Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det Kongelige Teater vil hjælpe lærere med at få kunsten ind i skolen. Her er det et projekt fra tidligere i år, hvor elever prøver kræfter med balletten.
Foto: Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater vil hjælpe lærere med at få kunsten ind i skolen. Her er det et projekt fra tidligere i år, hvor elever prøver kræfter med balletten.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Kongelige Teater vil danse kunsten ind i klasselokalet

Det gavner både elevernes sociale evner og giver et kompetenceløft til lærerne, når Det Kongelige Teater rykker ud og sætter ballet og opera på skoleskemaet. Allervigtigst er det dog at efterlade noget, når projektet er forbi, siger chef bag projektet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man ser det for sig. 1.200 elever, der bøvler med Bournonville. Lige nu er elever over hele landet ved at lære trinene til balletten Napoli som led i Det Kongelige Teaters ambition om at få kunst og kultur ud på skolerne.

»Helt grundlæggende arbejder vi for, at børn kan møde kunst i deres skolegang,« siger Gunna Winterberg, der er chef for Partnerskaber og Skole ved Det Kongelige Teater.

Vi sidder på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København. Sunket ned i røde fløjlsstole og med en gigantisk lysekrone højt oppe under taget, gør nationalscenen, hvad den kan, for at imponere. I baggrunden øver en harpespiller sit repertoire, mens kulturpersoner fra hele verden langsomt drysser ind for at deltage i den internationale konference RESEO.

De næste tre dage skal de diskutere, hvordan man forankrer kulturprojekter i lokale miljøer, og ikke mindst hvordan man sikrer, at projekterne lever videre, når kulturinstitutionerne er taget af sted igen.

Netop det er Det Kongelige Teater i fuld gang med at gøre sig erfaringer med. Via partnerskaber med en række kommuner landet over tilbyder teatret forskellige projekter, workhops og forestillinger til skoler heriblandt to længere; et, der handler om at sætte ballet på skemaet, og et, der handler om at få opera på skemaet.

»Og lige nu har de totalt gang i at lave Napoli ude på rigtig mange skoler,« fortæller Gunna Winterberg.

Før skolerne går i gang med det 12 uger lange læringsforløb, kommer lærerne på en workshop, hvor de bliver klædt på til at facilitere det ude på deres egen skole. De får bl.a. en manual, en film med trinnene og musik. Og så tager teatrets kunstnere ud og hjælper undervejs i processen.

Men hvorfor skal teatret overhovedet bruge tid, energi og ikke mindst penge på at få kunst ind i skolen?

»Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater, så selvfølgelig skal vi også være noget for børnene. Og ved at arbejde inden for folkeskolen, når vi alle slags børn,« siger Gunna Winterberg.

Projekter nedbryder hierarkier

I 10 år har Det Kongelige Teater arbejdet med at bringe kunst og kultur ind på skoler og ungdomsuddannelser, og det seneste halvandet år er der blevet arbejdet målrettet med at hjælpe lærere og skoleledelser til at bruge kunsten i skolen. Projekterne er et gratis tilbud til skolerne, og de bliver finansieret dels med støtte fra Det Obelske Familiefond og dels af Det Kongelige Teater.

Alle projekterne bliver evalueret, og indtil videre er den hyppigste tilbagemelding fra lærerne, at børnene får langt lettere ved det sociale, påpeger projektchef Gunna Winterberg. Fordi eleverne skal samarbejde og i øvrigt er fælles om at begive sig ud i noget nyt, styrker det sammenholdet.

»Projekterne kan være med til at ruske op i hierarkierne blandt børnene. Det giver nogle elever nye muligheder og et nyt blik på sig selv. Især de børn, der normalt har svært ved at følge med i timerne, kan få lov til at shine her. Og det giver også lærerne et kompetenceløft og samtidig et helt nyt blik på deres elever. Vi hører meget ofte fra lærerne, at de har lært noget nyt om deres elever,« siger Gunna Winterberg og understreger, at en væsentlig pointe er, at der er ikke sat mål for projekterne.

»Vi talte med lærerne forud for projektet og kunne høre, at de ikke havde brug for mål. Så vi besluttede fra starten ikke at definere læringsmål.«

På 12 uger kan elever prøver kræfter med opera eller ballet.
Foto: Det Kongelige Teater

På 12 uger kan elever prøver kræfter med opera eller ballet.

Det er helt op til skolerne, hvor tværfagligt de har lyst til at arbejde. Med Napoli, som foregår lige nu, laver eleverne f.eks. kostumer i håndværk og design, i musik arbejder de af gode grunde med ballettens musikalitet, i idræt indøves bevægelserne, og i dansk kan eleverne tolke historien.

»Nogle skoler går all in, fordi de har elever, der er klar til det, og på andre skoler er det rigeligt bare at øve trinene. Det er helt op til lærernes vurdering,« lyder det fra Gunna Winterberg.

Hva' så bagefter?

Spørgsmålet er så, hvordan Det Kongelige Teaters projekter kan leve videre, når de ikke længere selv er ude i lokalområderne.

Og netop det spørgsmål står centralt for årets RESEO-konference, hvor repræsentanter fra bl.a. kulturinstitutioner hvert år diskuterer læring og kendskabet til de klassiske kunstarter.

»At lave et projekt er fantastisk, men det må ikke slutte der,« siger britiske Rhian Hutchings, der er bestyrelsesformand for RESEO.

Foto: Det Kongelige Teater

Hun hæfter sig ved, at det ofte kan være svært at få tilstrækkelige midler til at udbrede kunsten, og derfor er det så meget desto mere vigtigt, at de projekter, der investeres i, har en varig effekt i skolen og lokalområdet.

»Vi vil gerne efterlade skoler med følelsen af, at de selv kan fortsætte med at udvikle projektet eller måske endda udvikle dem selv,« siger Rhian Hutchings.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden