På læreruddannelsen mangler der tid til at få klasseledelse og forældresamarbejde ind under huden, lyder det fra tre generationer af lærere. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

På læreruddannelsen mangler der tid til at få klasseledelse og forældresamarbejde ind under huden, lyder det fra tre generationer af lærere. (Arkivfoto)

Nyheder

Tre generationer på lærerværelset: De studerende er dårligere klædt på, end vi var

Det er i praktikken, at de lærerstuderende for alvor får tryktestet deres fag og brugt det i praksis. Det er her, de reelt kan lære om klasseledelse og forældresamarbejde, og derfor skal praktikken være længere, lyder det samstemmende på lærerværelset på Virum Skole.

Nyheder

Det kan være en vanskelig sag at holde rede på, hvor mange gange læreruddannelsen er blevet reformeret, siden det første seminarium, Blaagaard i København, blev grundlagt i 1791.

Alene i løbet af de sidste 20 år er uddannelsen blevet ændret ikke mindre end fire gange - senest i 2012, hvor kravene til de studerende blev skærpet på flere områder.

Kritikere peger på, at det har været en hæmsko, at uddannelsen blev justeret, før politikerne året efter - i 2013 - forhandlede en reform af folkeskolen på plads. For uddannelsen og skolen er afhængige af hinanden og bør gå hånd i hånd, lyder det.

Ikke desto mindre er det første hold af lærerstuderende fra den nye reform nu kommet gennem systemet, og en større evaluering af uddannelsen er i gang. De første delresultater er allerede fremlagt, og den sidste del ventes i løbet af efteråret.

På den baggrund har Politiken Skoleliv besøgt lærerværelset på en af landets største folkeskoler, Virum Skole, for at tale med tre lærere, der har gået på uddannelsen på hver sit tidspunkt - med hver sin reform.

Tre generationer på lærerværelset

Troels Birk Olsen

40 år og uddannet fra det daværende Blaagaard Seminarium. Er også praktik-koordinator og sidder i Praktik-rådet.

Julie Jørgensen

24 år og uddannet fra Københavns Professions-højskole i sommer.

Pia Garde

63 år og uddannet på Jonstrup Seminarium i 1984. Pia Garde er også praktik-koordinator.

Der har været stor forskel på de tre læreres uddannelser. Alene omfanget af studietiden har varieret betragteligt. Mens Pia Garde for 30 år siden havde 20-22 undervisningstimer om ugen, har Troels Birk Olsen først haft 20-22 timer, som så blev reduceret i løbet af hans studietid. Og for nyuddannede Julie Jørgensen har studietiden været på 10-12 ugentlige timer.

Forskel nummer 1: Farvel til øvelsesskolen

Pia Garde husker, at hun havde en slags klasselærer, der var tilknyttet hendes hold, ligesom hun var tilknyttet en såkaldt øvelsesskole.

Pia: »Seminaret havde en aftale med en skole, som lå lige ved siden af. Her var vi ovre en gang om ugen, hvor vi fulgte en klasse hele året.«

Troels: »Så I var også med til forældremøder og skole-hjem-samtaler?«

Pia: »Ja, det hele. Alt det, som de studerende ikke får i dag i forhold til klasseledelse, relationsarbejde og forældresamarbejde, fik vi i løbet af året, fordi vi var ude i alle situationer.«

Troels: »Det er jo virkelig en kontrast til det, Julie og jeg har oplevet. Fordi i løbet af vores uddannelser har vi ikke oplevet nogen skole-hjem-samtaler.«

Forskel nummer 2: Kortere praktik, mindre klasseledelse

Med den seneste reform af læreruddannelsen i 2012 blev praktikfaget skåret ned, og de to ældre lærere, Pia Garde og Troels Birk Olsen, husker da også at have haft længere praktik end nyuddannede Julie Jørgensen. Hun har været i praktik ad tre omgange, første gang i otte uger, dernæst i to forløb på seks uger ad gangen. I alt 20 uger.

Julie: »Mit indtryk er, at der er rigtig mange, der mangler den praktiske kobling til faget. Vi læser om og bliver undervist i klasseledelse og relationsarbejde, men det er ikke det samme som at stå i det i praksis. Som helt ny trækker jeg ikke på noget af det, jeg har læst. Det kan godt være, at det kommer om et år, når jeg har mere erfaring, men lige nu bliver det tit nogle panikaktioner - 'hvordan får jeg ham til at sidde stille, eller hvordan skaber jeg ro?' Så det er jo praksis, der mangler.«

På tværs af generationerne peger alle tre lærere på, at den kortere praktik har konsekvenser for forældresamarbejdet.

Troels: »Det står i lovteksten, at praktikanterne skal have forældresamarbejde, men det er svært at få implementeret, når de er her i kort tid ad gangen. Lad os sige, at vi måske har afholdt skole-hjem-samtaler i februar, og så er praktikanterne her i maj. Så bliver det svært at få indsigt i skole-hjem-samarbejdet, så de reelt lærer noget.«

Samtidig er samarbejdet med hjemmene blevet bedre, og det stiller højere krav til lærerens evne til at kommunikere, påpeger de tre lærere.

Pia: »Der er helt klart kommet meget mere kommunikation med forældrene - i og med at der er kommet forældresamtaler på en anden måde, hvor eleverne er meget mere deltagende.«

Pia: »Det har altid været et pres at forsvare sin didaktik over for forældre, men jeg synes, at de studerende er dårligere klædt på, end vi var. Der er nogle ting, man ikke kan læse sig til, og det er dem, man skal opleve i praktikken, f.eks. forældresamarbejde. Man skal ud og mærke det.«

Forskel nummer 3: Mere inklusion

Inklusionsloven fra 2012 betyder, at der nu sidder flere elever med udfordringer ude i de almindelige klasser, således også på Virum Skole.  Julie Jørgensen fortæller, at hun i løbet af sin uddannelse har haft ét modul, som skulle rumme alt, hvad der kunne minde om specialpædagogik.

Julie: »Ærlig snak, os, der bliver uddannet nu, vi har ikke kompetencerne til det. Det har vi ikke en jordisk chance for at have.«

Forskel nummer 4: Mindre prestige

Men hvad så med fagets anseelse? Har det ændret sig i løbet af de tre læreres arbejdstid, som i alt strækker sig over mere end 30 år. Julie Jørgensen, der i løbet af sin studietid var en del af et såkaldt ambassadørkorps, som skulle profilere både læreruddannelsen og lærerprofessionen, mener ikke, at det går den rigtige vej.

Julie: »Det er virkelig misforstået, hvad det vil sige at være folkeskolelærer. Og det er det formentlig, fordi læreruddannelsen lægger op til 12 timer på studiet, hvor man kan gå ind og sætte sig og glo på Facebook og så i øvrigt gå ned og drikke øl, når man har fri. Så lærerprofessionen bliver talt ned på grund af uddannelsen. Professionen har et ringere ry, end den egentlig burde have.«

Julie: »Vi bliver ikke bedt om særlig meget mere end det, man kan overskue på en weekend, for at sige det helt ærligt. Og de lave krav gør, at motivationen er dalende.«

Julie: »Det har selvfølgelig også betydning for fagligheden. Jeg kan godt skamme mig lidt over at vide, at hvis jeg en dag bliver sendt op i 8. eller 9. klasse for at undervise i samfundsfag, som er mit ene undervisningsfag, føler jeg ikke, at jeg kan give eleverne det, de fortjener.«

Forskel nummer 5: Ny eksamen efter praktik

Med den seneste reform af læreruddannelsen i 2012 blev der indført en eksamen efter praktikken, som skulle være med til at forbedre praktikforløbet.

Troels: »Det, synes jeg, fungerer meget godt. Jeg er selv censor, og jeg synes, at jeg har nogle gode oplevelser med de studerende.«

Julie: »Det giver i hvert fald anledning til en rigtig god refleksion. Frem for hvis det bare var en samtale, er man tvunget til at få tænkt over nogle ting og forberedt sig rigtig godt.«

Pia: »Ja, eksamen er en rigtig god ting. Men man har stadig ikke det, der er det vigtigste for læring og trivsel; klasseledelse og relationskompetence. Det kan man kun få i praksis.«

Forskel nummer 6: Større praksischok

Og så er der det med 'praksis-chokket', som mange nyuddannede taler om. Er det blevet anderledes?

Julie: »For mig har dét at begynde virkelig været hårdt, og jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg er godt nok rustet til lærergerningen.«

Troels: »Alle, der begynder deres arbejdsliv, får et praksischok. Men det er nok større, når man i dag begynder som lærer på grund af den forringede praktik. Du skal stå dér over for elever og forældre fra første dag og have styr på din faglighed og din integritet.«

Men når man arbejder med mennesker, handler det så ikke i høj grad om at få erfaring – og det kan man af naturlige årsager ikke have fra begyndelsen?

Julie: »Jo, det handler om erfaring. Men kan man tillade sig at sende en helt grøn lærer uden nogen erfaring ud i en klasse alene? Kunne man ikke give en lillebitte smule erfaring, inden man sender folk ud – netop for at reducere chokket. Så man har mulighed for at passe sit arbejde og samtidig være menneske ved siden af. Jeg tror virkelig på, at man bliver en bedre lærer med årene. Men er det ikke også forfærdeligt, at det skal være den vej rundt?«

Troels: »Jo, og der skal helst heller ikke gå for mange år, for så stiger risikoen for, at man mister lysten til at være lærer.«

Julie: »Det er jo dét. Hvorfor ikke gøre det lettere at blive en kvalificeret lærer?«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden