Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Hvorfor er det pludselig blevet friskolerne, der skal varetage forsyningspligten i udkantsdanmark, hvor det tidligere har været kommunernes opgave? Det er helt forfejlet,« mener Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Hvorfor er det pludselig blevet friskolerne, der skal varetage forsyningspligten i udkantsdanmark, hvor det tidligere har været kommunernes opgave? Det er helt forfejlet,« mener Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frie og private skoler: Kommuner har »misrøgtet« skoledriften

Kommunalpolitikerne har tænkt for meget i økonomi og for lidt i kvalitet og sammenhængskraft, når de har lukket eller lagt en lang række folkeskoler sammen. Det mener formændene for de frie og private skoler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken Skoleliv har i denne uge afdækket, hvordan andelen af elever på frie og private skoler mange steder er gået op, når antallet af folkeskoler er gået ned som følge af lukninger og sammenlægninger.

En udvikling, som formændene for de frie og private skoler begræder.

»Jeg er ked af den tendens. Det er ikke privatskolernes idé at skulle være større eller kapre elever fra folkeskolen,« siger Karsten Suhr, der står i spidsen for Danmarks Private Skoler.

Også Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, er kritisk over for den høje andel af fri- og privatskoleelever, der lige nu ses mange steder i landet – ikke mindst på Bornholm, som har danmarksrekorden i fravalget af folkeskolen.

»Hvorfor er det pludselig blevet friskolerne, der skal varetage forsyningspligten i landsbyerne, hvor det tidligere har været kommunernes opgave? Det er helt forfejlet,« siger han.

Spekulation i at lade friskoler overtage driften?

I Dansk Friskoleforening mener formand Peter Bendix Pedersen, at de store, sammenlagte kommuner har haft for meget fokus på økonomi og for lidt blik for, hvor vigtige de små lokale skoler er for sammenhængskraften i de mindre byer.

»Politikerne siger, at de bliver nødt til at lukke skoler på grund af økonomien, men hvad er det, de vil? Vil de drive en business-kommune, hvor alting gøres op i Excel-ark – eller vil de drive en kommune, hvor der er et fællesskab i både de små og store byer?« siger han og fortsætter:

»Det koster noget at bevare skolen som et lokalt mødested. Det har man misrøgtet de seneste 10 år«.

Ifølge Karsten Suhr fra Danmarks Private Skoler har kommuner ligefrem tænkt i at lade frie eller private skoler overtage skoledriften visse steder.

»Nogle kommuner har i deres spareiver spekuleret i at nedlægge små landsbyskoler og lade dem blive i de frie skoler, fordi man rent faktisk sparer penge. Man kan bare tage et kig på finansloven og se, at kommunerne hvert år sparer i gennemsnit mere end 20.000 kr. pr. elev i fri- eller privatskole, fordi forældrene betaler«, siger han og bliver bakket op af Uffe Rostrup:

»På den måde får kommuner både centraliseret skoledriften og sparet nogle penge, samtidig med at friskolerne får billige bygninger og gode forhold undervejs i processen.«

Den lokale nærhed er vigtig

Ifølge Uffe Rostrup har skoledebatten og den kommunale planlægning af folkeskolen båret præg af en tænkning om, at »man jo har forældrene i folkeskolen lige meget hvad«.

»Nej, det har folkeskolen ikke mere – den har ikke pr. automatik forældrenes opbakning. Derfor bliver man nødt til at tænke i at lave et ordentligt skoletilbud«, siger han og fortsætter:

»Vi mærker, at mange forældre søger i ly på de frie skoler, fordi de synes, at det tilbud, de får i folkeskolen, er for dårligt. Jeg kan godt forstå, at forældrene gør det. Men jeg synes, det er helt forkert,« påpeger Uffe Rostrup.

Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening glæder sig over, at mange borgere tager sagen i egen hånd og åbner en ny skole, hvis politikerne lukker den lokale folkeskole.

»Jeg er stolt over denne kraft i civilsamfundet, hvor man siger, at den lokale skole saftsuseme er vigtig,« siger han.

Tidligere åbnede mange frie og private skoler, fordi de havde en anderledes pædagogik eller en særlig religiøs eller politisk overbevisning. Nu åbner mange friskoler med et idégrundlag, der ikke nødvendigvis adskiller sig meget fra folkeskolens. Men det er ikke et problem, mener Peter Bendix Pedersen.

»Det er også en særlig værdi at være en lokal skole. Når man laver en friskole der, hvor der er lukket en folkeskole, er det fordi, at nærheden betyder noget for forældrene.«

Det frie skolevalg forsvinder

Ingen af de tre foreninger – Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening – vil gøre sig til dommere over, hvor mange frie og private skoler der skal være rundt omkring i landet. Eller hvor høj andelen af elever på frie eller private skoler maksimalt må blive.

»Du kan ikke få mig til at sige en eller anden procentdel af privatskoleelever – at her vipper det. Men vi ønsker grundlæggende ikke at blive valgt af forældrene som et fravalg af folkeskolen, men som et tilvalg af de private skoler,« siger Karsten Suhr fra Danmarks Private Skoler.

»Den frie skolevalg bliver jo reelt frataget forældrene, i og med at det udelukkende er en fri- eller privatskole, der mange steder ligger i nærheden,« siger han.

Uffe Rostrup anerkender, at mange kommuner er nødt til spare penge på budgettet, også på skoleområdet.

»Jeg ved godt, at midlerne er små, men måske er tiden kommet til at inddrage de fagprofessionelle mere direkte. At man rent faktisk lytter til dem og forsøger at skabe den bedst mulige skole for de penge, der er til rådighed,« siger han.

»For os er det afgørende, at vi har en stærk folkeskole at spille bold opad. For hvad er det ellers, vi skal være et alternativ til?« spørger Uffe Rostrup.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden