Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Knap 60 procent af de adspurgte lærere og pædagoger har gennemført et forløb med en ekstern samarbejdspartner i skoleåret 2017/18, og heraf har næsten 80 procent gennemført mere end ét forløb.
Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Knap 60 procent af de adspurgte lærere og pædagoger har gennemført et forløb med en ekstern samarbejdspartner i skoleåret 2017/18, og heraf har næsten 80 procent gennemført mere end ét forløb.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Sådan bruger skolerne åben skole

Hver anden lærer og pædagog har gennemført åben skole-forløb i løbet af sidste år, viser en ny undersøgelse fra EVA. Få her overblikket over de mange forskellige forløb og samarbejdspartnere, som skolerne gør brug af.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I en ny undersøgelse sætter Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fokus på skolernes brug af åben skole-forløb, som det så ud i skoleåret 2017/18.

Undersøgelsen afdækker, hvordan forskellige eksterne samarbejdspartnere og læringsmiljøer indgår i skolernes hverdag, og hvordan lærere og pædagoger ser på samarbejdet.

Undersøgelsen viser blandt andet, at over halvdelen af de adspurgte lærere og pædagoger har haft åben skole-forløb i det forgangne skoleår.

Få overblikket over brugen af åben skole her:

1. Hvor mange åben skole-forløb?

59 procent af de adspurgte lærere og pædagoger har gennemført et forløb med en ekstern samarbejdspartner i skoleåret 2017/18, og heraf har cirka 78 procent gennemført mere end ét forløb.

Knap halvdelen af de senest gennemførte åben skole-forløb er foregået som en selvstændig, afgrænset aktivitet, og en lidt større andel er blevet gennemført som en del af et fagligt undervisningsforløb.

2. Hvem står for forløbene?

Det er oftest den eksterne samarbejdspartner, der står for planlægningen af undervisningsforløbene, ligesom lærerne i høj grad vælger samarbejdspartnere, som de kender i forvejen - f.eks. fra tidligere forløb.

I 25 procent af forløbene har tilrettelæggelsen af undervisningen været fordelt mellem den eksterne samarbejdspartner og det pædagogiske personale eller skolen. I 21 procent af forløbene har den eksterne samarbejdspartner og det pædagogiske personale sammen stået for tilrettelæggelsen. I sjældnere tilfælde er det primært skolen, der står for at tilrettelægge forløbet.

3. Hvem er de eksterne samarbejdspartnere?

Kulturinstitutioner som eksempelvis teatre og museer er den mest udbredte type af ekstern samarbejdspartner. 49 procent af de adspurgte lærere og pædagoger har således samarbejdet med kulturinstitutioner.

Virksomheder er den næstmest udbredte type af samarbejdspartner - svarende til 35 procent.

Skolerne samarbejder også ofte med idrætsforeninger. Det gælder for 25 procent af de adspurgte lærere og pædagoger.

Der er desuden en væsentlig andel på 23 procent, der har angivet 'andet' som en anvendt ekstern samarbejdspartner. Kategorien dækker over samarbejdspartnere, som kan være vanskelige at proppe i en kategori; f.eks. politiet, naturcentre, privatpersoner eller den lokale genbrugsplads.

Forløbene foregår både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. I indskolingen fylder samarbejdet med musikskoler mest, mens der i udskolingen særligt er fokus på at samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser.

4. Hvilke fag foregår åben skole i?

Åben skole-forløb foregår ofte i danskundervisningen, svarende til 41 procent af forløbene. Dernæst kommer natur/teknik og idræt med hver 18 procent. 14 procent af forløbene har været koblet til matematik, mens henholdsvis understøttende undervisning, historie og billedkunst dækker 13 procent.

5. Hvad er ledelsens rolle?

Ifølge undersøgelsen spiller hverken skolens ledelse eller forvaltningen nogen nævneværdig rolle i åben skole-forløb i forhold til at skabe kontakt til de eksterne samarbejdspartnere, i planlægningsfasen eller i gennemførelsen af undervisningen.

Kun i 10 procent af forløbene har skolens ledelse bidraget ved at tage kontakt til samarbejdspartneren.

Når det gælder forvaltningen, har den i 79 procent af de gennemførte åben skole-forløb ikke spillet nogen nævneværdig rolle. Kun i seks procent af forløbene har forvaltningen bidraget ved at tage kontakt til den eksterne samarbejdspartner.

6. Hvor lang tid varer forløbene?

Mange åben skole-forløb foregår som kortere forløb på mellem en og ni undervisningslektioner. Forløbene beskrives enten som direkte relaterede til undervisningen eller som aktiviteter, der er løsrevet fra de faglige forløb i undervisningen.

7. Hvilke muligheder er der i åben skole?

Næsten samtlige af de adspurgte lærere og pædagoger - 95 procent -  svarer, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at det er meningsfuldt at samarbejde med eksterne om undervisningen. 90 procent oplever desuden, at værdien af åben skole og samarbejde med de eksterne partnere står mål med den tid og de ressourcer, de investerer i samarbejdet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden