Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Landsbyskoler får selvstændigheden tilbage

Gennem de seneste 10 år er mange små skoler lagt sammen i større enheder. Men folkelig ­modstand gør i øjeblikket, at flere af de fusionerede grundskoler bliver sig selv igen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I august bliver flere skoler i landet igen selvstyrende – i stedet for at være 'afdelinger', som må deles om samme ledelse og faglærere, skriver Kristeligt Dagblad.

Skolesammenlægningerne har nemlig ikke fungeret godt alle steder, og især små bysamfund har følt, at de mistede ejerskabet og nærheden til den lokale skole.

Idéen bag sammenlægningerne var at lave store, stærke enheder, der kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, men resultaterne har ikke kunnet aflæses, heller ikke i elevernes karakterer.

Det var længere skoledage, faldende elevtal, effektivisering og højere krav til linjefag, som gav argumenterne for at lægge rigtig mange af landets landsbyskoler sammen i 'Syd- og Nord'-afdelinger. Og tendensen med at skille dem igen bekymrer Niels Egelund, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Set fra et fagligt synspunkt er det ikke godt, fordi man risikerer at give køb på niveauet for at bevare den lille skole. Jeg har selv undervist et sted, hvor hver lærer måtte tage en hel vifte af fag, og det giver ikke den samme faglighed i undervisningen,« siger Niels Egelund, der også har sociale indsigelser.

»Hvis der kun går 12-14 børn i en klasse, kan det være svært at finde nogen, man passer sammen med,« siger professoren til Kristeligt Dagblad.

Større omkostninger end fordele

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Jeanette Sjøberg er dog ikke enig i, at fagligheden vil lide under, at små skoler igen bliver selvstændige.

»Skolestrukturen med én ledelse for flere enheder har været en måde at effektivisere driften. Den øvelse er gjort rigtig mange steder i landet. Men nu er vi så begyndt at høre, at nogle kommuner går tilbage til den gamle ordning, og det kan der for mig at se være mange gode grunde til: En lokal skole er uhyre vigtig for små samfund, en nærværende ledelse er meget vigtig for lærerne. Og så tror jeg, det er ved at gå op for nogle lokalpolitikere, at omkostningerne måske er større end fordelene,« siger hun.

»Jeg tror ikke på, at niveauet er lavere på en lille skole. Det har heller ikke været fagligheden, der har været i fokus ved sammenlægningerne, men besparelser på ledelse og overbygninger,« siger Jeanette Sjøberg til Kristeligt Dagblad.

På 10 år - mellem 2007 og 2017 - er antallet af skoler og specialskoler i Danmark reduceret med i alt 356.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden