Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske skoleelever er blevet dårligere til at læse og stave

Skoleelevernes karakterer i læsning og retskrivning falder. Særligt læsningen halter. »Grotesk«, siger Danske Skoleelever og skoser implementering og finansiering af skolereformen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karaktererne i læsning og retskrivning ved folkeskolens afgangsprøve falder, skriver Altinget.

For læsningen går det ekstra hurtigt nedad. Fra et samlet karaktersnit på 6,8 i 2016, røg det i 2017 ned på 6,5. Sidste skoleår landede det så på blot 6,0.

Dermed er læsning den disciplin af alle, hvor eleverne får de laveste karakterer. Det viser de seneste karakterdata, som bliver offentliggjort 25. oktober af Undervisningsministeriet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder udviklingen for »kritisk«.

»Læsning er grundstammen i tilegnelsen af færdigheder og kundskaber,« siger hun til Altinget og fortsætter:

»Dykket i karaktererne skal huske os politikere på, at hvis vi bliver for optaget af nye projekter og på at rejse politiske monumenter over os selv, så går det væsentligste nogle gange tabt.«

»Groteske« tal

Dansk Skoleelever mener, at politikerne har svigtet. Det siger organisationens formand, Sarah Gruszow Bærentzen, som kalder de nye tal for »groteske«.

»Det er overhovedet ikke acceptabelt i forhold til, hvad vi er blevet lovet. Det nemme argument at smide nu, ville være at konkludere, at reformen var en kæmpe stor fejl og at den lange skoledag har ført det her med sig.«

»Men samtidig er det indlysende, at man blev enig om en stor reform, som man ikke havde vilje til at implementere og finansiere ordentligt,« siger hun.

Sarah Gruszow Bærentzen tilføjer, at hun mangler at se reformens intentioner om åben skole, mere bevægelse og elevindragelse tage form »ude i virkeligheden«.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er klar til at tage fat om problemet. Han nævner projektet ’Læs for livet’ som et eksempel på en af de tidligere indsatser, der har fungeret godt.

»Lad os nu bruge den viden, vi har, som kan løse skolernes udfordringer – herunder med læsning. Jeg håber, at man fremover vil bruge vores viden mere seriøst i stedet for at lave lovgivning, som man håber, tror og beder til, vil skabe resultater,« siger Anders Bondo til Altinget.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden