Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ifølge Peter Panulla Toft fra KL er det afgørende, at kommunerne inddrager skolelederne i beslutninger om, hvilke projekter og indsatser man vil kaste kræfterne efter.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontorchef i KL: Vi skal have et selvkritisk blik på, om forvaltningsfolk sætter for meget i gang

Kommunerne bør inddrage skolelederne i beslutninger om, hvilke projekter og indsatser man vil kaste kræfterne efter, så skoleledere føler ejerskab over dem og oplever, at de giver mening. Det mener Peter Pannula Toft, kontorchef i KL.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Har kommunerne lagt for mange unødvendige administrative opgaver på skolelederens bord? Det spørgsmål bør forvaltningsfolk stille sig selv.

Det mener Peter Pannula Toft, kontorchef for kontoret for Børn og Folkeskole i KL.

»Vi skal have et selvkritisk blik på, om der - selvom meningen er god - sættes for meget i gang, der ikke direkte relaterer sig til kerneopgaven,« siger han.

Meldingen kommer efter at Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, i et interview i Politiken Skoleliv har kritiseret kommunerne for at spilde skoleledernes tid med det, han kalder »administrativ dødvægt«.

Siden har skoleledernes formand, Claus Hjortdal, erklæret sig enig i den pointe.

»Vi har en regering og nogle kommuner, som sørger for, at vi er hængt op på det administrative,« lød det fra Claus Hjortdal.

Embedsmændene skal ud på skolerne

Allan Søgaard Larsen er ikke den første til at kritisere kommunerne for at sætte for mange projekter i søen. Skolefolk har tidligere fremført kritik af, at der er gået såkaldt 'projektitis' eller projektmageri i den ude i kommunerne.

Ifølge Peter Pannula Toft er løsningen ikke, at kommunerne skal lade skolerne helt være.

»Pointen er bestemt ikke, at kommunen og forvaltningen skal holde sig væk, men at dialogen skal være inddragende og have en rigtig høj kvalitet, og det er også min oplevelse, at den har de fleste steder,« siger han.

Han mener, det er afgørende, at kommunerne inddrager skolelederne i beslutninger om, hvilke projekter og indsatser man vil kaste kræfterne efter, så de føler ejerskab over dem og oplever, at de giver mening.

»Det er et enormt vigtigt, at de projekter, man går i gang med, er forankret i mulden derude, og at skolelederne er med til at føde og forme dem. Hvis man ikke vil have projektitis, handler det netop om at få skoleledere, forvaltning og politikere samlet om samme bord for at få talt om, hvad vi vil med vores skolepolitik og de udfordringer, man har lokalt,« siger han.

Noget andet, der ifølge Peter Pannula Toft er afgørende for et frugtbart samarbejde mellem skoleleder og forvaltning, er, at embedsmændene sørger for at komme ud på skolerne og interesserer sig for skoleledernes hverdag.

En af forvaltningens aller fornemmeste opgaver er at have et blik for, hvad skolelederne tænker

»En af forvaltningens aller fornemmeste opgaver er at have et blik for, hvad skolelederne tænker, hvad der rør sig ude i praksis og at sørge for, at skoleledernes viden kommer ind på forvaltningen. Der er jeg helt enig i Allan Søgaards betragtninger, men det er også mit indtryk, at det altså er den måde, man arbejder med det her langt de fleste steder.«

Når du siger, det er dit indtryk, at man gør det langt de fleste steder, betyder det så, at der ikke er et generelt problem?

»Jeg tænker, at det er enormt vigtigt, at vi i kommunerne er selvkritiske og spørger os selv: Efterlever jeg egentlig intentionen om at være ude i praksis og have en tæt dialog med min skoleleder? Det skal man reflektere over.«

Men anerkender I, at der er en generel problemstilling med det, som Allan Søgaard kalder »administrativ dødvægt«?

»Der er grund til at kigge selvkritisk ind i sin kommunale organisation for at se, om der skulle være noget om snakken. Har man i de allerbedste intentioner opstillet nogle personaleregler eller økonomiregler, som er for tidskrævende eller for bureaukratiske? Giver det udslag i, at man sender spørgeskema ud til alle skoler, og kunne man i stedet for håndtere det ved en lidt tættere mundtlig dialog?«

Ved embedsmændene for lidt om at drive skole?

I interviewet med Allan Søgaard peger han på endnu et problem, som han mener udfordrer samarbejdet mellem skole og forvaltning - nemlig at »nogle af dem, der sidder længere oppe i forvaltningen, simpelthen ved for lidt om at drive skole«.

»Når en 35-årig scient.pol.'er, som ikke rigtig har nogen erfaring fra området, fortæller de skoleledere, der ikke gør det så godt, hvordan de skal benchmarke, så griner de jo, og smider ham mentalt ud. Der er nødt til at være faglighed på alle niveauer,« siger Allan Søgaard i interviewet.

Peter Pannula Toft genkender imidlertid ikke Allan Søgaards opfattelse af, at forvaltningsfolkene ved for lidt om at drive skole.

»Det mener jeg ikke, han har ret i, men igen er det klogt at kigge indad og overveje, om det har noget på sig. Det er nu ikke mit indtryk,« siger Peter Pannula Toft og tilføjer:

»Jeg tænker ikke, det er afgørende, om man er 35 eller 36 år, som Allan Søgaard er inde på. Det afgørende må være, at man er optaget af en tæt dialog med skoleledere om, hvor man skal hen.«

Er der skåret for meget i støttefunktionerne

Ifølge Ledelseskommissionen er det helt afgørende, at skolelederne kommer ud i klasselokalerne og blander sig i lærernes undervisning, hvis man skal løfte niveauet i skolen. Men ifølge Allan Søgaard Larsen har man mange steder skåret så meget i de administrative støttefunktioner, at det er svært for skolelederne at afse tid til at være tæt på lærernes praksis.

Peter Pannula Toft er »helt enig i«, at de administrative medarbejdere er afgørende for skolelederne.

»Jeg synes også, at debatten om kolde hænder og varme hænder kan være en anelse unuanceret. Det er rigtigt, at støttefunktionerne også er vigtige for at skabe gode rammer for en god faglig skoleledelse. Støttefunktionerne handler i virkeligheden om at gøre de varme hænder varmest mulige,« siger Peter Pannula Toft og understreger, at der ofte er gode forklaringer på besparelserne på de administrative medarbejdere, nemlig at de kommunale budgetter mange steder er stramme.

»Man kan stå i en situation, hvor man skal prioritere, om man vil bruge midlerne på støttefunktioner eller på en lærer eller en pædagog. Men det er helt naturligt, at man som forvaltning kigger på, om man har ramt den klogest mulige balance,« lyder det fra kontorchefen.

Han tilføjer, at KL i den kommende tid vil bruge kræfter på at finde såkaldt 'best practice-eksempler', altså kommuner, hvor samarbejdsklimaet mellem forvaltningsfolk og skoleledere fungerer og måske kan inspirere andre kommuner.

»Vi vil simpelthen arbejde med at få nogle mere konkrete billeder på, hvad der gør, at nogle kommuner, er lykkes med det her på en god måde,« siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden