Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Katrine Marie Kragh, Ritzau / Scanpix
Foto: Katrine Marie Kragh, Ritzau / Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thomas Medom er SF's mand på gulvet: Skolen skal vristes fri af styringsregimet

Det er ikke tilfældigt, at rådmanden for Børn og Unge i Aarhus fra tid til anden titter frem i den nationale skoledebat. Den tidligere formand for SF Ungdom spiller nemlig en vigtig rolle som sit partis øjne og ører i kommunerne og helt ud på skolerne. Mød den læreruddannede Thomas Medom, der er rådmand for 67.000 børn og 14.000 medarbejdere i landets næststørste by.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er især én beskrivelse, som ofte går igen om SF's rådmand i Aarhus, Thomas Medom.

Hvad end det kommer fra kollegaer i byrådet, kammerater i partiet eller embedsmænd fra forvaltningen: Thomas Medom er en meget ideologisk politiker, der er forhippet på at bringe borgeren i centrum.

Det forlyder, at Børn og Unge-rådmanden hårdnakket navigerer efter et kompas, som i høj grad stilles efter egne møder med medarbejdere og borgere på skoleområdet. En tendens, der giver frustrationer for de politiske modstandere ved forhandlingsbordet og embedsværket i forvaltningen, men også bliver beskrevet som en styrke.

Politiken Skoleliv er taget til de træbeklædte kontorer på Aarhus Rådhus for at besøge manden, der gerne tager livtag med nationale test, karakterer og andre »systemkrav« og har et meget fremstående ønske om at gøre op med det, han kalder »et styringsregime«.

»Hele det system, der hedder styring, læringsmål, test og andet i den stil. Det er fair at sige, at det er jeg helhjertet imod,« siger Thomas Medom kort tid efter, at han har budt inden for på rådmandskontoret.

Han sidder ved sit mødebord, der er dækket op med smørrebrød med roastbeef og rejer.

Thomas Medom slår ud med armene, når han fortæller om de nye udfordringer, han har mødt som rådmand for Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus. Der har været blæst om skoledistrikterne, som en overgang så ud til at blive gjort større. Der er blevet omstruktureret i forvaltningen og gennemført en sparerunde i kommunen.

Den 38-årige rådmand vil gerne vende skolen på hovedet. Der skal være færre dessiner oppefra. Færre læringsmål og nationale test. Karaktersystemet skal forandres. Og så skal man lægge mere ansvar ud på de enkelte skoler.

Det er ikke borgerens tarv, og man kan jo spørge sig selv: Hvad er så egentlig meningen?

»Meget konkrete mål for børnenes læring, nationale test og for den sags skyld også et karaktersystem, der er nationalt defineret: Det er bare et regime, der er lavet, fordi nogle har et behov for at styre oppefra og ned. Det er ikke borgerens tarv, og man kan jo spørge sig selv: Hvad er så egentlig meningen,?« spørger han og citerer de radikales Marianne Jelved, der engang sagde ordene, »grisen bliver ikke tungere af at blive vejet«.

»På samme måde er jeg overbevist om, at nationale test heller ikke øger læringen.«

En post af hjerteblod

Thomas Medom overtog sit kontor på rådhusets tredje sal efter kommunalvalget i 2017. Med et personligt stemmetal på 7.198 stemmer, kun overgået af den socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, kunne SF'eren agere førstevælger blandt rådmandsposterne.

Valget faldt ikke overraskende på den prestigefyldte Børn og Unge-post, der er en post på netop det område, hvor SF'eren kan trække på sine egne erfaringer. Ikke et dårligt udgangspunkt for en mand som Thomas Medom.

Katrine Marie Kragh, Ritzau Scanpix
Foto: Katrine Marie Kragh, Ritzau Scanpix

»Det var et valg, der gav mening for mig. Jeg synes, at det største problem, vi har her i landet, er, at så mange unge har ondt i livet,« siger Thomas Medom, der selv er uddannet lærer og har arbejdet på to folkeskoler i Aarhus, inden han gik den politiske vej på fuld tid.

Lige præcis den arena her kender jeg jo ret godt

»Og så har jeg selv pædagoger overalt i mit liv. Så lige præcis den arena her kender jeg jo ret godt,« siger rådmanden.

Det er hjerteblod for rådmanden at forbedre vilkårene for de unge mennesker med ondt i livet, der i det seneste års tid har fået meget fokus.

I foråret fik Dansk Psykolog Forening foretaget en undersøgelse blandt 508 PPR-psykologer. Her svarede 60 procent, at skolevægring har været et stigende problem gennem de seneste par år.

Og i Aarhus Kommune er der 30 børn, som slet ikke går i skole, mens tallet ligger på omkring 100 børn, hvis man medregner de børn, der kun deltager i op til halvdelen af skoletimerne.

Men for at kunne sætte ind over for skolevægring og sygdom blandt børn, skal man først finde roden til problemet. Thomas Medom påstår dog ikke, at han selv har svaret.

»Man skal passe på med at sige, at det er præcis karakterer, sociale medier eller at de unge sætter for mange krav til sig selv. Men de unge peger selv på skolen som en væsentlig del af årsagen. Og det synes jeg, vi skal tage alvorligt. Så jeg tror, at test og karakterer og krav er en stor del af det,« siger han og kigger på sit ur.

»Vi skal huske at holde tidsplanen,« siger rådmanden, mens han pludseligt rejser sig og rækker ud efter sin jakke.

»Jeg har skaffet en ekstra cykel,« konstaterer han tørt og kigger ud af vinduet, hvor der er alt andet end tørt.

Dagens første stop uden for kontoret er et skolebesøg på Frederiksbjerg Skole.

En skole i bevægelse

Mens han hjuler gennem Aarhus midtby, fortæller Thomas Medom om sin egen skoletid. Om hvordan han kedede sig i skolen, indtil han fik en lærer, der inspirerede ham.

»Han kom ind og så os som individer. Han ville gerne lave sjov med os og forstod, at vi gerne ville lære på forskellige måder. Det ændrede meget. Han var dygtig,« siger han.

Læreren blev også en inspiration for rådmanden, da han selv var nyuddannet lærer og skulle ud i virkeligheden. En virkelighed, der ikke var helt nem, forklarer Thomas Medom, der blev mødt af et praksischok.

»Det var noget andet at stå derude i klasseværelset og skulle stå over for forældrene, når man havde været studerende og haft et ret lavt antal timer om ugen. Virkeligheden som lærer er noget helt andet end på skolebænken,« siger han, mens han hopper af sin racercykel og klikker sin koksgrå cykelhjelm af.

»Men det er også noget, vi arbejder med i Aarhus. Vi har mentorordninger og den slags til de nyuddannede,« siger rådmanden, mens han går gennem svingdøren til Frederiksbjerg Skole.

Her bliver han taget imod af skoleleder Jette Bjørn Hansen, der står for en kort rundvisning. Frederiksbjerg Skole er Danmarks første nybyggede skole, hvor folkeskolereformen fra 2013 er tænkt ind fra begyndelsen.

Hver eneste afkrog af skolen giver mulighed for bevægelse. Børnene må gerne løbe på gangene eller sidde i vindueskarmene i løbet af undervisningen. Der er en basketballbane på taget og små gymnastiksale med klatrevægge og reb på gangene. I klasserne arbejder man i fagklynger, og i indskolingen arbejder børnene med hinanden på tværs af alder.

Kristoffer Kræn Sørensen
Foto: Kristoffer Kræn Sørensen

»Det der med at være den svageste, det er man ikke her hos os,« siger Jette Bjørn Hansen, mens hun svinger ind i en af skolens »indskolingsklynger«.

Her findes børn fra hvert trin i indskolingen, men de er ikke inddelt i klasser. I stedet arbejder børnene netop nu i grupper af tre, der består af et barn fra hvert trin i indskolingen.

Thomas Medom nikker.

»Jeg har selv et barn i 1. klasse. Der er to børn på årgangen, der har måttet gå den klasse om. Det er der bare noget stigmatiserende over. Lidt for ungerne, men især for forældrene,« siger rådmanden.

»Men det er der jo ikke noget af her,« fortsætter han.

Jette Bjørn Hansen dirigerer Thomas Medom ind i klubtilbuddet, der også ligger i skolens bygning. Personalet er i gang med et møde.

»Er der noget, I gerne vil have gennemført, så skal I sige det nu,« siger skolelederen og slår en latter op. Thomas Medom trækker på smilebåndet.

En af pædagogerne vil gerne vide, hvorfor den lokale FO-klub (ungdomsklubber under folkeoplysningslovgivningen, red.) har lov til at bruge klubbens lokaler i et bestemt tidsrum.

»Jeg har altid syntes, det var underligt, at vi har to konkurrende og parallelle ungdomsklubtilbud,« siger Thomas Medom og hiver mobilen frem.

»Jeg laver lige en note, og så tjekker jeg op på det.«

Fodsoldat for Socialistisk Folkeparti

Selv om Thomas Medom aldrig har etableret sig på Christiansborg, spiller han en central rolle for sit parti på skoleområdet.

Partiets undervisningsordfører på Christiansborg, Jacob Mark, beskriver Thomas Medom som en »uvurderlig« sparringspartner i kampen om at få indflydelse på skolen. Han talte eksempelvis ofte med rådmanden under forhandlingerne til den nye skoleaftale.

»Vi har fundet ind til et samarbejde, hvor han lidt er vores mand ude i virkeligheden. Han prøver vores politik af ude lokalt for at se, hvor langt man kan gå i forhold til lovgivningen for at skabe den skole, vi gerne ser i SF. Det vil blandt andet sige at gøre skoledagen kortere og give mere frihed til skolerne,« siger Jacob Mark.

Thomas Medom havde da heller ikke mange måneder som rådmand på bagen, før han testede lovgivningen. Det skete, da han lancerede det, som i nogle medier blev døbt Aarhus-modellen: En skole uden karakterer i hverdagen.

Egentlig ville SF'eren helst have skolerne til at gøre helt op med karakterer, men det kræver undervisningsministerens accept at dispensere fra årskarakterer og afgangsprøver – og det var ikke noget, Merete Riisager (LA) ønskede at deltage i.

»Karakterer og karakterskalaer er et uundværligt redskab i uddannelsessystemet. Det er objektivt og gennemsigtigt for alle,« sagde hun blandt andet til Jyllands-Posten.

Forsøget er endt med, at fem skoler i Aarhus skal køre med karakterfri hverdag fra næste skoleår. Og det er Thomas Medom såmænd godt tilfreds med.

»Hvis jeg skulle bestemme, var der ikke karakterer i grundskolen. Det er ikke fordi, det er svaret på de unges problemer, men det er et lille bidrag til at blive klogere. Mit håb er jo, at det rykker fokus over på læring i stedet for bare på præstationen,« siger han.

Thomas er vores mand ude i virkeligheden forstået på den måde, at han prøver vores politik af ude lokalt

Du bliver beskrevet som SF's mand ude i virkeligheden, der tester lovgivningen af lokalt. Kan du genkende, at du spiller den rolle for partiet?

»Vi har 136 kommunalpolitikere i byråd alene, som sidder ude i kommunerne. Men jeg er nok den på skoleområdet, der har det tætteste indspil til Christiansborg. Det er jo naturligt, med den post jeg har,« siger Thomas Medom.

Hvorfor mener du, at det udvikler skolen, når du »tester loven«?

»Folkeskolen er ikke et laboratorium. Det er børn, der har deres hverdag der. Men jeg synes, at vores skoletradition, hvor man laver forsøg og prøver at udvikle skolen i dialog med hinanden, er en meget sund tradition.«

Kan du give et eksempel på, at det er en fordel?

»Tag 16b,« siger Thomas Medom med henvisning til paragraffen, der giver skolerne mulighed for at forkorte skoledagen til fordel for eksempelvis at lave tolærer-undervisning.

»I Aarhus har vi delegeret det helt ud og lader den enkelte skoleleder bestemme, hvordan de vil bruge det. Det er jeg stor tilhænger af, for det ved de bedre end politikerne. Vi har vidst, at vi bevægede os på kanten af lovgivningen, så vi har haft meget på spil, men i sidste ende hører den beslutning til på skolerne,« siger Thomas Medom.

I Aarhus har nogle skoleledere ifølge rådmanden været i tvivl, om de overholdt lovgivningen med deres brug af 16b. Det fik rådmanden til at søge om lov til at skolerne frit kunne bestemme over paragraffen. Også det fik man afslag på fra Undervisningsministeriet.

Alligevel er paragraffen blevet brugt i vid udstrækning i Aarhus. Med den seneste aftale på skoleområdet bliver paragraffen ændret, så der fremover er større klarhed og vid mulighed for at forkorte skoledagen ved hjælp af den omstridte 16b.

Frihed gennem fællesskab

Det er de klare holdninger, der flere gange har bragt rådmanden fra Aarhus i de landsdækkende medier. Der var hans forsøg med karakterfri skoler. Der var forslaget om at hæve skatten i Aarhus for at undgå at lukke skoler, og hans opgør med læringsplatforme, der skulle »sætte læreren fri«.

Beskrivelserne af en politiker med et stærkt ideologisk grundlag, kommer da også til sin ret, siger Thomas Medom selv, mens han snakkende hjuler videre mod dagens næste arrangement: Et dialogmøde om de nye, vejledende fælles læringsmål.

»Jeg tror, det er rigtigt, at jeg er meget ideologisk. Jeg har i hvert fald klare holdninger,« siger SF'eren selv.

»Holger K. Nielsen skrev på et tidspunkt en bog, der hed Frihed i fællesskab. Det tror jeg er tæt på at være min vision.«

Men hvor kommer de faste meninger så fra?

Thomas Medom er fra et hjem i Herning-Ikast-området, hvor politik stod i centrum. Hans far har været aktiv i Venstre i årtier, og hans mor, der har arbejdet, siden hun gik i syvende klasse, er ifølge Thomas Medom »mere drevet af et socialdemokratisk tankegods«.

Hvordan bliver man så SF'er?

»Min mor arbejdede i køkkenet på en varmestue i Herning, og en dag tog hun mig med derind. Jeg har været en 15-16 år. Så satte jeg mig ud i køkkenet og snakkede med nogle af de hjemløse og hørte, hvad de havde oplevet i kontakten med kommunen. Det var i Poul Nyrups Danmark, og jeg blev så provokeret over, hvordan vi behandlede de her ret unge mennesker i vores land,« husker Thomas Medom.

Han lånte senere sin fars computer og gik på det dengang nye internet for at læse partiernes programmer. Og så meldte han sig ind i SFU.

Hvorfor blev du så SF'er og ikke eksempelvis Enhedslisten?

»De har også en ideologi, jeg kan se mig selv i. Men SF er et pragmatisk parti på en anden måde. Et eksempel er, at vi nedsatte skatten for erhvervslivet her i Aarhus på et tidspunkt. Og det var jo noget, som jeg ideologisk er imod, fordi jeg er SF’er. Men vi tog pengene og byggede en ny folkeskole, og det er at være pragmatisk på en måde,  jeg godt kan lide,« siger Thomas Medom.

Og netop den pragmatiske tilgang er da også karakteristisk for SF'erens virke. Spørger man rådmandens kollegaer i Aarhus byråd, erklærer han sig altid gerne enig med politiske modstandere, hvis enigheden da er til stede. Både i forhandlingslokalet og i pressen.

Kan politik blive for borgernært?

At borgerne skal have en medbestemmelse i politik, er de fleste enige om. Alligevel kan Thomas Medoms facon som politiker vække frustrationer i det embedsværk, der skal behandle hans politiske kurs.

For selv om Thomas Medom også får ros fra den front, bliver det nævnt, at hans meget tætte kontakt til borgere og medarbejdere nogle gange kan gøre ham fokuseret på at løse problemer for nogle enkelte borgere. At han nogle gange tager udgangspunkt i enkelte personer frem for større tendenser, er også noget politiske modstandere nævner.

Kan man som magtfuld politiker ikke komme for tæt på borgerne?

»Jeg tror, det er rigtig sundt at være en politiker, der ikke kun har læst statskundskab og beror på sine egne forvaltningschefer,« mener Thomas Medom, der selv læste statskundskab et år, før han skiftede til lærerstudiet.

»Jeg har altid lagt vægt på at være ude hos de borgere og de medarbejdere, det handler om. Der ser man nogle ting, som man ikke fanger ved at måle og veje,« siger rådmanden.

Han anerkender dog, at han med egne ord skal være »rigtig opmærksom på« ikke at tage noget, han har set, som den »herskende sandhed.«

»Det er en balancegang. Men politisk forvaltning er også til for borgerne, og de skal høres,« siger SF'eren.

Alt andet lige ser rådmanden det som en fordel, at han har nære bånd til manden på gulvet.

»Det der med, at jeg engang imellem lige kan gå uden om en ledelseslinje og i stedet ringe til en gammel kollega og få et syn på, hvordan det står til derude, det giver mig noget andet, end hvis jeg ringer til fagforeningen eller mine egne kanaler,« siger han.

Nye fælles mål

Vi er ankommet til Aarhus Kommunes bygninger på Grøndalsvej i Viby, hvor der skal være dialogmøde om de nye fælles mål, som Merete Riisager med et flertal bag sig lempede i foråret 2017.

Thomas Medom lægger ikke skjul på, at han glæder sig til at møde de mennesker, der skal arbejde med de nye fælles mål ude på skolerne. Med egne ord er han kommet »for at suge det hele ind«.

Kristoffer Kræn Sørensen
Foto: Kristoffer Kræn Sørensen

Det er også rådmanden, der byder velkommen med en anekdote fra sin egen tid som lærer.

»Da jeg for første gang mødte virkeligheden, så stod jeg jo med Karin ude på Rosenvangskolen og havde forberedt et power point for forældrene med mange forskellige mål og planer, vi skulle igennem fagfagligt,« siger rådmanden.

»Hun sagde, at jeg burde trykke på delete-knappen, og at vi i stedet bare burde tale om elevernes trivsel. Det var en insisteren på, at god undervisning indeholder meget andet end bindende mål. Den kompleksitet kan ikke reduceres til hverken en platform eller en tjekliste,« siger Thomas Medom og nævner, at den nye aftale om justering af folkeskolen og aftalen om at gøre de fælles mål vejledende, viser noget tillid til lærernes faglighed.

Rådmanden taler til de fremmødte lærere, ledere og skolekonsulenter i fem minutter. Det virker som en bekvem situation for Thomas Medom. For manden, der noterer klubpersonalets spørgsmål ned for at tjekke op på det i embedsværket. For rådmanden, der ringer sine gamle kollegaer op for at få input. Og for politikeren, der kan frustrere embedsværket med sine fortællinger fra virkeligheden.

SF'erens fokus på at tage borgerens holdninger med ind i den politiske administration viser sig igen, da han runder af med ordene:

»Jeg glæder mig til at høre, hvad I har at sige i dag. Det er noget, vi i Børn og Unge-forvaltningen kan bruge i vores arbejde med at udvikle skolen.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden