Flere unge skal vælge at blive ingeniører, biokemikere eller datamatikere, lød det fra statsministeren og undervisningsministeren, da de i september fremlagde regeringens folkeskoleudspil. Men man må se langt efter naturfag i den nye aftale, der faldt på plads onsdag. (Arkivfoto).
Foto: Miriam Dalsgaard

Flere unge skal vælge at blive ingeniører, biokemikere eller datamatikere, lød det fra statsministeren og undervisningsministeren, da de i september fremlagde regeringens folkeskoleudspil. Men man må se langt efter naturfag i den nye aftale, der faldt på plads onsdag. (Arkivfoto).

Nyheder

Regeringens naturfagsambitioner gik op i røg: Vi har gjort det, der var muligt

I regeringens folkeskoleudspil stod ønsket om flere timer i naturfag helt centralt. Men i den endelige aftale er alle tiltag inden for naturfag taget ud af teksten. Ærgerligt, mener læringscenter for naturfag.

Nyheder
FOR ABONNENTER

Der var lagt op til en klar styrkelse af naturfag i folkeskolen, da undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i september fremlagde regeringens folkeskoleudspil med det periodiske system som bagtæppe.

Fra sin plads bag katederet i et spritnyt naturfagslokale på Lillevang Skole i Nordsjælland understregede statsministeren vigtigheden af, at flere unge uddanner sig til biokemikere, ingeniører og datamatikere, og »hvis vi skal lykkes med det, skal vi også magte at vække deres nysgerrighed«.

Dengang blev der lagt op til at lægge 480 ekstra fagtimer på børnenes skoleskema set over et helt skoleforløb.

I sit udspil skrev regeringen ligefrem, at naturvidenskab og teknologi ikke i dets nuværende form kunne leve op til regeringens målsætning på området: »Der er derfor brug for flere fagtimer til at dyrke og styrke elevernes faglighed inden for særligt naturfag,« hed det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv os gratis i 14 dage

Få adgang til Politiken Skoleliv med et gratis prøveabonnement

Ja tak

Forsiden