Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er meget mere i skriveudvikling end bare stavning, mener professor Jeppe Bundsgaard, som forsker i danskfaget og er en af hovedkræfterne bag nyt forskningsprojekt om læsning. (Arkivfoto)
Foto: Flemming Krogh/Ritzau Scanpix

Der er meget mere i skriveudvikling end bare stavning, mener professor Jeppe Bundsgaard, som forsker i danskfaget og er en af hovedkræfterne bag nyt forskningsprojekt om læsning. (Arkivfoto)

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt forskningsprojekt vil lade børn skrive sig til bedre læsning – og en computer skal kigge med

Børns skriftsproglige udvikling handler om meget mere end bogstavkendskab og korrekt stavning. Nyt forskningsprojekt vil skabe en bredere forståelse af sproglig udvikling og kombinere det med algoritmer, der kan beskrive børnenes udvikling lige så præcist, som Netflix og Facebook kender sine brugere.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad skal der til for, at børn bliver gode til at læse og skrive?

De skal i hvert fald kende bogstaverne. Og de skal vide, hvordan ord staves, og hvordan grammatikken fungerer. Laver de stavefejl, skal de have det at vide, så de kan rette det.

Omtrent sådan lyder nok den opskrift, de fleste af os vil se for os, hvis vi bliver bedt om at beskrive, hvordan man lærer at læse og skrive.

Men den forståelse af sprogudvikling er alt for forenklet, og faktisk er det med til at spænde ben for mange børns læse- og skriveudvikling, mener et hold forskere. Derfor tager de hul på et projekt, som skal give et bredere billede af, hvilke dimensioner der hører til den skriftsproglige udvikling hos børn, og hvordan læringskurven kan se ud.

»Vores pointe er, at der er meget mere i skriveudvikling end bare stavning. Der er en over-opmærksomhed på stavning, men de sproglige evner handler om meget mere end det, og det er disse udviklingsdimensioner, vi vil blive bedre til at forstå,« siger professor Jeppe Bundsgaard, der forsker i danskfaget og digitale læremidler og er en af hovedmændene bag forskningsprojektet.

Værktøj muliggør unik analyse

Projektet er et samarbejde mellem forskere fra DPU og DTU og firmaet WriteReader, der står bag et særligt digitalt skriveværktøj til børn, som allerede i dag er I brug i grundskolen.

Både værktøjet og forskningsprojektet bygger på den grundlæggende pædagogiske opfattelse, at børn lærer at læse bedre ved selv at skrive tekst – især hvis man ikke fokuserer på at rette deres fejl, men understøtter dem i deres skriftsprog dér, hvor de er.

»Tanken er, at man kan lære at læse og skrive samtidig gennem det, vi kalder opdagende skrivning, hvor man ikke fokuserer så meget på stavning og hele tiden stopper for at tjekke, om det er rigtigt, men i stedet flytter opmærksomhed over på at få produceret noget tekst,« fortæller Jeppe Bundsgaard.

I værktøjet fungerer det helt konkret ved, at børnene selv skriver med deres egne ord og stavninger. Neden under deres egen tekst kan en lærer eller forælder så skrive en »voksenversion« af teksten med korrekt stavning. Ikke for at rette eleverne, men så andre voksne også kan læse det, og så børnene selv kan se forskellen mellem de to.

Det er disse sammenhængende ’voksen-’ og ’børneskrifter’, forskerne skal basere deres undersøgelser på, og det giver dem en særlig mulighed for at analysere børnenes udvikling, fortæller Jeppe Bundsgaard.

»Gennem WriteReader får vi adgang til 10.000 tekster skrevet af børn, og så har vi samtidig den korrekte voksenskrift at sammenligne med. Det gør os i stand til at identificere, hvordan man kan se en udvikling i både børnenes stavning, sætningsudvikling, hvor avancerede verberne er, og hvordan de på et mere avanceret plan udvikler sig i genrer,« siger han.

Nye dimensioner af skriftsprog

I forskningsprojektet, som er støttet af Innovationsfonden, bliver det børn og voksne fra Svendborg Kommune, der lægger skriftsprog til forskernes analyser.

For forskerne fra DPU handler analyserne i første omgang om at finde ud af, hvad der overhovedet er af relevante dimensioner at beskæftige sig med, når man taler om børnenes skriftsproglige udvikling. Det er den del af analysen, forskerne er i gang med i øjeblikket.

»Det er nyt både i Danmark og i verden, det her med at kigge på mange dimensioner, og bare det at finde ud af, hvilke aspekter vi skal analysere på, er i sig selv kompliceret. Det er den del af arbejdet, vi er i gang med nu,« fortæller Jeppe Bundsgaard.

Der er meget mere i skriveudvikling end bare stavning. Der er en over-opmærksomhed på stavning, men de sproglige evner handler om meget mere end det

I anden omgang bliver opgaven at forsøge at tegne en slags kurver over, hvordan den typiske udvikling kan se ud for forskellige grupper af børn inden for de relevante parametre, forskerne identificerer.

Samtidig vil forskerne fra DTU arbejde med at omsætte de udviklingsmønstre, der viser sig i analysen af teksterne, til algoritmer. Ved hjælp af såkaldt maskinlæring skal algoritmerne udvikles, så de kan finde fællestræk og lære at genkende mønstrene i andre tekster.

Ved at lave en bredere kortlægning af elevens udvikling, end læreren kan til hverdag, og sætte det i sammenhæng med typiske udviklingsforløb for børn med lignende sprogkundskaber, vil algoritmerne måske på sigt kunne indgå som et element i vurderingen af, hvordan et barn udvikler sig sprogligt.

»En lærer i en klasse kan forståeligt nok have svært ved at overskue 25 forskellige børns udvikling – uanset hvor gode intentionerne er, risikerer man at overse elever. Der er håbet, at man ved at lade en computer lave analyser på børnenes skrivning kan hjælpe til at skabe større overblik over alle elevers udvikling,« siger Jeppe Bundsgaard.

Skolens svar på Netflix-anbefalinger

Ambitionen er, at algoritmerne efterhånden vil komme til at fungere lidt på samme måde som dem, man for eksempel kender fra sociale medier og streamingtjenester som Facebook og Netflix.

En lærer i en klasse kan forståeligt nok have svært ved at overskue 25 forskellige børns udvikling – uanset, hvor gode intentionerne er, risikerer man at overse elever

Disse algoritmer kan meget præcist afkode informationer om brugerne og ud fra tidligere aktiviteter foreslå en række film eller tv-serier, som vi formentlig vil være interesseret i.

»Algoritmer på sociale medier og streamingtjenester er enormt gode til at opdage ting om brugerne. Et af målene med det her projekt er, at computerne vil kunne gøre det samme, hvad angår børnenes udvikling og forskellige aspekter af skriveudvikling – og den viden kan lærerne så bruge,« siger Jeppe Bundsgaard.

På samme måde er det intentionen, at WriteReader ud fra en flerdimensionel, algoritmebaseret analyse vil kunne beskrive sider af barnets udvikling, som ellers ville være svære at få øje på.

Skal understøtte, ikke erstatte læreren

Det sidste vigtige element i forskernes projekt bliver at beskrive de forskellige udviklingsmønstre på en måde, så lærerne får noget at støtte sig til - både i deres vurdering af den enkelte elevs udviklingsniveau og i planlægningen af den videre undervisning.

»Det er og bliver lærerne, som kan lære børnene ting. Så idéen er ikke, at computeren skal overtage. Vores mål er at give lærerne mere viden, som de så kan bruge intelligent i den undervisningssammenhæng, som de kender bedst,« siger Jeppe Bundsgaard.

Projektet har fået støtte af Innovationsfonden frem til 2022, og undervejs vil forskerne løbende offentliggøre resultater af deres undersøgelser. Om de vil lykkes med at skabe algoritmer over helt nye parametre for børns sproglige udvikling, er der dog endnu ingen, der aner, understreger Jeppe Bundsgaard.

»Det er helt klart et innovativt projekt – der er mange ting, som vi formentlig vil blive overrasket over undervejs, og vi har netop fået midler fra Innovationsfonden, fordi det også godt kan gå galt. Det er det, der gør det spændende.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden