Hver tredje lærerstuderende tvivler på, hvad de skal bruge undervisningen til i praksis

I løbet af det første år på uddannelsen har nye lærerstuderende svært ved at se, hvad undervisningen skal bruges til. Til gengæld er de meget afklarede med deres studievalg, og de vurderer selv, at de har godt kendskab til det arbejdsliv, der venter dem, viser en ny undersøgelse.

Nyheder

31 procent af de lærerstuderende på første år af uddannelsen vurderer, at de kun i nogen eller mindre grad får brug for det, de lærer, når de har færdiggjort deres uddannelse. Til sammenligning gælder det 20 procent af de øvrige studerende på professionshøjskolerne.

Samtidig vurderer hver 5. lærerstuderende, at de i mindre udstrækning kommer til at bruge det, de lærer i deres nuværende fag, senere på uddannelsen.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Undersøgelsen fra EVA, som altså har set på, hvordan de studerende oplever læreruddannelsens første år, kommer kort tid efter, at en evaluering blandt andet har konkluderet, at læringskulturen på læreruddannelserne er for uambitøs.

Afklarede studerende

Der er også gode nyheder i undersøgelsen fra EVA. Når de kommende lærerstuderende vælger deres uddannelse, er otte ud af ti afklarede med deres valg. Langt de fleste (83 procent) angiver også, at de har et godt kendskab til det arbejdsliv, der venter dem.

»De lærerstuderende er meget afklarede med deres studievalg. Det er positivt, da vi ved fra andre undersøgelser, at afklarede studerende har lavere risiko for at falde fra,« udtaler konstitueret chef for videregående uddannelser hos EVA, Dina Celia Madsen, i pressemeddelelsen.

De kommende lærerstuderende er også blevet spurgt, hvorfor de har valgt netop det studie. De angiver flere grunde i undersøgelsen, men langt de fleste (88 procent) valgte det på grund af faglig interesse.

»Et alvorligt problem«

Men de afklarede og fagligt interesserede studerende møder altså en hverdag, hvor de har vanskeligt ved at se relevansen af undervisningen for både det videre forløb på uddannelsen og det efterfølgende arbejdsliv.

Det kan ifølge EVA blandt andet hænge sammen med anvendelsesorienteringen i fagene. Sammenlignet med andre professionsbacheloruddannelser oplever en mindre andel af de lærerstuderende nemlig, at underviserne er gode til at vise, hvordan faget kan anvendes i virkelige situationer.

Kun halvdelen af de lærerstuderende vurderer, at deres undervisere er gode til at vise, hvordan fagene kan anvendes i virkelige situationer. Til sammenligning gælder det for 61 procent af studerende fra øvrige uddannelser på professionshøjskolerne.

»De studerendes motivation for undervisningen hænger i høj grad sammen med, at de kan se, hvad de skal bruge det til. Derfor er det et alvorligt problem, at så stor en del af de lærerstuderende har svært ved at se, hvad de skal bruge deres undervisning til,« siger Dina Celia Madsen.

»Vores undersøgelse tyder på, at de nye studerende ankommer til læreruddannelsen med en stor interesse for deres respektive fag, men at den interesse kølner i mødet med fagene, de møder på uddannelsens første år.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden