Faldende elevtal og stram økonomi har presset mange kommuner til at lukke eller sammenlægge folkeskoler.
Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Faldende elevtal og stram økonomi har presset mange kommuner til at lukke eller sammenlægge folkeskoler.

Nyheder

Kommunale beslutninger skubber elever til privatskolerne: »Man har lavet en skolestruktur, hvor man har skræmt forældrene væk«

Når kommuner laver strukturændringer, hvor folkeskoler bliver lukket eller lagt sammen, så stiger andelen af elever på fri- og privatskoler markant. Det viser Politiken Skolelivs kortlægning.

Nyheder
FOR ABONNENTER

Forældrene flygter fra folkeskolen. Sådan lyder det ofte i skoledebatten. Og det er da også sandt, at flere og flere børn går på fri- eller privatskoler.

Men måske kunne man lige så godt sige, at det er kommunerne, som flygter fra folkeskolen. I hvert fald viser en kortlægning, som Politiken Skoleliv har lavet, at der i en række kommuner er en tæt sammenhæng mellem kommunale beslutninger om at ændre skolestrukturen og den stigende andel af elever, der går på fri- eller privatskoler.

Tag for eksempel Stevns Kommune. I 2007 gik 11 procent af eleverne på en fri- eller privatskole. 10 år efter var det tal steget til 27,8 procent. I den lokale lærerkreds er formand Pernille Nørgaard ikke i tvivl om forklaringen:

»Der er en helt åbenlys årsag – nemlig at man i 2012 besluttede at indføre en ny skolestruktur, hvor man lukkede tre små skoler. På to af dem opstod der i stedet friskoler,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv os gratis i 14 dage

Få adgang til Politiken Skoleliv med et gratis prøveabonnement

Ja tak

Forsiden