Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ifølge Alexander von Oettingen skal de studerende ikke mere i praktik, men i bedre praktik. »For den praksis, de møder, er tit og ofte også en elendig praksis« siger han.
Foto: Niels Hougaard

Ifølge Alexander von Oettingen skal de studerende ikke mere i praktik, men i bedre praktik. »For den praksis, de møder, er tit og ofte også en elendig praksis« siger han.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alexander von Oettingen: »Hvis de studerende var fagligt dygtige, ville de heller ikke være så dårlige til klasserumsledelse«

Hvis lærere skal blive bedre til at lede en klasse, er det ikke kurser i klasserumsledelse, men mere fagfaglighed, der er løsningen. Det mener prorektor på UC Syd, Alexander von Oettingen, som samtidig erkender, at læreruddannelsen netop på det punkt har svigtet de studerende.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svaret på at klæde de studerende bedre på til lærerrollen er ikke mere undervisning i relationskompetence, forældresamarbejde og klasserumsledelse. I hvert fald ikke hvis det foregår uden for den fagfaglige undervisning.

Det mener Alexander von Oettingen, prorektor på UC Syd.

Han lægger derimod vægt på, at der er brug for mere og bedre fagfaglig undervisning.

En evaluering af læreruddannelsen, som blev offentliggjort inden jul, viste ellers, at skolelederne og de studerende selv vurderer, at det står godt til med det fagfaglige niveau.

»Jeg tror, det er forkert. Jeg er uenig i, at der ikke er et fagligt problem. De konkluderer jo noget, som vi selvfølgelig er glade for på professionshøjskolerne. Men jeg tror ikke på det. Jeg kan være usikker på, om skolelederne er de rigtige til at vurdere det,« siger Alexander von Oettingen.

Dermed stiller han sig et andet sted end rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler. I forbindelse med offentliggørelsen af evalueringen argumenterede næstformand Camilla Wang nemlig for, at de studerende især har brug for at blive klædt bedre på til selve rollen som lærer.

»Det er fuldstændig afgørende, at man som lærer kan tage sin faglige og professionelle identitet og autoritet på sig og stå stærkt – både i forhold til eleverne i hverdagen og i forhold til forældrene,« lød det fra Camilla Wang, som til gengæld ikke mener, at det er mere fagfaglighed, det er mest presserende at sætte ind med:

»Det er kernen i lærerjobbet, at man har fag, som man formidler. Derfor er den fagfaglige del rigtig vigtig. Når det er sagt, er der hverken noget i evalueringen eller i de undersøgelser, vi selv foretager, der indikerer, at der skulle være et være problem med fagfaglighed.«

»Vi har svigtet«

Men Alexander von Oettingen ser altså anderledes på den sag.

»Jeg forstår godt, at man drager de konklusioner på baggrund af rapporten, men jeg ville nok lægge vægten et andet sted,« siger han.

Han mener grundlæggende, det er forkert, når man i evalueringen har spurgt ind til fagfaglighed og klasserumsledelse som to adskilte ting.

»Hele den opdeling er gift. Det er fuldstændigt forkert. Det er noget af det værste, der kan ske. For hvis de studerende var fagligt dygtige, som undersøgelsen påstår, ville de heller ikke være så dårlige til klasserumsledelse,« siger han.

Jeg kan frygte, at vi nu alle sammen laver praktiske øvelseskurser i klasserumsledelse. Det bliver de ikke bedre klasserumsledere af

Han mener, at mange konflikter i klasseværelset er fagligt betingede, og at de derfor skal håndteres fagligt.

Samtidig erkender han, at pilen peger tilbage på ham selv, når han argumenterer for, at de studerende ikke har lært at se sammenhængen mellem fagfaglighed og klasserumsledelse.

»Jeg undrer mig egentlig ikke over, at de har problemer med at klasserumsledelse og konflikthåndtering, for vi øver det ikke godt nok. Det tænkes adskilt. Også på professionshøjskolerne. Der har vi svigtet,« siger han.

Men hvad er så løsningen? Et synspunkt, som stort set deles af alle parter omkring læreruddannelsen, er, at de studerende skal mere ud i praktik og have mere undervisning, der forbereder dem på hverdagen som lærer. Men dette synspunkt deler Alexander von Oettingen ikke:

»De skal ikke mere ud i praktik, de skal have bedre praktik. For den praksis, de møder, er tit og ofte også en elendig praksis. Jeg kan frygte, at vi nu alle sammen laver praktiske øvelseskurser i klasserumsledelse. Det bliver de ikke bedre klasserumsledere af. Læreruddannelserne skal med ud i praksis og vise dem, hvordan matematikfaglighed kan hænge sammen med at lede en klasse og håndtere konflikter.«

Hører læreruddannelsen til på universitetet?

I forlængelse af debatten om fagfaglighed versus klasserumsledelse er et stort stridspunkt, om læreruddannelsen ville blive bedre af at ligge på universitetet. Det har der især været stemning for blandt flere partier på Christiansborg, mens sektoren selv har argumenteret for, at det er en dårlig ide - netop fordi man mener, at det ikke er fagfaglighed men mere praksis, der er behov for. Men Alexander von Oettingen er knap så afvisende over for universitets-ideen.

»Jeg tror, at læreruddannelsen skal løftes kvalitativt med nogle flere fagfaglige ting. Hvis det lykkes at gøre det på professionshøjskolerne, så tror jeg, at læreruddannelsen ligger rigtigt her. Men det gør den altså kun, hvis vi får opbygget meget mere forskningskapacitet og meget mere kritisk masse,« siger han.

Han sidder selv i undervisningsminister Merete Riisagers (LA) naturvidenskabelige ekspertgruppe, hvor astrofysiker og professor Anja C. Andersen er formand. Der sidder også en biolog og en naturvidenskabelig historiker.

»Deres viden kommer aldrig ind i folkeskolen. Men de arbejder på det samme universitet som DPU. Hvorfor er de ikke mere connected

Han understreger, at det i sig selv ikke løser noget at flytte læreruddannelsen til universitetet. Han henviser til, at man har de samme udfordringer i Tyskland, selvom læreruddannelsen der netop ligger på universitet. Derfor er det for ham ikke afgørende, hvor læreruddannelsen ligger. Det afgørende er, at man finder en model, der kan løfte de studerendes faglige niveau.

»Hvis det betyder, at Anja Andersen kommer tættere på læreruddannelsen, at læreruddannelsen kommer på universitetet, så vil det være fantastisk. For den viden, hun genererer, er ekstrem vigtigt for lærere at stifte bekendtskab med. Men det ville kræve, at universiteterne flytter sig og tænker meget mere praksis.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden