Partierne er blandt andet blevet enige om en styrket læseindsats. Arkivfoto
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Partierne er blandt andet blevet enige om en styrket læseindsats. Arkivfoto

Nyheder

Overblik: Sådan bliver skolereformen ændret

Kortere skoledage for de mindste og mere frihed til kommunerne til at tilrettelægge skoledagen. Få her overblikket over skoleaftalen.

Nyheder

Partierne bag skolereformen er onsdag blevet enige om at justere skolereformen.

De centrale punkter er kortere skoledage for eleverne i indskolingen, et kvalitetsløft af den understøttende undervisning og større frihed for skolerne til at tilrettelægge skoledagen.

Få overblikket over, hvordan partierne vil justere reformen her:

1. Kortere skoleuge i indskolingen

Skoleugen skal være kortere i indskolingen, altså fra børnehaveklassen til og med 3. klasse, med 90 klokketimer årligt svarende til 2¼ klokketime ugentligt inkl. pauser.

Afkortningen skal konverteres til andre aktiviteter. Når skoleugen bliver kortere, forudsættes det at medføre en øget aktivitet i fritidstilbud.

2. Forenkling og klare rammer for anvendelsen af paragraf 16 b

Der skal skabes klarere rammer for kommuner og skolers brug af bestemmelsen. Konkret er aftalepartierne enige om at gøre det muligt at konvertere op til 2 klokketimers understøttende undervisning inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen per klassetrin per uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Det kan være til følgende formål:

  • To-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling inden for det enkelte klassetrin
  • Særlige talentforløb og turboforløb for fagligt dygtige og fagligt svage elever
  • Pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse

Aftalepartierne vil samtidig ophæve den nuværende bestemmelse om, at konverteringen på mellemtrin og i udskolingen kun kan ske i »helt særlige tilfælde«. Fremadrettet vil alle klasser på mellemtrin og i udskoling have mulighed for at konvertere op til to klokketimers understøttende undervisning inkl. pauser til andre aktiviteter. Dermed vil der ikke længere skulle foreligge en konkret og individuel vurdering for hver enkelt klasse.

Samtidig bliver der en permanent mulighed for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 klokketimer ugentligt på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelse typisk foregår. Og elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse skal tilbydes et alternativt tilbud.

3. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning

Kvaliteten af den understøttende undervisning skal styrkes, og partierne bag vil give skolerne mulighed for at lave et kvalitetsløft af den understøttende undervisning ved hjælp af flere lærere og pædagoger.

Der afsættes 128 mio. kr. i 2019, 283 mio. kr. i 2020 og 249 mio. kr. fra 2021 og frem til øget kvalitet i den understøttende undervisning.

Aftalepartierne vil desuden drøfte en prioritering af teknologiforståelse i folkeskolen, når evalueringen af forsøgsprogrammet foreligger i 2021.

4. Prioritering af udvalgte fag

Der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie fra skoleåret 2020/2021. De skal fordeles med 30 fagtimer til tysk eller fransk i 5. klasse, 30 fagtimer til billedkunst i 6. klasse og 30 fagtimer til historie i 9. klasse.

Derudover skal der flyttes 30 klokketimer årligt (svarende til en lektion per uge per årgang) fra dansk i 3. klasse til 2. klasse med henblik på at gøre plads til mere understøttende undervisning i 3. klasse. Det vil desuden betyde, at der er flere timer i dansk på 2. klassetrin.

5. Styrket læseindsats

Der lanceres en treårig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere. Også forældrene skal inddrages i læseindsatsen gennem målrettede initiativer til fremme af den daglige læsning.

Partierne vil desuden skabe 'Bogens år', hvor der sættes fokus på vigtigheden af at læse bøger i skolen og i fritiden. Initiativet skal udfoldes sammen med bl.a. Kulturministeriet.

Undervisningsministeriet skal tage initiativ til et samarbejde med parterne om læseindsatsen og 'Bogens år'. Læseindsatsen skal rettes mod 1.-9. klassetrin, og der afsættes en pulje til formålet på 10 mio. kr. i 2019.

6. Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen

Der skal igangsættes et arbejde med at kortlægge, hvordan de faglige bindinger for de tværgående temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab kan reduceres ved at temaerne eksempelvis målrettes færre fag.

7. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning

En undersøgelse skal afdække skolernes vikarbrug. Undersøgelsen skal bygge oven på Undervisningsministeriets vikarundersøgelse fra august 2018, og den skal gennemføres i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, KL og Skolelederforeningen. Efter skoleåret 2019/2020 skal aftalepartierne første gang drøfte udviklingen

8. Kanonlister og styrket fokus på Rigsfælleskab

For at fastholde kanonlisterne ønsker aftalepartierne at igangsætte en undersøgelse i to dele af kanonlisterne i dansk og historie. Første del af evalueringen skal give indblik i lærernes brug af kanonlisterne, og anden del skal danne grundlag for en drøftelse af behovet for udvidelser og opdateringer. Aftalepartierne vil på baggrund af undersøgelsen drøfte, hvorvidt kanonlisterne bringes i spil i undervisningen som forudsat i lovgivningen, samt hvorvidt der er behov for yderligere understøttelse af lærernes brug af kanonlisterne samt behov for udvidelser af de nuværende kanonlister i dansk og historie.

Desuden skal Rigsfællesskabet indgå som en obligatorisk del af folkeskolens undervisning ved at tilføje det til den eksisterende historiekanon.

9. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder

Aftalepartierne vil give mere råderum til skoleledere, skolebestyrelser og de fagprofessionelle på den enkelte skole, så de kan forme skolen efter lokale behov og vilkår.

Aftalepartierne vil styrke skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder ved at forpligte kommuner til at have mindst en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget. Derudover skal en repræsentant fra skolebestyrelsen i den konkrete ansættelsesproces have kompetencen til at repræsentere den samlede skolebestyrelse.

10. Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanter

Kommunalbestyrelser skal have bedre mulighed for at tiltrække forældrerepræsentanter til skolebestyrelsesarbejdet. Derfor skal der være fleksibilitet til lokalt at kunne træffe beslutning om at nedsætte valgperioden til to år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske dette.

11. Forenkling af elevplanen

Elevplanen i folkeskolen skal forenkles, og det skal ske i tæt samarbejde med de elever, forældre, lærere og skoleledere, der skal bruge den til dagligt. Af den grund nedsættes en rådgivningsgruppe med brugere af elevplanen, som skal komme med anbefalinger til folkeskoleforligskredsen.

12. Evaluering af de nationale test

Det skal være lettere for lærere at følge elevernes faglige udvikling. Derfor vil aftalepartierne følge den evaluering af de nationale test, som Undervisningsministeriet igangsatte i januar 2018. Når evalueringen foreligger, vil aftalepartierne drøfte, om evalueringen giver anledning til justeringer i de nationale test.

13. Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen

Partierne er enige om, at aftalen om at løsne bindingerne på Fælles Mål skal være et afsæt til at udvikle en ny praksis i skolen, hvor didaktisk frihed, pædagogisk ekspertise og professionel dømmekraft står centralt. Partierne er enige om en række tiltag, som understøtter ambitionerne om faglighed, dannelse og frihed i folkeskolen.

Se hele aftalen her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden