Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rollespillet 'Russerne kommer' udspiller sig på Kongelundsfortet, som blev brugt til at holde øje med russerne under den kolde krig.
Foto: Dragør Ungdomsskole

Rollespillet 'Russerne kommer' udspiller sig på Kongelundsfortet, som blev brugt til at holde øje med russerne under den kolde krig.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever i uniform og gasmaske: Skolerne i Dragør gør historien levende

I Dragør læser eleverne ikke bare om historien - de mærker den på egen krop. Kommunen afholder nemlig historiske rollespil for alle årgange.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan føles det at ligge musestille under en presenning på en båd i Dragør Havn og håbe, at nazisterne ikke opdager en, så man kan komme over Øresund? Hvordan tænker man klart med en gasmaske på hovedet og russiske krigsskibe faretruende tæt på den danske kyst? Og hvordan var det at være en bondefamilie i St. Magleby og miste alt i den store brand i 1898?

Svarene på disse spørgsmål finder eleverne i Dragør ikke bare i en bog. De mærker historien på egen krop.

Kommunens tre skoler og den lokale ungdomsskole samarbejder nemlig om at lave obligatoriske historieløb for alle årgange. Historieløbene er en slags rollespil, som fokuserer på at formidle verdenshistorien i et lokalhistorisk perspektiv, og i år er projektet indstillet til DM i Skoleudvikling.

Russerne kommer!

I Dragør oplever de, at den levende historieformidling rammer eleverne på en helt anden måde end klassisk tavleundervisning:

»Det bliver langt mere nært og relevant for dem, at det faktisk handler om noget, der er sket lige om hjørnet i deres egen kommune. Det gør dem bevidste om, at de er del af en større historie. Det giver det bare en større relevans,« siger Claus Dyremose, som er skoleleder på Dragør Skole, en af kommunens tre folkeskoler.

Politiken Skoleliv har sat ham i stævne på en af Dragørs kulturhistoriske attraktioner, Kongelundsfortet. Ungdomsskolens leder, Christoffer Søe, og kommunens skole- og kulturchef, Karina Møller, er her også. Fra de volde, vi står på, kan man spejde ud over hele Køge Bugt. Og på en god dag kan man ane Sverige.

Rollespillene startede for ti år siden og er år for år blevet udviklet. F.eks. er der blevet indkøbt uniformer for at gøre det lettere for eleverne at leve sig ind i rollen.
Foto: Dragør Ungdomsskole

Rollespillene startede for ti år siden og er år for år blevet udviklet. F.eks. er der blevet indkøbt uniformer for at gøre det lettere for eleverne at leve sig ind i rollen.

Og netop på grund af den strategiske placering har fortet været en vigtig brik i Københavns befæstning, blandt andet under den kolde krig. Derfor er det også her, at det historieløb, der hedder Russerne kommer udspiller sig.

Under løbet går der pludselig en alarm, og eleverne får at vide, at Danmark er under angreb af Rusland, og at de skal forsøge at undgå en tredje verdenskrig. Iklædt uniformer trænes de derfor i at kaste håndgranater, i at bære gasmaske og tung ammunition, i at måle radioaktivitet og i at aflytte radiooptagelser fra russiske skibe.

All in på det der historie

Det var faktisk lidt af et tilfælde, at ungdomsskolen for 10 år siden indledte det, der skulle blive de historieløb, som afvikles i dag.

Det fortæller ungdomsskoleleder Christoffer Søe, da vi har taget plads i en af barakkerne, som hører til Kongelundsfortet. I historieløbet om den kolde krig er det herinde, at de elever, der tør, får lavet en priktest, som skal forestille en blodprøve, som tester, om de har gammastråling i blodet.

»Jeg har slet ikke styr på historie, jeg er friluftsmand. Så vi startede med at lave et adventure-løb, og fordi vi manglede hænder, spurgte jeg tilfældigvis biblioteket, lokalarkivet og museet, om de ville være med,« fortæller Christoffer Søe, som er iklædt praktisk armygrønt tøj fra top til tå.

De lokale kulturinstitutioner takkede ja til at være med, og lokalarkivet udarbejdede nogle historiske spørgsmål til hver post. For eksempel skulle eleverne svare på, hvorfor Dragør kaldes den nye bydel. Var det på grund af en stor brand eller pesten, at man flyttede derud? Et andet spørgsmål gik på, om den bygning, som byens biograf i dag ligger i, husede en stald eller et rådhus i gamle dage.

»Jeg tænkte bare, at det var nogle små fyldspørgsmål, og jeg havde jo egentlig bare spurgt ham fra lokalarkivet, fordi han var gratis arbejdskraft. Men lærerne var helt vilde med det. Og så satte vi os ned med skolelederne og besluttede os for at gå all in på det der historie. Og vi kunne rimelig hurtigt finde 10 spændende historiske emner i Dragør,« fortæller Christoffer Søe.

Stadig farligt at tale om Anden Verdenskrig

Udover den kolde krig var besættelsen et af de emner, de valgte at gå videre med. En del danske jøder blev nemlig sejlet til Sverige fra Dragør Havn.

»Vi snakkede rigtig meget om, om vi turde lege nazister og jøder. Der var faktisk en museumsleder, der sagde, at det kunne vi simpelthen ikke. Men der kom en ny museumsleder, der mente, at vi godt kunne,« fortæller Christoffer Søe, som sammen med samarbejdspartnerne begyndte at udvikle det løb, som i dag kaldes Flugten.

Rollespillet 'Jødernes flugt anno 1943': Vælger eleverne at tage deres syge barn med ned i skibet eller at efterlade det på et dansk børnehjem?
Foto: Dragør Ungdomsskole

Rollespillet 'Jødernes flugt anno 1943': Vælger eleverne at tage deres syge barn med ned i skibet eller at efterlade det på et dansk børnehjem?

Her bliver eleverne delt ind i familier, som blandt andet besøger en læge, fordi deres yngste barn er syg. Her skal de tage stilling til, om de vil efterlade barnet på et dansk børnehjem eller tage det med ombord og risikere at blive opdaget på grund af gråden.

Nede på havnen skal de gemme sig for nazisterne på skibet Elisabeth, som rent faktisk blev brugt til at sejle jøder over sundet under krigen. I løbet af dagen møder de også en ældre jødisk mand, som bor i Dragør, og blev sejlet over for 75 år siden.

Eleverne ligger helt stille under presenningen og håber, at nazisterne, som tjekker fiskerens bådpas, ikke opdager dem, så de kan komme til Sverige.
Foto: Dragør Ungdomsskole

Eleverne ligger helt stille under presenningen og håber, at nazisterne, som tjekker fiskerens bådpas, ikke opdager dem, så de kan komme til Sverige.

Og besættelsen har uden tvivl været det emne, som har været mest følsomt at lave et løb om, fortæller Christoffer Søe.

»Den kolde krig er ikke farlig at tale om. Børnene aner ikke, hvad det er. Nogle af dem tror, at den hedder den kolde krig, fordi den foregik om vinteren,« siger han og tilføjer:

»Det er stadig lidt farligt at tale om Anden Verdenskrig. Første gang vi gik rundt i uniformer, begyndte folk at græde, og der var også nogen, der blev sure. Men vi var bevidste om det og stoppede op og forklarede folk, at det var undervisning. Og folk synes jo, det er vigtigt at fortælle historien, og nu ved borgerne, at vi gør det hvert år,« siger han.

Frivillige/samarbejde

Hvis man gerne vil lade sig inspirere af historieløbene i Dragør, er det ifølge skoleleder Claus Dyremose væsentligt, at man finder noget lokalhistorie i det område, man nu engang har skole i.

Mange lokale og frivillige hjælper med at afvikle rollespillene. Blandt andet hjemmeværnet (herover) og lokale museer (herunder).
Foto: Dragør Ungdomsskole

Mange lokale og frivillige hjælper med at afvikle rollespillene. Blandt andet hjemmeværnet (herover) og lokale museer (herunder).

»Som jeg ser det, er det styrken, at det er relevant på den måde. Og der er jo lokalhistorie alle steder. Det handler om at få øje på, hvad man egentlig har,« siger han.

Karina Møller er både chef for skole- og kulturområdet i Dragør, og hun mener netop, at det er afgørende, at skolerne trækker på de kræfter, som kulturinstitutionerne og frivillige ligger inde med.

Foto: Dragør Ungdomsskole

»I starten kræver det et træk at få det skabt og udviklet, men det bliver mindre år for år. Står man i Ishøj eller Thisted, vil jeg mene, man kan starte i en ret lille skala med de kræfter, man nu har til rådighed,« siger Karina Møller og understreger, at kulturinstitutionerne ikke bare bidrager med mandetimer, men at de også sørger for, at historieløbene får faglig tyngde og ikke bare bliver underholdning.

Christoffer Søe har selv oplevet, hvordan det styrker fagligheden at samarbejde på tværs.

»Jeg tror på, at vi har skabt en ny faglighed, som kan mere end det, vi kan hver især. I starten ville jeg gerne have nogle bomber og noget fart på, men så sagde museet, at der slet ikke var opfundet bomber på det tidspunkt. Så foreslog de noget, og så sagde jeg: 'Det lyder eddermame kedeligt, det får vi ikke eleverne med på'. På den måde blev vi tvunget til at finde et kompromis, hvor det både er nærværende og nogenlunde historisk korrekt,« siger han.

En del af noget større

Men nytter det så noget? I Dragør er de ikke i tvivl om, at det batter at zoome ind på lokalhistorien.

»Dragør anser ikke sig selv som en del af København eller Amager. Små samfund kommer nogle gange til at lukke sig om sig selv. Så historien om, at vi er en del af noget større, der kan komme udefra, skal fortælles,« siger Karina Møller.

Hun har et klart indtryk af, at historieløbene giver børnene meget mere end faglig viden.

»Man hører nogle gange, at folk ikke gider sætte lys i vinduerne længere 4. maj, fordi det er for langt væk. Men jeg tror, at vores elever har en anden oplevelse af, at historien faktisk er tæt på.«

Se film fra de tre historiske rollespillene her:

Russerne kommer: Udspiller sig på Kongelundsfortet, som blev brugt under den kolde krig til at holde øje med Russerne.

Flugten: Udspiller sig på havnen i Dragør, hvor jøderne under krigen flygtede til Sverige.

Store Magleby brænder: Udspiller sig på Museum Amager, som viser bondesamfundet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden