Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ungdomspartierne er meget optaget af skolevalgene, hvor de kan påvirke de unge og måske hverve nye medlemmer.
Foto: Jens Dresling, Ritzau / Scanpix

Ungdomspartierne er meget optaget af skolevalgene, hvor de kan påvirke de unge og måske hverve nye medlemmer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Til skolevalg i Næstved: »De unge politikere forstår os bedre end de ældre på Christiansborg«

Skolevalget engagerer elever og giver dem vigtige politiske erfaringer, mener lærere og elever. Og så er valget en mulighed for at hverve medlemmer til ungdomspartierne. Politiken Skoleliv har været til en af landets største valgdebatter med Kobberbakkeskolen i Næstved.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Op med de grønne lapper, hvis I vil have kortere skoledage!«

En skov af lysegrønne papstykker ryger til vejrs i Næstved Arena. Blandt de cirka 550 elever i hallen er der overvældende flertal: Skoledagene er for lange. Kun nogle få elever markerer med et rødt papstykke, at de ikke har travlt med at forkorte skemaet.

På gulvet foran tilskuerpladserne står syv ungdomspolitikere. De er inviteret af Kobberbakkeskolen til at debattere de centrale emner i det igangværende Skolevalg. Også de markerer med en grøn lap, at de går ind for kortere skoledage, hver og en.

En af dem har en særlig meddelelse til eleverne.

»Jeg har en forventning om, at vi i den her uge laver en aftale på folkeskoleområdet, der kommer til at gøre skoledagene kortere,« siger SF’s Jakob Mark, der i dagens anledning repræsenterer SF Ungdom.

Det er hende med alle de der tests

Klapsalverne følger efter. En anden politiker får ordet.

»Vi har en fantastisk undervisningsminister, Merete Riisager (LA), som også vil gøre skoledagene kortere, og som på alle måder giver mere frihed til folkeskolen,« siger formand for Liberal Alliances Ungdom, Carl Andersen.

»Det er hende med alle de der tests,« hvisker en elev fra en række i salen.

Klædt på til politik

På mange måder ligner mandag morgen i Næstved Arena et debatmøde, som man kender det fra valgkampe til Folketinget. En ordstyrer stiller spørgsmål, som politikerne svarer på en efter en. Svarene bliver suppleret af grin, klap og enkelte buhråb fra de mere end 500 elever.

»Vi siger lidt for sjov, at det er landets største debat. Det ved vi ikke rigtigt, men vi har en formodning,« siger Allan Bruun, der som lærer på Kobberbakkeskolen er en af de ansvarlige for, at Skolevalg 2019 bliver en succes.

Carl Andersen (LAU), Morten Dahlin (Venstre og VU) og Chris Bjerknæs (DFU) får en sidste snak, inden debatten i Næstved Arena

Carl Andersen (LAU), Morten Dahlin (Venstre og VU) og Chris Bjerknæs (DFU) får en sidste snak, inden debatten i Næstved Arena

Og ifølge skolelæreren selv er der ingen tvivl: Skolevalget er igen i år et kæmpehit. Ikke bare målt på antallet af deltagere, men også målt på elevernes reaktioner.

»Det her er noget, der klæder de unge på til at repræsentere deres egne politiske holdninger. Det ved jeg, fordi de kommer og siger, at nu er de begyndt at diskutere med familien rundt om spisebordet, at de har fået nogle reaktioner på nogle af de kampagner, de har lavet, eller at en politiker har skrevet tilbage på Twitter,« siger han.

Det her aktiverer faktisk også mange af dem, der ikke altid gider. Det betyder meget, at de bliver taget seriøst, og at de bliver hørt

Men der må være nogen, der ikke gider politik?

»Der er selvfølgelig altid nogen, der vil mere end andre. Men det her aktiverer faktisk også mange af dem, der ikke altid gider. Det betyder meget, at de bliver taget seriøst, og at de bliver hørt,« siger læreren.

Allan Bruuns elever har som alle andre deltagere meldt sig på de emner, som de synes er vigtigst at debattere under skolevalget.

Derudover har de lavet kampagner om de sager, de brænder for. Flere har oprettet Twitter-profiler og startet debatter online, mens nogle har været i P4 Sjælland og debattere asylstop med hinanden og lytterne. Og så er der dagens begivenhed: Den store debat.

»Vi prøver at klæde eleverne på til de nye prøveformer, så vi arbejder meget med problemstillinger, og at de skal finde kilder, og det her i dag er jo en rigtig vigtig kilde,« siger skolelæreren.

Danske unge blander sig ikke i demokratiet

Hele 80.000 elever fordelt på lidt flere end 800 skoler deltager i årets udgave af skolevalget. Dermed har tilslutningen til Skolevalg, der bliver afholdt for tredje gang, taget et kvantespring siden 2017. Dengang afgav 43.000 elever deres stemme på valgdagen, mens tallet ved det første valg i 2015 var en lille smule lavere.

På landsplan er det de nære emner, der optager flest elever. På en liste med 24 emner er kortere skoledage, hårdere straffe og cigaretafgiften de tre mest populære. Til gengæld er emner som kvoteflygtninge, Danmarks medlemskab af EU og omlægning til økologisk landbrug mindre populære.

Også på Kobberbakkeskolen vækker kortere skoledage og hårdere straffe for vold og overgreb stærke følelser.

»Kortere skoledage er godt. Jeg tror helt sikkert, jeg kan se, at mig og de andre elever har svært ved at koncentrere os sidst på dagen. Der er vi helt trætte,« siger Acad Cosan.

Han har arbejdet med emnerne kortere skoledage, legalisering af cannabis og asylstop, som han også har lavet en kampagne om.

»Jeg synes, det er fint nok med Skolevalg, det er hvert fald sjovere end normalt. Jeg lavede en kampagne om asylstop, og jeg fik mange gode kommentarer fra folk, der synes, den er god. Vi kan ikke tage flere ind, selv om det er synd for dem,« siger han.

Ved siden af ham sidder tre piger. De griner, da Acad siger, at han går ind for et asylstop. Selv har de valgt at arbejde med hårdere straffe. En af eleverne har valgt netop det emne, fordi hun selv kender en, der er blevet udsat for voldtægt.

Det er nok egentlig helt klart federe, når vi hører ungdomspolitikerne i en debat. De unge politikere forstår os bedre end de ældre på Christiansborg

»Det fik mig til at tænke, at jeg gerne ville arbejde med det her emne. Jeg har lavet en kampagne, hvor jeg tog et billede af mig selv. Så stod der 'ikke mere vold,' og jeg skrev min mening om straffen for vold. Jeg har lige lagt den ind, så det bliver sjovt at se kommentarerne,« siger Cathrine Olsen.

Hun fortæller, at hun nyder at høre nogle af ungdomspolitikerne debattere. Også Cathrine Olsens klassekammerater er glade for, at skolen har arrangeret en stor debat.

En af de bedste ting ved skolevalget er ifølge en af dem, at det foregår i et andet sprog end normalt.

»Det er nok egentlig helt klart federe, når vi hører ungdomspolitikerne i en debat. De unge politikere forstår os bedre end de ældre på Christiansborg. De er jo lidt tættere på os, og de taler mere som os, hvor dem inde på Christiansborg jo skal tale mere ud af til alle,« siger Laura Damborg Petersen.

Et valg for fremtidens vælgere

Selv om ingen af de 550 elever i Næstved Arena er stemmeberettigede, så er fremtidens vælgere iblandt. Og det er heller ikke noget, der er gået ubemærket hen.

»De sidste par Skolevalg har vi set, at ungdommen er liberal. Jeg synes lidt, det ligner, at der er et borgerligt, liberalt ungdomsoprør på vej. Og skolevalget er sindssygt vigtigt, fordi vi kan påvirke de unge i en liberal retning, så de stemmer liberalt og måske endda melder sig ind i LAU,« siger Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Også Signe Kaulberg, der er paneldeltager fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, kan se en fidus i fremtidens vælgere.

»Det er helt vildt godt, hvis vi kan være en del af, at de her elever får en fornemmelse for demokrati. Og hvis vi kan påvirke dem på nogle af de mærkesager, de har, og måske få dem til at melde sig ind i DSU, så er det jo virkelig godt,« siger hun.

En af de bærende argumenter for at afholde Skolevalg har fra starten været, at valgdeltagelsen er markant lavere blandt unge vælgere.

I 2017 viste en omfattende undersøgelse lavet blandt 94.000 elever fra 24 lande, at danske unge ved mest om demokrati, politik og samfundsforhold. Men hvor de unge danskeres viden om politik var stor, så haltede engagementet efter.

Eleverne blev spurgt, om de ville protestere mod love og aktiviteter til fordel for lokalsamfundet, menneskerettigheder og miljøet.

Her skilte de danske elever sig markant ud - også fra vores nordiske naboer - ved i meget lille grad at udtrykke interesse for den slags.

Kedeligt tysk

På Kobberbakkeskolen er paneldebatten ved at have nået sin ende, da dagens ordstyrer hæver mikrofonen og stiller dagens sidste spørgsmål, der for første gang kun er henvendt til eleverne.

Hvem er for kortere skoledage?

Hvem er for kortere skoledage?

»Er der nogen, der er mere motiverede til at melde jer ind i et ungdomsparti?«.

En række røde sedler rækkes i vejret, mens nogle få grønne titter frem. Flere af panelets deltagere smiler.

Jeg gider ikke have tysk, lad os bare blive her

Efter lidt mere end en time er debatten slut. Nu samles ungdomspolitikerne ved borde som på en markedsplads, hvor eleverne kan udveksle meninger med dem.

De fleste stimler sammen om politikernes borde. Nogle trasker mod udgangen.

»Skal vi gå tilbage på skolen eller spørge Jakob Mark om noget,?« spørger en elev sin kammerat, og svaret er prompte.

»Jeg gider ikke have tysk, lad os bare blive her.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden