet er udeskole tidskrævende for lærerne. (»Jamen det er tidskrævende, men man skal tro på værdien af det.)

Og for det tredje kræver det ressourcer, og mange folkeskoler har ikke grønne faciliteter i nærheden. (»Ej, men prøv at hør her, det var en byggegrund, vi lavede udeskole på.«)

Jeg har det svært med, at der bliver råbt op om katastrofer, uden at de mennesker, der planter angst i andre, gør noget

Med andre ord, kan man lave udeskole i København, kan man også godt lykkes med det andre steder i landet, er filminstruktørens pointe. (»Det skulle jeg mene.«)

Forældre skal sætte grænser

Selv om filmen Genopdagelsen handler om en skoleform, er det ikke noget, skolerne kan kopiere 1:1. Det er en film om grøn omstilling, om »økodannelse«, om man vil. Og den ledsages af et klart budskab fra instruktøren om, at hendes egen og hendes forældres generation skal tage kampen op for klimaet - nu. For er der noget, der kan provokere Phie Ambo, så er det, når forældre ikke tør sætte grænser for deres børn.

»Forældre skal tage valgene, og så skal de lade være med at sige, ’det er synd for mine børn, at de ikke kommer til Thailand.’ Nej, det er faktisk synd for dine børn, at I sviner hen over himlen, når I flyver til Thailand. Det er dét, der er synd for dine børn,« siger Phie Ambo. Igen med neglen af fingeren tikkende på bordet.

»Det er heller ikke synd for dine børn, at de ikke får et kæmpe fabriksnyt plastikslot i julegave. Det er synd for de børn, der producerer alt det legetøj. Jeg kan godt nogle gange blive frustreret over, at der er en angst for at blive upopulær hos sine børn ved at tage nogle valg.«

Pressefoto
Foto: Pressefoto

En pige er kravlet ind i en hule.

Det er tydeligvis svært at gå fra holdning til handling, konstaterer Phie Ambo.

»Der er så mange gode intentioner, men der er ingen handling bag. Og så gælder det ikke. Jeg har det svært med, at der bliver råbt op om katastrofer, uden at de mennesker, der planter angst i andre, gør noget.«

'Genopdagelsen' har premiere 25. marts 2019 på CPH:DOX.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden