Står det til Anette Prehn, skal mobiltelefonerne som udgangspunkt afleveres, når skoledagen begynder, og hvis de bliver brugt til relevant undervisning, skal de afleveres igen efterfølgende.
Foto: Casper Holmenlund Christensen/Ritzau Scanpix

Står det til Anette Prehn, skal mobiltelefonerne som udgangspunkt afleveres, når skoledagen begynder, og hvis de bliver brugt til relevant undervisning, skal de afleveres igen efterfølgende.

Nyheder

Sociolog om mobiler: »Der er slet ingen tvivl om, at det fremmer læring at være uden den fristelsesmaskine«

De danske skoleledere bør stå ved deres lederskab og sætte restriktive rammer for brugen af mobiltelefoner i skolen i stedet for at skubbe aben videre til lærerne. Sådan lyder opfordringen fra sociolog Anette Prehn.

Nyheder
FOR ABONNENTER

Sociolog Anette Prehn har både boet i England og Schweiz med sin familie, og hendes børn har gået i daginstitution og skole i de to lande. Og hvis der er noget, Anette Prehn savner fra årene i udlandet, så er det skoleledere, der tør sige klart og tydeligt, at mobiltelefoner ikke hører til i skolen.

»Der er en række skoleledere i det her land, der har det vanskeligt med det, der hedder lederskab. De skubber aben videre til lærerne i stedet for at tage et ansvarligt pædagogisk valg,« siger Anette Prehn.

Udover titlen som sociolog er hun også forfatter og formand for regeringens stresspanel. Til daglig driver hun virksomheden Centre for Brain-Based Leadership and Learning, hvor hun blandt andet rådgiver uddannelsesinstitutioner. Her møder hun ofte skoleledere, som har udliciteret beslutningen om mobilpolitik til den enkelte lærer.

»Jeg trækker simpelthen på skulderen over det rundkredspædagogiske ideal visse steder i Danmark, hvor mange parter skal diskutere noget længe for at nå til en eller anden pseudoenighed. Skolen kan godt fungere, uden at den slags forskningsunderbyggede beslutninger skal ud i basisdemokrati,« lyder det fra Anette Prehn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv os gratis i 14 dage

Få adgang til Politiken Skoleliv med et gratis prøveabonnement

Ja tak

Forsiden