Der er seks folkeskoler tilbage på Bornholm samt syv fri- og privatskoler. Nu forsøger en lang række skoleaktører at gøre folkeskolen populær igen.

Der er seks folkeskoler tilbage på Bornholm samt syv fri- og privatskoler. Nu forsøger en lang række skoleaktører at gøre folkeskolen populær igen.

Nyheder

Oprør fra udkanten: Bornholm vil vinde folkeskoleeleverne tilbage

Skolelukninger, strukturændringer og en omfattende inklusion har i løbet af de sidste 10 år fået bornholmske skoleelever til at flygte fra folkeskolen. Over 40 procent af øens 0. klasse-elever går på privat- eller friskole, hvilket er danmarksrekord. Men nu slår politikere, forældre og skoleledere igen for at genopbygge de kommunale skolers blakkede ry.

Nyheder

Solen over Gudhjem toner ind fra øst. En kæmpe koloni af råger stiger støjende op over byen, da bus 9 drejer ind ved stoppestedet syd for havnen.

»Godmorgen,« gjalder buschaufføren.

Seks-årige Mikkel Jensen hopper ind i bussen flankeret af sin storebror Nikolaj og en håndfuld andre børn med små huer på. Klokken er lidt i syv, og byen er kun lige vågnet.

Bussen sætter i omdrejninger og vender snuden mod næste opsamlingssted, mens strålerne fra Østersøen giver varme i kinderne og farve til skyerne.

10 minutter senere er bussen fremme ved friskolen i Østerlars.

Storebror Nikolaj og Mikkel Jensen er tidligt oppe i Gudhjem for at nå i skole i Aakirkeby 20 km derfra.

Storebror Nikolaj og Mikkel Jensen er tidligt oppe i Gudhjem for at nå i skole i Aakirkeby 20 km derfra.

Men Mikkel Jensen og hans storebror bliver siddende. Brødrene skal en halv time længere tværs over øen til Aakirkeby, hvor den kommunale skole ligger. Det har familien besluttet.

»Verden er mangfoldig, og vi vil gerne have, at vores børn trives med alle. Derfor er det naturligt for os at vælge folkeskolen. Vi har faktisk aldrig overvejet noget andet,« lyder argumentet fra drengenes far, Klaus Rønne Jensen.

Ny start for skolevæsenet

Da Mikkel Jensen begyndte i 0. klasse efter sommerferien, gjorde Klaus Rønne Jensen og hans kone bevidst op med den tendens, der har givet Bornholm danmarksrekorden i andelen af privat- og friskoleelever. Over 40 procent af alle elever i 0. klasse går uden om øens folkeskoler, hvilket er en fordobling på 10 år.

Det markante fravalg af det kommunale skolevæsen skal ses i lyset af en lang række strukturelle omvæltninger med kaotiske skolelukninger til følge foruden et børnetal i frit fald i en af landets fattigste kommuner.

»En rigtig farlig cocktail«, hvis man spørger Bornholms socialdemokratiske borgmester, Winni Grosbøll.

Men nu kan det være nok.

Kommunens direktion udsendte kort før efterårsferien et brev til alle skoleaktører med en opfordring om at komme med indspark til en fælles forandring af folkeskolen. Ved de seneste budgetforhandlinger blev der for første gang i flere år afsat ekstra midler på undervisningsområdet. Og i denne uge er en ny skolechef tiltrådt med en erklæret ambition om at gøre de seks eksisterende folkeskoler til det naturlige førstevalg blandt øens beboere.

For Winni Grosbøll er der ingen tid at spilde.

»Vi står på en ekstremt brændende platform, hvis man skal bruge et fortærsket udtryk. Jeg vil rigtig gerne have nogle af de børn, der går på privatskole i dag, over i folkeskolen,« siger hun.

Politiken Skoleliv er taget på rundtur på Bornholm for at spørge forældre, skoleledere og lærere om, hvad der skal til for at vinde eleverne tilbage og give øens folkeskoler et bedre ry.

Kaos på Rønne-skolerne

På Søndermarksskolen i Rønne fumler naturfagslærer Niels Rømer Jensen med at åbne døren foran sig.

»Jeg har simpelthen fået så mange nye nøgler,« siger han, mens han nærstuderer sit raslende metalbundt.

Det er formiddag, og Niels Rømer Jensen har netop undervist 7.b i fysik-kemi. Ved hjælp af bunsenbrændere og vandfyldte kolber lærte eleverne, hvordan damp fortættes til vand – »det er ligesom at simulere skyerne!«, som en begejstret elev udbrød midt i timen.

Man har væltet lærere og elever rundt

Egentlig er Niels Rømer Jensen en fast del af 8. klasseteamet. Men den erfarne naturfagslærer underviser fortsat 7.b for at »skabe en vis kontinuitet«, som han siger.

Efter mange måneders hæsblæsende debat vedtog et snævert politisk flertal i 2015 at lukke fire folkeskoler på Bornholm, heriblandt én i Rønne. En væsentlig årsag til beslutningen var, at der kun bliver født under 250 børn om året på Bornholm, hvilket er halvt så mange som for få årtier siden.

Fysik-kemi i 7.b på Søndermarksskolen i Rønne. Dampen fra det opvarmede vand samles som dråber på reagensglasset.

Fysik-kemi i 7.b på Søndermarksskolen i Rønne. Dampen fra det opvarmede vand samles som dråber på reagensglasset.

I Rønne skulle eleverne fra den nu lukkede Østre Skole, hvor Niels Rømer Jensen engang underviste 6. klasserne, over på Søndermarksskolen, der samtidig skulle igennem en markant renovering. Det betød, at børn og personale blev splittet op og flyttet frem og tilbage mellem de to matrikler, indtil udbygningen af Søndermarksskolen stod færdig i sommer. Lærernes forberedelsesuge i august blev brugt på at gøre de nye lokaler klar, fortæller Niels Rømer Jensen.

»Man har væltet lærere og elever rundt. Det vil sige, der er kommet nye lærerteams og klassefællesskaber over hele linjen. Det har virkelig været turbulent – også for turbulent,« siger Niels Rømer Jensen, der fungerer som arbejdsmiljørepræsentant på Søndermarksskolen.

De positive fortællinger

Konsekvensen af kaosset på Rønne-skolerne kunne man læse i den brugerundersøgelse, der udkom lige før sommerferien. Heri udtrykte over en tredjedel af forældrene til børn på Søndermarksskolen utilfredshed og utryghed – den højeste andel på øens folkeskoler.

»Det er rart, at vi får besked,« bemærker skoleleder Tina Duermin Johansen, der efter offentliggørelsen af undersøgelsen inviterede til et fælles forældremøde foruden et stort personalemøde.

»Hvor fejler vi henne, og hvad kan vi lære? Det gav os en mulighed for at spørge mere direkte ind til kritikpunkterne om bl.a. larm i timerne og det faglige udbytte,« fortæller hun og bifalder opstarten af en ny strategi for det bornholmske skolevæsen.

»Det er første gang, vi bliver inddraget så meget i noget, der kommer til at påvirke os bagefter. Ellers har vi typisk kunnet forholde os til beslutninger, efter de var blevet vedtaget politisk,« siger hun.

Tina Duermin Johansen fortæller, at hun i løbet af de seneste 10 år har været med til at bestyre og senere begrave den distriktsmodel, der delte øens skoler op i flere underafdelinger – med håb om at kunne holde liv i de små lokalsamfund.

Vi folkeskolemennesker er tit sådan nogle, der tænker 'vi passer vores arbejde, og så er det godt'. Men vi skal være langt bedre til at fortælle, hvad vi kan

»Jeg har aldrig kørt så mange kilometer som i de år, hvor jeg havde fire matrikler midt på øen. For pokker hvor brugte jeg meget tid i bilen, og det gjorde det rigtig svært at lede på så stor afstand,« siger hun.

Nu hvor den seneste skolesammenlægning i Rønne er faldet i hak, og hvor alle folkeskoler igen er herre i eget hus, er det ifølge Tina Duermin Johansen bidende nødvendigt at få fortalt de positive fortællinger om Bornholms kommunale skoler.

Tina Duermin Johansen, leder af Søndermarksskolen, er ked af de dårlige tilbagemeldinger, som mange forældre til skolens elever er kommet med.

Tina Duermin Johansen, leder af Søndermarksskolen, er ked af de dårlige tilbagemeldinger, som mange forældre til skolens elever er kommet med.

De historier, der handler om investeringerne i indeklima og moderne læringsmiljøer, siger hun, da hun viser Søndermarksskolens nye undervisningsarenaer og -nicher frem. Historierne om opgraderingen af naturfag på skolerne generelt. Prioriteringen af it-hjælpemidler. Øens talentprogrammer for udskolingens dygtigste elever. Eller vigtigst: Historierne om hvordan folkeskolen løfter den enkelte elev fagligt og socialt uanset baggrund.

»Vi folkeskolemennesker er tit sådan nogle, der tænker 'vi passer vores arbejde, og så er det godt'. Men vi skal være langt bedre til at fortælle, hvad vi kan,« siger Tina Duermin Johansen.

Dobbelt så mange børnesager på Bornholm

Formanden for Bornholms Lærerforening, Christian Faurholdt Jeppesen, er enig i, at de bornholmske folkeskoler i højere grad skal turde sige højt, når noget lykkes.

»Men lærerne har heller ikke lyst til at lyve,« forklarer kredsformanden, da han byder indenfor i Bornholms gamle kommandantbolig, hvor lærerforeningen nu holder til.

Mange af vores medlemmer råber på hjælp. De fortæller, at de i nogle klasser har op mod en håndfuld elever med særlige udfordringer

Før sommerferien lykkedes det lærerne at kæmpe en lokal arbejdstidsaftale igennem, så de nu skal undervise gennemsnitligt 1,5 time mindre om ugen, samtidig med at de har fået et fleksibelt råderum. Lokalaftalen er et skridt i den rigtige retning, siger Christian Faurholdt Jeppesen.

Dog er en af de største udfordringer i skolevæsenet ifølge kredsformanden, at der mangler flere hænder og hoveder til at tage sig af de elever, der har det svært.

»Der er et stort behov for at kigge på inklusionsområdet. Er det gået for vidt? Eller er det bare gået for hurtigt? Mange af vores medlemmer råber på hjælp. De fortæller, at de i nogle klasser har op mod en håndfuld elever med særlige udfordringer. Og så bliver det umuligt for en enkelt lærer at styre,« siger han og tilføjer, at der i dette skoleår er indsat et kommunalt ressourceteam til at understøtte arbejdet med inklusion på skolerne.

På Bornholm var der i 2017 over 700 aktive børnesager i socialforvaltningen. Det svarer til, at 10 procent af alle børn og unge under 18 år har en sag – dobbelt så mange som landsgennemsnittet, hvilket flere af de kilder, Politiken Skoleliv møder, peger på.

Skolerne skal brande sig selv som virksomheder

Men det er langt fra alle elever i folkeskolen, der er inklusionsbørn. Klaus Petersen, far til fem børn, der går i eller »har overlevet folkeskolen«, som han siger, er træt af, at folkeskolen ofte bliver fremstillet som et sort hul eller et opsamlingshold for ressourcesvage børn.

Derfor formulerede han i slutningen af august et læserbrev til Bornholms Tidende sammen med nogle af sine kollegaer fra Bornholms Landbrug & Fødevarer. Heri beskrev de det, som Klaus Petersen kalder et »kæmpe image-problem i folkeskolen«:

»Folkeskolens logik er, at den ikke må fremhæve sig selv på bekostning af fællesskabet. Men vi lever i et samfund, hvor det er enormt vigtigt at kommunikere og brande sig selv. Den melodi bliver man nødt til at spille med på, også i folkeskolen,« siger han.

Familien Petersen bor i Aarsdale på Bornholms østside. Mens vinden tager til i stormstyrke udenfor – der er varslet kuling og færgeaflysninger senere på dagen – beretter familiens børn om deres oplevelser i skolesystemet.

En del af familien Pedersen er samlet rundt om køkkenbordet. Udover far Klaus er Gunhild (9), Eskild (11) og Magnus (19) med i snakken om deres skoletid.

En del af familien Pedersen er samlet rundt om køkkenbordet. Udover far Klaus er Gunhild (9), Eskild (11) og Magnus (19) med i snakken om deres skoletid.

Nogle af ungerne har gået på privatskole på Christiansø, på folkeskole i Svaneke, der blev lukket i 2015 og kort efter lavet om til en friskole, inden alle fem søskende blev rykket over på den kommunale Paradisbakkeskolen i Nexø.

På mindre privatskoler kan der nogle gange være et begrænset udsyn og en tendens til at lukke sig om sig selv, mener familien. Omvendt har folkeskolen givet børnene en verden af venskaber på tværs af samfundslag, ligesom de har fået mulighed for at udvikle sig i små og store fællesskaber på samme tid.

Vi lever i et samfund, hvor det er enormt vigtigt at kommunikere og brande sig selv. Den melodi bliver man nødt til at spille med på, også i folkeskolen

»Vi har valgt folkeskolen til, fordi vi synes, den har nogle stærke grundværdier. Men lige nu står folkeskolen i et kæmpe stormvejr,« siger Klaus Petersen.

»Jeg mener, at man skal forsøge at give hver folkeskole en profil og finde ud af, hvad der gør den enkelte skole unik. Det, tror jeg, kan være med til at give medvind til folkeskolerne – at de prøver at sælge sig selv som virksomheder i stedet for at sige, at man slet ikke må profilere sig på andres bekostning,« siger han.

Ovre på skolen i Nexø

Selv om det blæser en halv pelikan, er lederen af Paradisbakkeskolen, Pia Tofte, ikke bleg for at fremvise Nexø-skolens udearealer i eftermiddagsfrikvarteret.

Særlige sansehaver, urtehaver og køkkenhaver er nogle af de grønne områder, der omgiver skolen, og da vi kommer forbi hønsegården, står en håndfuld piger med hundeøjne og spørger, om de ikke nok må komme ind og hilse på 'Kylle-Rylle', 'Prins Carsten' – og hvad alle de andre høns ellers hedder.

Eleverne flokkes om hønsene på Paradisbakkeskolen i Nexø.

Eleverne flokkes om hønsene på Paradisbakkeskolen i Nexø.

»Vi er en grøn skole, der arbejder med bæredygtighed, naturbevidsthed og forskellige miljøtiltag på skolen,« fortæller Pia Tofte. Derudover er skolen i år blevet godkendt som såkaldt rettighedsskole under Unicef, hvilket betyder, at skolen aktivt lægger op til demokrati og medbestemmelse blandt eleverne.

»Det er svært at rekruttere børn fra andre byer til en folkeskole, hvis ikke man kan få lov til at lave en klar profil, hvor man sælger sig på noget særligt. Mit mål er, at jeg skal have byens borgere til at synes, at det her er en god skole, som de vælger til og er glade for,« lyder det fra Pia Tofte.

Samtidig skal der være et fælles fundament for øens folkeskoler, mener hun.

»Der skal være de samme muligheder. Men vi har jo ikke de samme børn eller de samme forældregrupper. Vi ligger ikke de samme steder. Så vi vil aldrig kunne være ens,« siger hun.

Pia Tofte, leder af Paradisbakkeskolen, mener ikke, at Bornholms folkeskoler er ens eller kan blive det. For både elever og forældre er meget forskellige, siger hun.

Pia Tofte, leder af Paradisbakkeskolen, mener ikke, at Bornholms folkeskoler er ens eller kan blive det. For både elever og forældre er meget forskellige, siger hun.

Pia Tofte er tillidsrepræsentant for alle skolelederne på Bornholm. Hun har selv været med til at formulere tankerne bag det skolebrev, som kommunen sendte ud før efterårsferien i håb om at give det bornholmske skolevæsen en ny start.

Hvis folkeskolen skal have et bedre ry, er det ifølge Pia Tofte ikke nok at være ude på skolerne.

»Vi skal ses i lokalsamfundet. Vi skal tilhøre lokalsamfundet. Vi skal være på bølgelængde med lokalsamfundet. Jeg tror, at mange folkeskoler vælges, fordi de ligger lokalt. Det samme med privatskolerne,« siger hun.

Lærere råber på ro og stabilitet

Turen rundt på Bornholm lakker mod enden.

Vinden har lagt sig en smule udenfor, mens den pensionerede musiklærer Aase Madsen presser de sidste sommerlige toner ud af 'Danmark, nu blunder den lyse nat' på sit klaver.

70-årige Aase Madsen er opvokset på Bornholm og gik selv på sogneskole i Tejn på den nordlige del af øen, inden hun som ung besluttede sig for at blive lærer.

»Gennem hele min barndom som elev og mit voksne liv som lærer var nøgleordene tryghed og nærhed,« fortæller hun.

Hvor blev drømmene i folkeskolen af?

»Vi arbejdede, fordi vi elskede vores job og de børn, vi underviste. Det var vores kald. Det var vores liv,« siger Aase Madsen.

I takt med centraliseringen – sammenlægningerne, lukningerne og skolereformerne – forsvandt følelsen af ejerskab på de bornholmske folkeskoler, fortæller Aase Madsen. Kollegaer skulle fyres. Klasser blev opløst. Måneden før hun skulle på pension i foråret 2013, kom lærer-lockouten.

Aase Madsen har været med til at drive Musiklærerforeningen på Bornholm i mange år.

Aase Madsen har været med til at drive Musiklærerforeningen på Bornholm i mange år.

»Jeg troede, det var, fordi jeg var ved at blive ældre, at jeg ikke kunne fordrage alle de impulsive skift og forandringer på skoleområdet. Men når jeg taler med tidligere kollegaer, der stadig arbejder i folkeskolen, råber de på ro og stabilitet,« fortæller Aase Madsen.

Hun tvivler på, at den nye proces, hvor alle øens skoleaktører inviteres til at komme med bud på en fælles forandring for folkeskolen, gør en forskel.

»Så skal der virkelig andre boller på suppen. Så længe der kommer så massive krav, pres og ensretning oppefra, tror jeg, at afmagten i skolevæsenet vil vokse. Hvor blev drømmene i folkeskolen af?« spørger Aase Madsen.

Ikke flere skolelukninger

Måske er drømmene netop forsvundet fra folkeskolen, siger lederen af Svaneke Friskole, Matilde Lissau, der bliver sidste stop på Politiken Skolelivs bornholmerbesøg.

Hun bor ud til havnen i Rønne, hvor færgerne er begyndt at sejle igen, og hvor solen kaster sine sene stråler over bindingsværkshusene og de skagensgule facader i den gamle bydel.

»Jeg har altid troet på folkeskolen og har været forelsket i folkeskolens formålsparagraf, siden jeg begyndte at læse til lærer og arbejdede i folkeskolen,« siger hun.

»Men nutidens folkeskoler glemmer at karakterdanne børnene. I stedet handler det om læringsmål og kompetencer. Ting, man kan veje og måle,« siger Matilde Lissau, der fortæller, at hun selv har studeret økonomi på universitetet.

Selv om folkeskolerne på Bornholm døjer med store udfordringer i form af inklusion, reform og besparelser, har skolerne meget at byde på, mener Matilde Lissau. Hun håber faktisk, at flere forældre vælger dem til i fremtiden. Men det kræver, at skolerne bliver sat mere fri. Og at de lader være med at anskue sig selv så negativt.

Matilde Lissau, leder af Svaneke Friskole, mener, at der er gået for meget new public management i folkeskolen.

Matilde Lissau, leder af Svaneke Friskole, mener, at der er gået for meget new public management i folkeskolen.

»Hvis man skal redde folkeskolen, tror jeg, at man skal gå væk fra at tænke i problemløsning: Hvad er problemet, og hvordan løser vi det? Hvis man i stedet kan tydeliggøre, hvad det er for nogle håb og drømme, man har for sin skole, vil man kunne vende det til noget kreativt,« lyder det fra Matilde Lissau.

Måske er det politisk drømmetænkning?

Én ting står dog klart, understreger borgmester Winni Grosbøll. Når Bornholms beboere i de kommende måneder fortsætter debatten om, hvordan man kan bygge en fastere grund under øens folkeskole, bliver der ikke lukket flere kommunale skoler.

»Vi kan ikke have færre folkeskoler, end vi har nu. Så det gør der ikke,« siger Winni Grosbøll.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden