»Der er for stor variation i den indsats, som de studerende lægger på uddannelsen,« lyder det i ny evaluering af læreruddannelsen. (Arkivfoto).
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

»Der er for stor variation i den indsats, som de studerende lægger på uddannelsen,« lyder det i ny evaluering af læreruddannelsen. (Arkivfoto).

Nyheder

Ekspertgruppe: Læreruddannelsen er for uambitiøs

For mange studerende slipper gennem læreruddannelsen med en for ringe studieindsats, konkluderer en ny evaluering. Uddannelses- og forskningsministeren er »bekymret«.

Nyheder

Det er for nemt at blive lærer.

Det er en af konklusionerne i en ny evaluering af læreruddannelsen.

»Der er for mange studerende, der slipper gennem læreruddannelsen med en for ringe studieindsats,« lyder kritikken.

Eksperterne bag evalueringen konstaterer videre, »at professionshøjskolerne i flere henseender ikke er lykkedes med at sikre en ambitiøs læringskultur på læreruddannelsen«.

Læreruddannelsen blev senest reformeret i foråret 2013, og en ekspertgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet har nu undersøgt, om den lever op til målsætningerne om at hæve barren for fremtidens lærere.

»Jeg er bekymret for det faglige niveau og studieintensiteten, som er for lav,« siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i en pressemeddelelse.

Han vil nu drøfte konklusionerne med forligsparterne:

»Det er afgørende, at vi får en læreruddannelse, som har et højt niveau, og som er på højde med den internationale udvikling, så vi kan tiltrække de dygtigste studerende.«

Mangelfuld læringskultur

Det lave ambitionsniveau på læreruddannelsen skyldes for få ressourcer, mener Jenny Maria Jørgensen, formand for Lærerstuderendes Landskreds.

»Den uddannelse, vi går på, er blevet udsat for store besparelser. Vores undervisere har enormt dårlige vilkår til at løfte deres arbejde,« siger landsformanden til Politiken Skoleliv.

Hun oplever, at det går ud over de studerende, som ikke får feedback på deres opgaver.

»Man kan godt skælde de unge ud og sige, at de er dovne, men man kunne også se på de strukturer i vores læreruddannelse, som gør, at der kan opstå en kultur, hvor det kan være mere eller mindre lige meget at aflevere,« siger Jenny Maria Jørgensen.

»En misser«

Ud over ambitionsniveauet peger ekspertgruppen på to yderligere svagheder. Dels rejses en kritik af, at forskning ikke inddrages mere systematisk i læreruddannelsen.

Dels vurderer eksperterne, at professionshøjskolernes opdeling af uddannelsen i meget små moduler, som var et resultat af reformen fra 2013, har haft »utilsigtede konsekvenser«. Uddannelsen går således ikke nok i dybden.

Camilla Wang, rektor på Professionshøjskolen Absalon og næstformand i Danske Professionshøjskoler, kan godt nikke genkendende til kritikken.

»Det var en nyskabelse, at vi skulle skabe en uddannelse i små moduler, så studerende selv kunne pakke en uddannelse. Den erfaring, vi selv har gjort os, er, at det ikke nødvendigvis er en god uddannelsesmodel,« siger hun og fortsætter:

»Det var en misser. Det er muligt inden for bekendtgørelsen at lægge moduler sammen i forløb og pakker, og det har vi allerede taget fat om.«

Camilla Wang erkender, at det er et ledelsesansvar på professionshøjskolerne at sikre et højt fagligt niveau.

»Der er vi ikke i mål, men vi er godt på vej.«

Eksperter dumpede eksamensopgaver

Det er ikke første gang, at de lærerstuderende får kritik for deres faglighed. I en tidligere delanalyse pegede ekspertgruppen på, at de studerendes bachelorprojekter ikke levede op til akademiske krav som f.eks. at udforme en klar problemstilling og inddrage tidligere forskning. I nogle tilfælde ville eksperterne ligefrem have dumpet opgaver, som ellers havde fået 12.

Hos SF mener uddannelsesordfører Jacob Mark, at det er en politisk opgave at sikre, at læreruddannelsen bliver mere forskningsbaseret. Derfor vil SF ændre læreruddannelsen til en såkaldt 4+1-model, hvor de studerende skal gå på studiet i fire år for derefter at komme ud i praksis i et år.

»Vi tror, at det vil ryste de studerende bedre, så de ikke får et praksischok,« siger Jacob Mark.

»Og så skal vi have en større grundlæggende og langsigtet debat om, hvad vi vil med læreruddannelsen.«

R: »Dybt alvorligt«

Det var de radikales formand, Morten Østergaard, der som daværende uddannelses- og forskningsminister stod i spidsen for reformen af læreruddannelsen i 2013.

I dag kalder partiets uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, kritikken af læreruddannelsen »dybt alvorlig«.

»Vi skal hæve ambitionsniveauet på alle niveauer – både på indholdet i uddannelsen, på krav og forventninger til de studerende og i uddannelsens faglige basering,« siger hun med henvisning til, at Radikale har foreslået at gøre uddannelsen femårig og langt mere forskningsbaseret.

Sofie Carsten Nielsen erkender, at uddannelsen »ikke er god nok«, som den er i dag, og at særligt strukturen med de mange moduler skulle have været grundigere undersøgt, før reformen blev en realitet.

»Vi gjorde det, vi syntes var det bedste dér. Jeg synes også, at evalueringen peger på nogle af de ting, vi har gjort rigtigt. Men det var ikke nok, og nogle af tingene har haft nogle utilsigtede konsekvenser, som vi måske skulle have haft undersøgt bedre.«

Den netop offentliggjorte analyse er tredje og sidste del af en samlet evaluering af læreruddannelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden