Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På listen over årets 10 mest læste artikler, handler tre om de dramatiske overenskomstforhandlinger.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På listen over årets 10 mest læste artikler, handler tre om de dramatiske overenskomstforhandlinger.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er de 10 mest læste artikler i 2018

Vi har samlet de mest læste artikler på Politiken Skoleliv i 2018. Særligt forårets dramatiske overenskomstforhandlinger, skoledagens længde og folkeskolens fremtid har optaget jer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1. Hjerneforsker taler for en kortere skoledag

Læs historien her.

Foto: Erik Lyhne

Man kunne rask væk både forkorte skoledagen og bruge flere timer på musik, bevægelse og håndværk  - og alligevel ville eleverne lære mere.

Sådan lød den opsigtsvækkende påstand fra hjerneforsker Kjeld Fredens, da han i februar i år udgav bogen ’Læring med kroppen forrest’.

2. Eliten på Herlufsholm

Læs historien her.

Foto: /ritzau/Stine Bidstrup

Efter 23 år i spidsen for Danmarks mest kendte kostskole, Herlufsholm, så den tidligere rektor Klaus Eusebius Jakobsen tilbage på en tid, hvor han gennemførte en række upopulære, men »nødvendige ændringer«.

Den tidligere rektor satte også ord på den største fordom om Herlufsholm:

»At det er den socioøkonomiske elites børn, der går der, og at de må per definition være arrogante og snobbede og dumme. Det er den socioøkonomiske elite, der går der, men de er ikke nødvendigvis snobbede eller dumme.«

3. Selvkritikken har være svag i skolen

Læs historien her.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Det var en selverkendelse af de tungere, der kom fra Jan Trojaborg, da han i februar i år gik af formand for Københavns Lærerforening efter 23 år på posten.

For der er »i hvert fald to gange«, hvor lærerstanden har sovet i timen, mener han. Den første gang var, da Pisa-resultaterne kom bag på de fleste af os. Den anden gang var i 1998, da det blev offentliggjort, at 25 procent af eleverne blev mobbet.

4. En nyuddannet lærers første uge

Læs historien her.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Den første mandag i august var en dag ud over de sædvanlige for Amalie Kjærgaard Eybye.

Her tog hun hul på sit første job som uddannet skolelærer, og i en dagbog til Politiken Skoleliv fortalte hun i ærlige vendinger om den første tid som matematik- og historielærer på Katrinedals Skole i Vanløse. Om alle de udfordringer, tanker og oplevelser, der fulgte med.

5.  Hovedpersonerne i dramatiske forhandlinger

Læs historien her.

Foto: Christian Liliendahl/ Ritzau Scanpix

Der var lagt op til benhårde forhandlinger på lærerområdet, da overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang i begyndelsen af 2018.

På den ene side af bordet sad arbejdsgiverne, KL, og på den anden side lønmodtagere, lærerne. Vi gav jer en oversigt over de mest centrale personer i de dramatiske forhandlinger om lærernes arbejdstid.

6.  En overenskomst - men ingen arbejdstidsaftale

Læs historien her.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det var et sjældent set drama, der udspillede sig først ved forhandlingsbordet og siden i forligsinstitutionen i løbet af foråret.

Parterne stod længe stejlt over for hinanden, men efter måneders intense forhandlinger lykkedes det på Store Bededag at lande en overenskomstaftale på det kommunale område. Dermed var den varslede konflikt i kommunerne afblæst.

Det lykkedes dog ikke lærerne at lande en arbejdstidsaftale - de fik derimod nedsat en kommission, som skal granske arbejdstiden.

7. Sådan ville regeringen ændre folkeskolen

Læs historien her.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fire år efter at skolereformen trådte i kraft, præsenterede regeringen i skikkelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) i september i år et udspil, der på en række områder skulle justere reformen.

De mest centrale elementer var kort fortalt at reducere den understøttende undervisning og erstatte den med fagtimer.

8. Ziegler ville viske tavlen ren

Læs historien her.

Foto: Martin Sylvest /Ritzau Scanpix

Frem for et nyt sæt arbejdstidsregler fik lærerne ved overenskomstforhandlingerne som nævnt nedsat en kommission, som frem til 2021 skal se på reglerne og komme med forslag til ændringer.

I et interview med Skoleliv udtalte kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, at han håbede, at den nye overenskomstaftale kunne blive en ny start på samarbejdet mellem kommuner og lærere.

9. Hvad blev der af 9.z?

Læs historien her.

Foto fra programmet: DR

I en kappestrid på faglige kompetencer, samarbejdsevner og kreativitet blev 9.z på Holme Skole i Aarhus repræsentant for hele Danmarks folkeskole, da klassen i 2013 medvirkede i tv-programmet '9.z mod Kina'.

Én gang for alle skulle klassen vise, hvor godt det danske skolesystem egentlig ruster danske unge til at konkurrere med et udland, repræsenteret ved den måske diametrale modsætning, den kinesiske heldagsskole.

Her fem år efter, at 9.z havnede i orkanens øje, fortalte tre af eleverne, hvordan det er gået dem siden.

10.  Den patriarkalske skoleleder

Læs historien her.

Foto: Louise Herrche Serup

I februar fik vi lov til at komme tæt på en ganske karismatisk skoleleder. For på Bordings Friskole, hvor Mogens Krabek i 17 år var skoleleder, kan forældrene ikke slippe afsted med blot at betale skolepenge og møde op til Lucia-optoget.

Det forpligtende fællesskab er nemlig skolens kerne, sagde Mogens Krabek. Han lagde dog samtidig ikke skjul på, at han har været en patriark, som har truffet store beslutninger alene.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden