Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian, Ritzau / Scanpix
Foto: Joachim Adrian, Ritzau / Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan vejledning skåne unge fra at få ondt i livet? Ny tænketank vil totalrenovere uddannelsesvejledningen

Det hører fortiden til, at man vælger en uddannelsesvej og følger den resten af livet. Alligevel er det præmissen for den vejledning, elever får i dag. Og det har store konsekvenser og er en af årsagerne til, at unge får ondt i livet, mener ny tænketank.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fremtiden fremstår usikker for alt for mange unge.

Sådan lyder parolen fra en ny tænketank, der vil omforme den professionelle vejledning i skoler og ungdomsuddannelser, så det svarer til fremtidens behov.

Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Danmark, der i august tog initiativ til at nedsætte tænketanken, som nu har færdiggjort sit arbejde. Med i kredsen har blandt andet siddet repræsentanter fra Danmarks Evalueringsinstitut, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening og Danske Skoleelever.

En af de bærende påstande i arbejdet er, at den vejledning, der i dag bliver givet til skoleelever, har en falsk præmis. I nutidens samfund er der nemlig ikke tale om, at man skal vælge én vej og følge den resten af livet, som det i højere grad var tilfældet tidligere.

»Man tager ikke én uddannelse og har ét arbejde hele livet. Teknologien og globaliseringen skaber så mange forandringer, at man er nødt til at bygge kompetencer på hele livet. Men man bliver stadig vejledt, som om man skal vælge én vej og blive der,« siger Anders Ladegaard der er formand for UU Danmark.

Han mener, at manglen på vejledning kan føre til, at unge får ondt i livet.

»Det problem, vi vil løse, er, at usikkerhed er blevet et livsvilkår for unge mennesker. Blandt andet for unge i udskolingen, som skal vælge ungdomsuddannelse. Det skal ikke fremstå, som om at man bare træffer ét valg, man skal følge resten af livet,« siger han.

Brugermanual efter reformamok

De seneste år har politikerne reformeret de fleste dele af uddannelsesverdenen. Folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen og gymnasiereformen er bare nogle af de reformer, som er blevet stemt igennem på Christiansborg.

Men i den proces har man skabt et kludetæppe, som de unge har svært ved at navigere i, mener Anders Ladegaard.

»Der har været en lang række reformer gennem de seneste år, men man har ikke taget stilling til, hvad der skal binde det hele sammen. Og det er vejledningen, der skal det. Når det hele bliver forandret, er det naturligt, at man skal have vejledning.«

Oven i købet har elever siden skoleåret 2014/15 skullet erklæres uddannelsesparate, og »det efterlod et stadig stigende antal unge med stress, usikkerhed og ondt i livet«, mener Anders Ladegaard.

Han henviser til, at en tredjedel af eleverne i 8. klasse bliver erklæret ikke-uddannelsesparate. På samme tid er frafaldsprocenterne i uddannelsessystemet generelt stadig relativt høje, mener han.

»Vi synes, det er et problem, at man bliver erklæret ikke-uddannelsesparat. En ung elev er jo et øjebliksbillede. Og der er altid en vej frem. Der er ikke noget, der tyder på, at vi har vundet noget ved at lave de her vurderinger. Mange opfatter det som en dom,« siger Anders Ladegaard.

I nævner stressede og mistrivende unge. Nogen vil mene, at der er mange mere oplagte steder at tage fat end uddannelsesvejledningen af dem. Hvorfor tror du, at det er vejledningen, der skal hjælpe dem?

»Fordi vi har brug for at skabe en større sammenhæng og gennemsigtighed mellem uddannelse og arbejdsmarked. Vi kan se på undersøgelser, at en større del af unge føler sig usikre, og at de er optaget af, hvordan de får et godt arbejdsliv.«

Siden det blev pålagt skolerne at vurdere, om eleverne i 8. klasse opfylder de personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, er det kun de unge, der blev erklæret ikke-uddannelsesparate, der har fået tilbudt individuel vejledning i folkeskolen.

De uddannelsesparate bliver i stedet kollektivt vejledt i klassen.

Siden da er det blandt andet blevet beskrevet i Berlingske, at private udbydere af vejledning til unge har vundet indpas.

Og ifølge formanden for UU Danmark er der da også stadig et behov blandt langt de fleste unge for at blive vejledt.

»De unge efterspørger blandt andet hjælp til at finde egne styrker, viden om uddannelsessystemets muligheder og krav og sammenhænge mellem uddannelser og job,« siger Anders Ladegaard.

Vejledning koster

Der er også noget, der tyder på, at Anders Ladegaard har ret i, at unge har brug for at blive vejledt om, hvilken ungdomsuddannelse der er bedst for dem.

Center for Ungdomsforskning gennemførte eksempelvis i 2014 en undersøgelse blandt 1.367 elever i 8. og 9. klasse i Region Hovedstaden.

Den viste, at omtrent hver femte unge person var meget i tvivl om, hvilken uddannelse de ville vælge efter folkeskolen. Og faktisk var det i gruppen med middelgode karaktergennemsnit mellem 4 og 8, at usikkerheden var størst.

På samme måde har der været skrevet om, at skoleelever i fortvivlelse henvender sig til interesseorganisationer, efter at de er blevet erklæret ikke-uddannelsesparat til den ungdomsuddannelse, de ønsker.

Tænketankens anbefalinger indeholder blandt andet en bøn om at oprette en national vejledningsstrategi, hvor alle får tilbud om vejledning. Samtidig ønsker de at få tilføjet flere penge til området.

Men løsningen er ikke bare mere vejledning, eller at man som elev skal have at vide, at man altid kan blive vejledt, hvis man vil gå en anden vej. Den moderne vejledning skal også fokusere på styrker frem for svagheder hos den enkelte elev, mener Anders Ladegaard.

Vores taxameterordning har skabt et uddanelsesmarked med aggressiv markedsføring, som kan være svært at navigere i

»Vi er fortalere for, at man i stedet for mærkater giver feedback til den enkelte elev. I stedet for at få at vide, at man ikke er parat til at komme på gymnasiet, skal man have at vide, hvad man er god til, og hvor det kan føre hen. Hvad de unge kan, skal være udgangspunktet for at hjælpe dem videre. Det er i dag overladt til den unge selv,« siger han.

Men der er mange tilbud i Danmark. Er der ikke også et personligt ansvar for at træffe det rigtige valg?

»Jo, men der mangler et tilbud, der altid er tilgængeligt. Vores taxameterordning har skabt et uddanelsesmarked med aggressiv markedsføring, som kan være svært at navigere i, hvis man er ung og ikke ved, hvad man skal. Der skal være et neutralt tilbud, der objektivt kan hjælpe mennesker videre på den bedst mulige måde.«

Da regeringen i december fremlagde udspillet Mod på livet - Vejene i uddannelse og job, fulgte der også et politisk ønske med om at sætte penge af til bedre vejledning. Men der er også brug for flere penge, før man kan lave en vejledning, der udfylder de behov, som det komplekse uddannelsessystem og det omskiftelige arbejdsmarked stiller.

Mener du, at der skal penge til at tilbyde den vejledning, I ønsker?

»Det skal der. Det er nødvendigt. Og regeringen har jo taget første skridt med udspillet Mod på livet. De unge skal ikke vælge uddannelse for samfundets skyld, men fordi det giver mening for dem. Regeringen har jo anerkendt, at det kræver penge, så man har taget første skridt. Man ser, at der er et investeringspotentiale. Men vi mangler jo stadig at se, at det her bliver til noget.«

Tænketanken har arbejdet i løbet af efteråret og vinteren og er netop nu udkommet med sine anbefalinger, som du kan læse i faktaboksen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden