Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det øger elevernes sociale samvær, når mobilerne er låst væk, viser en ny, stor DPU-undersøgelse.
Foto: Eugene Hoshiko / Ritzau Scanpix

Det øger elevernes sociale samvær, når mobilerne er låst væk, viser en ny, stor DPU-undersøgelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stor undersøgelse: Strikse mobilregler giver forbedret samvær

Der er stor forskel på skolernes regler for mobiltelefoner, viser den hidtil største undersøgelse af området. Strikse regler giver ro og mere samvær, mens mindre strikse regler kan øge den digitale dannelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mobiltelefonen skal væk, så den ikke forstyrrer i timerne. Det er en hyppig begrundelse for, at skolerne laver mobilregler. Men som en sideeffekt opnår skolerne også at styrke elevernes sociale samvær.

Det viser den hidtil største og mest repræsentative undersøgelse af skolernes mobilregler, der nogensinde er lavet. Det er DPU, Aarhus Universitet, som står bag rapporten, der offentliggøres i dag, tirsdag,

»Mobilreglerne har en effekt i to tredjedele af tilfældene. Hvis man laver regler for at få mere ro, så får man mere ro, men man får faktisk den største effekt på børnenes sociale liv. De bliver mere nærværende og får mere tid til at være sammen,« siger Andreas Lieberoth, der er ph.d. og adjunkt i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet, og står bag forskningsprojektet.

I undersøgelsen er 602 skoler blevet interviewet om deres mobilregler. Rundspørgen viser, at 60 procent har en formel politik, der er fastsat af ledelsen eller skolebestyrelsen, mens andre 18 procent har regler, der for eksempel laves i klasserne. Atter andre er netop i gang med at lave regler.

Sidste sommer indførte Frankrig et forbud mod telefoner i skolen, og den beslutning skabte også meget debat herhjemme. Ingen har imidlertid haft overblik over, hvad de danske skoler rent faktisk gør.

»Mange har haft stærke holdninger, men diskussionerne har ofte taget udgangspunkt i de få skoler, som folk kendte til. Nu har vi et samlet overblik, der bygger på skolernes konkrete erfaringer,« siger Andreas Lieberoth.

Ni forskellige modeller

I undersøgelsen konkluderer Andreas Lieberoth, at skolerne har ni forskellige modeller til at håndtere mobilerne, som varierer fra ’ingen regler’ i den ene ende af spektret til ’forbud’ i den anden.

Den mest benyttede model er, at telefonen skal være slukket i tasken. Den ordning bruger 23 procent af skolerne.

Herefter følger den model, som Andreas Lieberoth kalder ’mobilfængsel’, hvor telefonerne bliver låst inde hele dagen. Den praksis bruger 19 procent af skolerne.

»Skolerne mener, at det er en god måde at skabe klare linjer. Skoleelever er ikke altid gode til at administrere regler, så hvis man bare tager mobilerne fra dem, så er problemet løst,« siger Andreas Lieberoth.

Forskningsprojektet har ikke kun undersøgt, hvilke mobilregler skolerne har, men også hvilken effekt skolerne vurderer, at reglerne giver. Langt de fleste skoler oplever, at reglerne skaber forandringer, men en tredjedel ser ikke nogen nævneværdig effekt.

Resultaterne viser, at ’mobilfængsel’ giver mere ro og koncentration i timerne, men også styrker det sociale samvær, giver mere leg og mere bevægelse.

»Den store bonus er på børnenes sociale samspil – i hvert fald i det rum, som vi voksne kan observere. Det er en vigtig pointe, at der jo også foregår meget social udveksling digitalt, som lærere og forældre ikke kan se. Så med et mobilfængsel fjerner man også noget socialt. Derfor må skolerne træffe en værdimæssig beslutning om, hvad de mener er godt,« siger Andreas Lieberoth.

Digital adfærd

Han peger på, at der også er nogle ulemper ved det restriktive mobilfængsel. Således viser undersøgelsen, at mobilfængslet ikke giver en positiv effekt på elevernes mulighed for at lære om digital deltagelse og adfærd.

»Hvis man fjerner telefonerne helt, så får man ro og nogle sociale gevinster, men man afskærer sig fra muligheden for at være en pædagogisk voksen, som kan hjælpe børnene med, hvordan de skal begå sig med telefonerne,« siger Andreas Lieberoth.

Kan man ikke sagtens lære eleverne om digital adfærd på mobilen, selv om de er låst inde?

»Jo, selvfølgelig kan man tale om telefonen uden at have den i hånden, men i vores undersøgelse er der ikke nogen skoler, som har låst mobilerne inde, der mener, at de har opnået en positiv effekt på elevernes digitale dannelse og selvregulering,« siger Andreas Lieberoth.

Han peger på, at reglerne også kan ses som udtryk for, om skolerne mener, at det er deres opgave at lære eleverne om digital adfærd på mobilerne – eller om det er forældrenes opgave.

Anledninger til at tale om digital adfærd

Hvis skolen mener, at den også skal klæde eleverne på til den digitale virkelighed, så anbefaler Andreas Lieberoth, at man vælger den model, som han kalder et ’mobilhotel’. Her bliver telefonerne opbevaret det meste af tiden, men eleverne kan bruge telefonerne i udvalgte frikvarterer og i timerne, når læreren mener, at det er nyttigt.

»Med denne model får man både ro og øget socialt samvær, samtidig med at læreren får mulighed for at få øje på de problemer, der kan opstå med mobilerne,« siger han og fortsætter:

»Når eleverne ind i mellem har adgang til mobilerne, så kan der opstå nogle ’læringsanledninger’, hvor læreren har mulighed for at gribe ned i den digitale virkelighed og tale med eleverne om problemerne. De anledninger opstår ikke, hvis mobilerne er gemt væk. Så bliver vi nemt nogle gamle mennesker, der står uden for det digitale rum og har svært ved at hjælpe med, hvad der er god adfærd, og hvad der ikke er god adfærd.«

Cirka 10 procent af skolerne benytter sig af ’hotel’-modellen, og det giver god mening, mener Andreas Lieberoth.

»Modellen er pædagogisk fleksibel og giver en bred vifte af effekter.«

Forskel på store og små elever

En anden model, som cirka 15 procent af skolerne bruger, er at lave regler, der er differentieret efter alder. For eksempel kan man have ’mobilfængsel’ i indskolingen og på mellemtrinnet, og så i udskolingen gå over til en hotelmodel, hvor de store elever får mere adgang til mobilerne.

»Skolerne vurderer, at de små skal have lov til at lege og være børn væk fra skærmene, mens de ældre elever får lov til mere, fordi meget af deres sociale liv foregår på de digitale medier,« siger Andreas Lieberoth og fortsætter:

»Aldersdifferentiering er en måde, hvor man både kan have faste principper og tage hensyn til, at der er forskellige behov for elever, der er 6 år, og elever der er 15.«

Fordele og ulemper

Andreas Lieberoth peger på, at der indtil nu har været meget lidt viden om, hvilke regler skolerne har, og hvordan reglerne virker. Nu er der et overblik, så skolerne kan lave deres regler ud fra, hvilke effekter de gerne vil opnå.

»Nu har vi indsamlet skolernes erfaringer og fået et overblik over, hvilke modeller der bruges rundt i landet, og hvilke potentielle gevinster man kan opnå ved de forskellige modeller. Jeg håber, at skolerne kan bruge den viden til at lave regler, som understøtter deres værdier,« siger han.

Læs hele rapporten her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden