Folkeskoleforligskredsen præsenterede onsdag morgen en justering af skolereformen.
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Folkeskoleforligskredsen præsenterede onsdag morgen en justering af skolereformen.

Nyheder

Analyse af skoleaftale: Regeringen sendte kun akkurat bolden over nettet

Efter et betændt forhandlingsforløb, hvor forhandlingerne blev taget fra undervisningsministeren, forkorter regeringen skoledagen for de mindste elever og kommer en årelang kritik af skolereformen i møde. Men aftalen er en skygge af regeringens udspil.

Nyheder

De nåede det lige.

Inden Aalborg Kongrescenter torsdag forvandles til et hvepsebo af skolefolk på KL's årlige topmøde for børn og unge, har regeringen landet en aftale om at ændre skolereformen. Og inden et valg, vel at mærke.

Partierne har ellers taget langt tilløb, for det er mere end fire måneder siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede et udspil, der skulle give den omstridte skolereform et serviceeftersyn.

Knasterne har været store undervejs, og som uld, der møder kogevasken, er regeringens stort anlagte skoleudspil krøbet gevaldigt. Tag for eksempel antallet af fagtimer. Regeringen lagde her op til at reducere markant i den understøttende undervisning og veksle det til 480 ekstra fagtimer fordelt over en elevs samlede skolegang.

Merete Riisager ønskede oprindeligt »at give plads til at prioritere elevernes faglighed gennem flere fagtimer i særligt naturfagene«, men nu skal timerne - der i mellemtiden er skrumpet til 90 fagtimer - fordeles på fremmedsprog i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.

Kortere skoledag - for nogle

Man kan næsten ikke sige folkeskolereform uden at tale om skoledagens længde, som har mødt stor kritik, siden reformen blev vedtaget for godt fem år siden.

Med aftalen forkortes skoledagen kun direkte for eleverne i indskolingen. Regeringen foreslog ellers at afkorte skoledagen direkte for alle elever.

I stedet vil man give mere elastik i den såkaldte paragraf 16 b, som giver kommuner mulighed for at afvige fra skoledagens længde, mod at der til gengæld er to voksne i undervisningen i andre timer. En opgørelse fra Undervisningsministeriet, der netop blev revideret i mandags, viser, at knap halvdelen af landets folkeskoler gjorde brug af paragraffen sidste år.

Det været et temmelig aparte forhandlingsforløb præget af langsommelighed og beskyldninger om ministermobning

Da regeringen fremlagde sit udspil, konstaterede Merete Riisager, at paragraffen er blevet brugt flittigt - »også flittigere end loven tillader«. Og derfor agtede regeringen at præcisere, hvornår den måtte bruges for at nedbringe anvendelsen af den.

Nu er partierne nået frem til en løsning, hvor brugen af paragraffen tilpasses, så kommunerne får større frihed til at lade skolerne forkorte dagen med op til to timer om ugen. Det, der altså skulle have været en indskrænkning af paragraf 16 b, ser nu i stedet ud til at blive en udvidelse.

Riisager mistede serveretten

Ikke så sjældent er der knas undervejs i politiske forhandlinger. Og ikke så sjældent bliver regeringsforslag udfordret eller helt afvist. Mere usædvanligt er det, når politiske modstandere er så utilfredse med forhandlingerne, at de midtvejs kræver dem taget ud af hænderne på ministeren.

Det var ikke desto mindre tilfældet i de betændte forhandlinger, som efter ønske fra Socialdemokratiet blev flyttet over til Finansministeriet. Officielt, fordi partiet havde mistet tålmodigheden med Merete Riisager, men ifølge flere kilder også for at obstruere forhandlingerne, som Socialdemokratiet håbede at udskyde til efter et valg.

Det har med andre ord været et temmelig aparte forhandlingsforløb præget af langsommelighed og beskyldninger om ministermobning.

Da Liberal Alliance for to år siden kravlede ned fra træet og ind i regeringen, lød det, at man i regering kunne gå fra at forhandle til at være med til at udforme. Man ville så at sige få serveretten.

Partiet fik også sin første undervisningsminister, som talrige gange har brugt serveretten til blandt andet at foreslå diverse nye forsøg på skoleområdet. Med folkeskoleudspillet i september benyttede ministeren igen muligheden til at spille ud med et forslag af den liberale slags, denne gang de stort anlagte selvstyrende skoler. Men det blev aldrig et servees. Både Socialdemokratiet, Radikale Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti afviste idéen, før nogen kunne nå at stave til kommunalt ejerskab.

Tilbage står, at Riisager, der som bekendt ikke genopstiller ved valget, har fået sat ideologisk aftryk og markeret sin kamp for større frihedsgrader til skolerne - en opbakning, som særligt lærerne tidligere har kvitteret for. Men ved forhandlingsbordet kneb det med at omsætte frihedsdagordenen til resultater.

Frem for at vente til efter valget foretrak regeringen tilsyneladende at sende en blød bold lige over nettet og lande en aftale milevidt fra udgangspunktet.

Se hele aftalen her

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden