Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Et pres siver ned på Claus Hjortdal og skolelederne. Det kommer fra oven, mener skolelederne ifølge en ny undersøgelse.
Foto: Mik Eskestad, Ritzau Scanpix

Et pres siver ned på Claus Hjortdal og skolelederne. Det kommer fra oven, mener skolelederne ifølge en ny undersøgelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undersøgelse peger på samarbejdsproblemer: Skoleledere føler pres fra oven

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at skoleledere føler et pres fra både forvaltningen, ministeriet og lokalpolitikerne for at sætte nye ting i gang. Indblandingen er gået for vidt, siger skolelederne selv.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

86 procent.

Så stor er andelen af skoleledere, der i høj grad eller i nogen grad oplever et pres fra forvaltningen for at sætte nye indsatser i gang.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) op til KL’s Børn og Unge-topmøde 2019, der begynder torsdag.

Ifølge Projektleder Mette Riisgaard Hansen fra EVA viser undersøgelsen, at der er forskellige opfattelser af, hvordan forvaltning og skoleledelse samarbejder om indsatser.

»Skolecheferne mener, at de laver en prioritering af indsatser sammen med skolelederne. De oplever, at de sammen med skoleledere arbejder på at skabe en balance mellem indsatser og ressourcer. Skolelederne deler ikke i samme grad den oplevelse,« siger hun.

Fraværende stopklods

Den konklusion er ikke fremmed for Skolelederne. Hos Skolederforeningen mener formand Claus Hjortdal i hvert fald, at der er for mange, der blander sig i skolelederens arbejde.

»Det var et mål i folkeskolereformen, at der skulle stor frihed til folkeskolen. Der er mange, som har grebet chancen og sagt: ’Her er der plads til os’. Der er kommuner, der har sat over 20 indsatsområder i gang inden for samme år. Det gør de i bedste mening, men resultatet er, at skolelederne må sige: ’Det kan vi ikke leve op til’,« siger han.

Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, har tidligere i et interview i Politiken Skoleliv kritiseret kommunerne for at spilde skoleledernes tid med det, han kalder »administrativ dødvægt«.

Ifølge Claus Hjortdal mangler der en form for stopklods for de »velmenende folk,« der vil have indflydelse helt ind i klasseværelset.

Vi har oplevet forvaltninger, der ikke vil bremse politikerne i deres reformønsker. I stedet for at beskytte skolerne, har man ladet stå til

»Vi har oplevet forvaltninger, der ikke vil bremse politikerne i deres reformønsker. I stedet for at beskytte skolerne, har man ladet stå til. Jeg nævner ikke navne, men det er et generelt billede, vi ser,« siger Hjortdal.

Et pres, der siver nedad

I undersøgelsen svarer 82 procent af skolelederne, at de oplever et pres fra Undervisningsministeriet, mens 71 procent oplever et pres fra lokalpolitikerne.

Presset mod skoleledere er altså ifølge skolelederne selv ikke bare leveret af skolechefer. Det siver hele vejen fra toppen og nedad.

»Vi kan også se, at det både er skoleledere og skolechefer, der føler, at der bliver lagt pres på oppefra. Skolelederne oplever et pres fra forvaltningen, men forvaltningen oplever også et pres fra politikerne,« siger Mette Riisgaard Hansen fra EVA.

Faktisk svarer tre ud af fire af skolecheferne, at presset for at sætte nye indsatser i gang primært kommer fra lokalpolitikerne, mens halvdelen af skolecheferne peger på, at skolelederne leverer et pres for at sætte nye ting i søen.

Jeg er sikker på, at forvaltningsniveauerne i kommunerne er meget opmærksomme på ikke at sætte for meget i gang. Men det betyder ikke, at det opfattes sådan


Skolechefernes formand, Anne Vang Rasmussen, mener, at der kommer mange henvendelser til kommunerne fra »gode folk, der vil noget med skolen«.

Hun nævner Dansk Skoleskak eller Rådet for Sikker Trafik som eksempler på henvendelser, som er gode, men som betyder, at skolecheferne har en opgave med at »prioritere og fokusere«.

»Der skal ikke nødvendigvis være ro om folkeskolen, men der skal være stabilitet, så man ikke sætter for mange forskellige ting i gang ad gangen. Det tror jeg, vi er nødt til at være fælles opmærksomme på, både på det politiske og administrative niveau,« siger hun.

Forvaltningschefer kan også begejstres

Når 86 procent af skolelederne svarer, at skolecheferne presser dem for at sparke gang i nye initiativer, betyder det så, at skolecheferne overtræder deres ansvarsområde?

Nej, mener Anne Vang Rasmussen.

Griber I for meget ind i deres arbejde?

»Jeg er sikker på, at forvaltningsniveauerne i kommunerne er meget opmærksomme på ikke at sætte for meget i gang. Men det betyder ikke, at det opfattes sådan. Ligesom politikere kan begejstres af enkeltinitiativer, så er det også sådan i en forvaltning, og det skal vi være opmærksomme på at lade være med. Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at blande os,« siger skolechefernes formand.

Hun peger på, at Ledelseskommissionen i sin seneste rapport skriver, at forvaltningschefer er kommet for meget væk fra driften.

»Ledelseskommissionen kritiserer os for at orientere os for meget opad og for lidt ud mod virkeligheden. Det kan blive et problem, fordi vi også skal have kontakt med den virkelighed. Det betyder ikke, at vi skal sætte nye projekter i gang, men det er vores opgave at gå tæt på.«

Mener du, at det bare er en opfattelse fra skoleledernes side, at de er under et pres?

»Nej, det mener jeg ikke. Folkeskolereformen indeholdt mange initiativer. Jeg ved selv, hvor mange mails og opfordringer vi får af gode kræfter, der vil noget med folkeskolen. Der er et pres omkring folkeskolen, som vi alle mærker. Men der er også mange eksempler på skolechefer, der blander sig, hvor det er rigtig god indblanding, som handler om at løfte kvaliteten. Den indblanding skal fortsat være der, og Ledelseskommisionen synes faktisk, vi skal lave mere af den.«

Dialog leder vejen

EVA’s undersøgelse viser også uenighed om, hvad der rent faktisk sker, når skolens ressourcer skal bruges.

Således svarer 91 procent af skolecheferne, at de hjælper med at prioritere skolernes ressourcer. Den opfattelse deles kun af 26 procent af skolelederne.

På samme måde er der forskellige syn på, om skolecheferne hjælper med at lukke nogle eksisterende indsatser ned. Her svarer 80 procent af skolecheferne, at de har fokus på at diskutere, om eksisterende indsatser skal lukkes ned. Det mener kun 27 procent af skolelederne, at skolecheferne hjælper til med.

Men hvad skal der til, for at der bliver en bedre forståelse mellem skoleledere og skolechefer, når det kommer til at håndtere et øget pres på folkeskolen?

Ifølge EVA’s Mette Riisgaard Hansen er dialog en vigtig faktor, men skolelederne skal også huske, at de har et ansvar.

»Vores anbefaling går på at skabe bedre kommunikation omkring balancen mellem de indsatser, der sættes i gang, og de ressourcer, skolerne har. Vores vurdering er, at det er forvaltningerne, der har ansvaret for at skabe en dialog, lige som skolelederne har et ansvar for at lede opad.«

Skoleledere skal stå imod

Den er skolelederne med på. Claus Hjortdal anerkender, at forvaltning og politikere har en legitim ret til at udstikke en retning for folkeskolen. Derfor skal skolelederne også stå imod, mener han.

»Vi skal selvfølgelig turde at lede opad, og sige, ’det her er alt for meget’. Hvis der er otte indsatsområder, så kan man have mod til at sige: ’Der er godt nok otte områder, vi skal nok kigge på dem alle, men nu fokuserer vi på de her tre’,« siger formanden.

Han mener dog ikke, at presset oppefra kun er en opfattelse blandt skolelederne.

»Det er et generelt problem for tiden, at det nye altid er det vigtigste. Et eksempel er, at der nu skal være en konference om seksualundervisning, og det får ministeren til at virke som om, at det er det vigtigste fag i verden. Og i næste uge er det nok teknologi, der er det vigtigste fag. Sådan er det meget,« siger han.

Børne- og Kulturchefernes formand, Anne Vang Rasmussen, anerkender, at dialog er vigtig.

»Jeg tror, det er en god ide med dialog. At skoleledelser og forvaltninger har en dialog om, hvad der er skal-opgaver og hvad der er kan-opgaver. Og så er der en pointe i, at vi som forvaltninger får en dialog med skolerne om, hvorvidt den hjælp vi kommer med også opfattes som hjælpsom.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden