Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
På Flakkebjerg Skole, der går fra 0.-6. klasse, spiller alle elever et klassisk instrument som en del af skolens kæmpe symfoniorkester.
Foto: Anders Heegaard

På Flakkebjerg Skole, der går fra 0.-6. klasse, spiller alle elever et klassisk instrument som en del af skolens kæmpe symfoniorkester.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kampen om folkeskolens fag: Hvad skal fylde mest?

De praktisk-musiske fag kæmper i disse år for at blive taget mere seriøst på skoleskemaet. Samtidig håber teaterbranchen, at drama kan blive en del af den nye forligsaftale om styrket praksisfaglighed. Balancen mellem folkeskolens fag kunne være bedre, mener prorektor.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvilke fag skal vægte højest i skolen? Og hvilke fag forbereder bedst eleverne på det samfund, vi gerne vil have?

Matematik og dansk er de fleste enige om er grundsten i undervisningen. For tiden er naturvidenskab og teknologi in. Og i juni vedtog forligskredsen omkring folkeskolen at booste praksisfagligheden i udskolingen ved at indføre to-årige obligatoriske undervisningsforløb for de mere kreative og musiske fag.

Kampen om at få indflydelse på børns liv på skoleskemaet har altid eksisteret blandt alle fag, forklarer Alexander von Oettingen, der er dr.pæd. og prorektor på University College Syd.

»Fra det antikke og frem til i dag har vi haft en ganske klar tænkning omkring fag – og hvilke fag der er vigtige,« siger han og henviser til folkeskolelovens paragraf 5, der opdeler alle fagene i tre søjler: Naturvidenskab, sprog og æstetik.

Politisk begrundes folkeskolens fag ofte ved, at de har en dannelseseffekt på eleverne. Andre gange er fagene vigtige, fordi de har en nytteeffekt – de kan f.eks. ruste eleverne til at klare sig i det globale samfund, forklarer Alexander von Oettingen.

»Hierarkisk siger man, at dansk er vigtig, fordi det varetager nogle bestemte, vigtige funktioner, som de andre fag lukrerer på. Når man har lært at læse, åbner resten af verden sig, kan man sige. Hen ad vejen er der så kommet forskellige bud på, hvilke fag der skal have mere status end andre,« siger han.

Nu er turen kommet til de praktisk-musiske fag. Med sommerens aftale i forligskredsen om styrket praksisfaglighed i udskolingen lægges der fra næste skoleår op til at indføre to-årige obligatoriske valgfag i billedkunst, håndværk og design, madkundskab og musik for 7.-8. klassetrin.

Håbet med lovforslaget er, at flere unge får øjnene op for en erhvervsuddannelse i stedet for at gå den gymnasiale og akademiske vej. Men det kommer ikke til at ske, mener Alexander von Oettingen.

»Det vil højst være en symbolsk effekt, fordi selve linket mellem børns skolegang og de karrierer, de senere kommer ind i, er langt mere kompleks,« siger han. Politikerne burde i stedet kere sig om at skabe en bedre balance mellem fagene i grundskolen, mener han.

»Hvis vi får den opfattelse, som vi har en tendens til at have – at dansk og matematik er det vigtigste i skolen, og resten bare er et appendiks – får vi en skævside i skolen. Jeg så gerne, at der er mere balance mellem de musisk-kreative og det mere naturvidenskabelige og humanistiske fag,« lyder det fra Alexander von Oettingen.

Ingen ekstra timer eller midler til øget praksisfaglighed

Kigger man på det samlede timetal for de praktiske fag i et barns skoleliv anno 2014, udgør de 14 procent af skoletiden fra 1.-9. klasse.

I lovforslaget om styrket praksisfaglighed, som der var høringsfrist på for nylig, bliver det kommunerne, der skal beslutte, hvilke praktisk-musiske fag der skal udbydes – og hvorvidt der skal afholdes prøver i valgfagene.

Men det er et forkert signal at sende, hvis de praktisk-musiske fag bliver reduceret til fag, som er afhængige af kommunale beslutninger. Det påpeger Danmarks Billedkunstlærere, Musiklærerforeningen, Foreningen for Madkundskab og Foreningen for Håndværk og Design i et fælles høringssvar.

»Vores fag har krav på at blive taget alvorligt – på lige fod med øvrige fag i folkeskolen. Ingen andre obligatoriske fag i folkeskolen er os bekendt overladt til kommunerne,« siger Lykke Andersen, landsformand for Danmarks Billedkunstlærere.

Der bliver i lovforslaget ikke afsat ekstra timer til oprette fire forskellige valgfag, og det er alene faget håndværk og design, som skal tilbydes alle elever, mens de øvrige fag er nogle, der kan blive tilbudt. Derfor får fagene samme karakter af valgfag, som de har i dag, mener Lykke Andersen.

»Der er i forvejen tale om en meget broget konstruktion af de praktisk-musiske valgfag ude på skolerne. Det her forslag ændrer ikke synderligt på fagenes status, og de får heller ikke tilført flere midler, fordi forslaget er udgiftsneutralt,« siger hun og fortsætter:

»Vi mener i alle fire foreninger, at man er nødt til at give børnene et bredere fundament at stå på. De tilgange og de måder at anskue verden på, som man kan få gennem de praktisk-musiske fag, skal børnene have – såvel som den humanistisk-sproglige og naturvidenskabelige tilgang.«

Musik i højsædet på Flakkebjerg Skole

En af de skoler, der prioriterer det musisk-kreative område højt, er Flakkebjerg Skole syd for Slagelse. Skolen, som også er indstillet til dette års DM i Skoleudvikling, har siden reformen i 2014 brugt dele af den understøttende undervisning på at udvikle et symfoniorkester for alle skolens elever i samarbejde med den lokale musikskole.

Ligesom vi har forpligtende fællesskaber omkring vores fag og hele livet på skolen, så er symfoniorkestret et unikt fællesskab

Alle elever spiller et instrument, fortæller skoleleder Lisbeth Bergstedt.

»Ligesom vi har forpligtende fællesskaber omkring vores fag og hele livet på skolen, så er symfoniorkestret et unikt fællesskab,« siger hun.

Når eleverne på Flakkebjerg Skole går ud efter 6. klasse, har de – sideløbende med undervisningen i de traditionelle fag – opnået et godt kendskab klassisk musik, musikhistorie og dét at spille sammen med andre.

»Vi vil hellere tale om livsduelighed og hele mennesker end at tale om uddannelsesparathed. Så når vi taler om kompetencer, taler vi lige så meget om personlige og sociale kompetencer som fagfaglige kompetencer,« siger hun.

En lang række danske og internationale forskningsprojekter viser, at musikundervisning smitter positivt af på børns indlærings- og koncentrationsevne.

»Vi ved gennem musikken, at hjernen bliver mere klar til at lære, både i dansk og matematik – og øvrigt også socialt. Hvornår jeg er på, og hvornår skal jeg trække mig? Man lærer at finde sin plads i et fællesskab,« siger Lisbeth Bergstedt.

Selv om Flakkebjerg Skole kun går fra 0.-6. klasse og derfor ikke bliver en del af forslaget om øget praksisfaglighed i udskolingen, mener Lisbeth Bergstedt, at de praktisk-musiske fag bør styrkes hele vejen op gennem skolen.

»De mere kreative fag skal have en ordentlig rolle i grundskolen. Hvis ikke eleverne bliver ved med at blive undervist i de praktisk-musiske fag, mister de evnen til at bruge dem senere hen,« siger hun.

Drama som del af de kreative fag?

Af bemærkningerne til lovforslaget om styrket praksisfaglighed fremgår det, at initiativerne – der også omfatter øget praksisfaglighed i projektopgaven i 9. klasse samt ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse – blandt andet skal styrke elevernes kreativitet, arbejdspladsfærdigheder og evnerne til at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed.

I Dansk Teater undrer direktør Louise Stenstrup sig over, at teater og drama slet ikke bliver en del af forslaget og får samme status som de øvrige praktisk-musiske fag. Som det er nu, kan folkeskoleelever vælge drama som et 1-årigt frivilligt trinforløb.

»Evnen til at kunne formidle, præstere og præsentere udgør et centralt element i enhver arbejdssituation, ligesom dét at træne stemmeføring og kropssprog bliver mere og mere efterspurgt på arbejdsmarkedet. Netop de færdigheder og kompetencer vil et obligatorisk fag som drama/scenekunst kunne bidrage med«, siger Louise Stenstrup og henviser til forskning fra Aarhus Universitet, der slår fast, at drama også kan være fremmende for klassedynamikken.

»Nogle af de elever, der har det svært bogligt, kan blive løftet, ved at man bruger praksis fra drama i danskundervisningen. Drama er en kropslig og involverende måde at styrke elevernes evne til at forstå og indgå i sociale relationer og kommunikere med andre«, forklarer hun.

Teatrene er i dag både praktikpladser og aftagere af elever fra flere erhvervsuddannelser. Derfor giver det ifølge Louise Stenstrup ekstra god mening at inkorporere dramafaget mere direkte i folkeskolens ældste klasser.

»Jeg synes, politikerne bør diskutere, om tiden ikke er inde til, at man prøver at rydde op i nogle af de historiske strukturer for, hvilke fag der bliver prioriteret i folkeskolen. Og så se på, hvad giver rent faktisk mening i et moderne samfund, hvor der er et klart ønske om at fremme innovation og kreativitet« siger hun.

Man kan ikke lære alting

Ifølge prorektor Alexander von Oettingen er der i skolen i dag et stort fokus på, hvad fremtiden stiller af krav, og hvordan disse fordringer bør flugte med undervisningen.

»Der kan vi hurtigt blive snydt, for fremtiden er enormt innovativ og omskiftelig. Derfor skal man besinde sig lidt mere på, hvad det egentlig er, en god faglig undervisning kan give børn i deres dannelsesproces. Og så prøve at lede efter en skoleform, der matcher det, frem for at aflæse fremtiden,« siger han.

Man kan vel heller ikke lære alting i løbet af ni-ti års skolegang?

»Nej, for Guds skyld, det kan man ikke, og det skal man heller ikke. Man skal lære det, der er nødvendigt og væsentligt for at komme videre i sin dannelses- og uddannelsesproces. Derfor er det oplagt at se på tredelingen mellem naturvidenskab, det sproglige område og de musisk-kreative fag i skolen. Så vi som samfund skaber flere mennesker, der har mangfoldige interesser og et nuanceret syn på verden,« lyder det fra Alexander von Oettingen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden