I Aarhus håber man, at det nye UiL-projekt kan styrke fokus på elevernes personlige og sociale udvikling. (Arkivfoto fra Viby Skole).
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

I Aarhus håber man, at det nye UiL-projekt kan styrke fokus på elevernes personlige og sociale udvikling. (Arkivfoto fra Viby Skole).

Nyheder

Kan man sætte tal på elevers livsfærdigheder? Aarhus prøver, mens København takker nej

I Aarhus håber man, at et nyt redskab kan være med til at styrke dialogen om elevernes personlige og sociale udvikling. I København har man besluttet at forlade projektet.

Nyheder

Hvordan kan man blive bedre til systematisk at tale om elevernes personlige og sociale udvikling? Det spørgsmål har været udgangspunktet for Aarhus Kommunes deltagelse i pilotprojektet UiL (Udvikling i Livsfærdigheder).

UiL er blevet testet på otte skoler i København og Aarhus og går forenklet ud på, at eleverne svarer på spørgsmål om deres egen opfattelse inden for 19 parametre som selvtillid, kreativitet, empati og motivation. Svarene sammenfattes til en UiL-score, som kan danne udgangspunkt for lærernes samtaler med eleven og forældrene om elevens personlige udvikling.

»Det er vigtigt, at eleverne bliver dygtige til at læse, skrive og regne, men det er også vigtigt, at de udvikler sig personligt og socialt. Derfor er vi gået med i pilotprojektet for at se, om vi kan få et sprog, der kvalificerer dialogen om elevens alsidige udvikling,« forklarer Dennis Møller Hansen, der er kontorchef i Børn og Unge i Aarhus.

Han understreger, at redskabet ikke er en ny test eller måling, hvor eleverne kan svare forkert. I stedet er det et forsøg på at få børnenes egen stemme systematisk ind i dialogen mellem elev, lærere og forældre.

»Ofte bygger skole-hjem-samtalerne alene på lærerens professionelle vurderinger af elevs personlige og sociale udvikling . Vi ville gerne undersøge, om det kunne lade sig gøre at få børnenes stemme ind i samtalen, så deres svar kan være et supplement til lærernes vurdering,« siger Dennis Møller Hansen.

Modsvar til nationale test

Han pointerer, at folkeskolen i de seneste år har udviklet sig i en mere akademisk retning, hvor der er stort fokus på, om eleverne klarer sig godt i dansk og matematik. Den udvikling bliver forstærket af de nationale test, som skal synliggøre, hvordan eleverne klarer sig fagligt.

»De nationale test giver data, som ofte vil blive brugt i en skole-hjem-samtale i en dialog om elevens læringspotentiale. Den dagsorden fylder meget, og det betyder, at det kan være svært at få fat på dagsordenen om, hvordan børnene udvikler sig personligt og socialt,« siger Dennis Møller Hansen og fortsætter:

»Logikken med UiL-redskabet er, at vi på samme måde som med de nationale test får nogle data, som eleven selv har produceret, der kan give anledning til en dialog om elevens udvikling, fordi den dagsorden også er rigtig vigtig.«

Kan man måle personlig udvikling?

I de seneste uger har UiL-redskabet skabt debat i Politiken Skoleliv, hvor Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, har efterlyst en debat om, hvorvidt sådanne redskaber hører til i skolen.

Også professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet, har udtrykt bekymring.

»Hvem køber logikken om, at et spørgeskema med 19 kategorier kan give lærerne en viden om elevernes kreativitet, motivation og samarbejdsevne, som de ikke allerede har i kraft af de tusindvis af timer, de med al sandsynlighed har tilbragt sammen med eleverne?« skrev Tanggaard i et debatindlæg.

Dennis Møller Hansen mener, at det er helt fair at kritisere UiL og stille spørgsmål ved, om det er et konstruktivt bidrag til dialogen om elevens udvikling.

»Det er derfor, at vi har valgt at lave et pilotforsøg, hvor vil afprøve, om det giver mening i en pædagogisk-didaktisk virkelighed,« siger han og understreger, at man på ingen måde ønsker at frakoble lærernes professionelle dømmekraft.

»Ambitionen er, at elevens stemme og lærerens vurdering skal supplere hinanden i dialogen med forældrene om barnets udvikling.«

Lene Tanggaard er også kritisk over for, om redskabet overhovedet kan måle komplekse størrelser som motivation og kreativitet.

Dennis Møller Hansen understreger, at UiL-scoren ikke er en vurdering af eleven og ikke kan stå alene. I stedet skal den bruges som et oplæg til samtale.

»Man kan godt at sige, at man ikke kan måle børns personlige og sociale udvikling, men vi vil gerne prøve, om vi kan supplere lærerenes professionelle vurdering, så vi systematisk får en måde at få de spørgsmål på dagsordenen,« siger han og understreger, at der er tale om et forsøg.

»Succeskriteriet er, at det skal give mening i dialogen mellem lærere, forældre og elever. Nu er vi ved at afprøve det, og først derefter kan vi vurdere, om det er supergodt, eller om tilbagemeldingen er, at det ikke kan bruges,« siger Dennis Møller Hansen.

København bakker ud

UiL-projektet er udviklet af virksomheden NordicMetrics i samarbejde med skoler i Aarhus og i København. Men København har nu valgt at forlade projektet, oplyser Camilla Niebuhr, direktør i Børne- og Ungeforvaltningen, i en mail til Politiken Skoleliv.

Hun forklarer, at København oprindeligt gik med i projektet, fordi mange »elever bliver overraskede over, hvor de står både fagligt, personligt og socialt, når de får en uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i midten af 8. klasse. Det er ikke rimeligt over for eleverne,« skriver hun og forklarer, at kommunen derfor sammen med skolerne arbejder med, hvordan man gennem hele skoletiden kan sikre en bedre dialog om elevernes dannelse. I den forbindelse har man afprøvet UiL-redskabet, men valgt ikke at fortsætte:

»Det har vist sig, at det ikke er den rette løsning for skolerne,« skriver Camilla Neibuhr og tilføjer, at kommunen nu i stedet satser på fokussamtaler mellem lærer og elev.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden