Det er oplagt at overveje, om der er nogle andre fag end dansk, som kunne være relevante at bruge til åben skole, lyder det fra flere skoleaktører. (Arkivfoto)
Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Det er oplagt at overveje, om der er nogle andre fag end dansk, som kunne være relevante at bruge til åben skole, lyder det fra flere skoleaktører. (Arkivfoto)

Nyheder

Åben skole ligger primært i dansktimer

Det er ofte dansktimerne, der bliver brugt til forløb med åben skole, og undervisningen tilrettelægges overvejende af eksterne aktører, viser ny undersøgelse fra EVA. Skolerne skal undgå, at forløbene blot bliver til »sodavandsbesøg«, lyder det fra forsker bag undersøgelsen.

Nyheder

Mange dansktimer går til åben skole. Når skoler besøger virksomheder og foreninger er 41 procent af forløbene således koblet til danskundervisningen, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der offentliggøres torsdag.

Det er første gang, at EVA har gennemført så bred en kortlægning af åben skole-forløbene, og ifølge Anne Grosen, der er konsulent i EVA og projektleder på undersøgelsen, er der grund til at holde øje med det danskfaglige indhold i åben skole.

»Man kan godt overveje, om der er en risiko for, at åben skole bliver en elastik, som man bruger til noget andet end den fagfaglige danskundervisning,« siger Anne Grosen.

Hun peger på, at de mange åben skole-forløb i dansktimerne formentlig hænger sammen med, at der slet og ret er flest dansktimer på skemaet.

»Dansk er et fag, der går igen hele vejen fra indskoling til mellemtrin og udskoling, så det har mange flere timer at give af. Men det er oplagt at overveje, om der er nogle andre fag, som kunne være relevante at bruge til åben skole. Der kunne også være et potentiale i fag som historie og de naturfaglige fag,« siger hun.

Undgå påklistrede elementer

Undersøgelsen fra EVA peger også på, at det i 40 procent af forløbene primært er den eksterne samarbejdspartner, der står for at tilrettelægge undervisningen. Det kan potentielt være problematisk, hvis ikke læreren sørger for at tænke i brobygning til de emner, der arbejdes med i undervisningen, vurderer konsulent Anne Grosen.

»Det er rigtig vigtigt, at læreren bliver ved med at bygge bro mellem møderne ude på for eksempel virksomheder og undervisningen hjemme på skolen – for at undgå det, vi kalder 'sodavandsbesøg': Man tager ud, får en oplevelse og tager hjem igen. Hvor det bliver en løsrevet aktivitet, som ikke bliver integreret i undervisningen. Der har læreren en rigtig vigtig rolle i at undgå det,« siger hun.

Også Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College, understreger, at åben skole kræver en fælles forberedelse mellem læreren og de eksterne folk. Og ikke mindst en efterbehandling af forløbene, hvis de for alvor skal sætte spor i undervisningen.

»Hvis ambitionen om den åbne skole skal realiseres, kræver det både sammenhængende tid og et meget tæt samarbejde mellem de eksterne aktører og så lærerne og pædagogerne. Det er de rammer, der skal til. Ellers bliver den åbne skole bare et påklistret element,« siger han og advarer mod kun at lægge åben skole i ét fag som dansk:

»Du kan komme til at overbebyrde faget med en masse ting, der ikke er direkte fagfaglige.«

Går åben skole ud over fagligheden?

Uanset hvilket klassetrin man bruger danskfaget til at lave åben skole i – det nævner EVA's rapport ikke noget om – er det vigtigt, at det ikke er samtlige timer i et fag, der går med åben skole, mener Marie Elmegaard, formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen. Hverken dansk eller matematik eller andre timetunge fag må udvandes.

»Man bliver nødt til at have en tillid til, at dansklæreren har en faglig dømmekraft, der gør, at når man laver den åbne skole og inddrager forskellige aktiviteter i det omkringliggende samfund, så er det aktiviteter, der er pakket ind i forløb, som bidrager med en dybereliggende forståelse og indsigt hos eleverne i forhold til det emne, de arbejder med,« siger hun.

Marie Elmegaard er dog glad for, at danskfaget er repræsenteret i udfoldelsen af den åbne skole.

»Dansk er dels en række kundskaber, færdigheder og kompetencer, som eleverne skal have. Men det er også et dannelsesfag, hvor åben skole kan bidrage med et indhold. Undervisningen gøres nærværende, når det omkringliggende samfund inddrages,« siger hun.

Udover at være et timetungt fag er dansk det fag i skolen, som klasselæreren ofte er koblet til. Det kan også være en del af forklaringen på den store brug af danskfaget til åben skole, siger Marie Elmegaard. Desuden kan der fra skoleledelsen være en økonomisk fordel i at bruge en lærer, som i forvejen har mange timer, til at lave åben skole i stedet for at trække vikarer ind.

I sidste uge offentliggjorde Undervisningsministeriet de seneste karakterdata, som viste, at karaktererne i læsning og retskrivning ved folkeskolens afgangsprøve falder. På den baggrund er det bekymrende, at åben skole ofte ligger i dansktimerne, mener formanden for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen.

»Noget af det, der kan bekymre mig ved at åben skole ofte ligger i dansk, er, at fagligheden i dansk er begyndt at falde på landsplan. Man skal huske, at selv om vi skal ud af klasselokalet og ud i virkeligheden, så skal der selvfølgelig også være plads til, at man kan terpe diktater og grammatik i timerne,« siger hun og peger på, at åben skole »ideelt set« også skal implementeres i skolens andre fag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden