»Jeg ser det som min fornemmeste opgave at sørge for, at der bliver skabt ro til læring«, siger Gitte Rasmussen, der er leder af Virum Skole.

»Jeg ser det som min fornemmeste opgave at sørge for, at der bliver skabt ro til læring«, siger Gitte Rasmussen, der er leder af Virum Skole.

Nyheder

Rebelsk skoleleder: »Det er min forbandede pligt at lede opad i systemet«

Gitte Rasmussen fra Virum Skole tog kampen op mod forvaltningen, da hun udfyldte en årsaftale med venstre hånd og gik i konstruktiv dialog med kommunen om det, hun kalder en »tæppebombning af afrapporteringer« på skoleområdet.

Nyheder

»Hvordan pokker kan en så dygtig skoleleder lave sådan noget sjask?«

Så rap var replikken fra skoleforvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune til Gitte Rasmussen, lederen af Virum Skole.

I foråret blev hun af direktionen bedt om at udfærdige en såkaldt årsaftale om, hvordan skolen forholder sig til bl.a. tosprogede elever.

Men Virum Skole har meget få tosprogede elever og bruger i forvejen mange kræfter på at udarbejde pædagogiske handleplaner foruden en årlig kvalitetsrapport, hvor nogle af oplysningerne i årsaftalen allerede indgår.

Gitte Rasmussen vurderede, at det blev en »udfyldelsesdiktat« og lavede derfor årsaftalen med venstre hånd.

»Jeg synes, den kom rigtig forstyrrende ind. Det kan ikke nytte noget, at forvaltningen tæppebomber os med alle mulige afrapporteringer om oplysninger, der findes i andre dokumenter,« forklarer hun.

Skabe ro til læring

I sommer udkom regeringens Ledelseskommission med en række anbefalinger til ledere i den offentlige sektor – bl.a. at offentlige institutioner skal blive bedre til at bruge data lokalt, hvilket erfaringen fra Virum Skole er et eksempel på.

Jeg ser det som min fornemmeste opgave at sørge for, at der bliver skabt ro til læring

Gitte Rasmussen anser ikke sig selv for at være modig, da hun gik imod forvaltningens krav til dokumentation i årsaftalen. Det er tværtimod hendes »forbandede pligt at lede opad i systemet«, siger hun.

»Jeg ser det som min fornemmeste opgave at sørge for, at der bliver skabt ro til læring. Det er en del af min ledelsesopgave at skærme lærerne, så de ikke skal tage stilling til alt det, vi får udstukket af projekter og initiativer fra Undervisningsministeriet, kommunen – og alle vegne fra,« forklarer Gitte Rasmussen og understreger, at hendes attitude afspejler et ønske om at skabe den bedste skole.

»Jeg ved noget om pædagogik, og hvordan man underviser børn. Og jeg ved noget om, hvordan man leder lærere og pædagoger. Derfor er jeg nødt til at fortælle dem opad i systemet, hvis de er ved at begå nogle fejl, eller hvis vi spilder vores tid,« siger hun.

Gitte Rasmussen tilføjer, at hun generelt har et konstruktivt samarbejde med kommunens skoleforvaltning.

»Jeg synes, jeg bliver taget alvorligt – også når jeg råber vagt i gevær. Den lydhørhed skal jeg selvfølgelig hverken misbruge eller overbruge. Vi skal lytte til hinanden med de fagligheder, vi hver især har,« siger hun.

Direktør kalder trodsighed »guld værd«

På direktionsgangen i Lyngby-Taarbæk Kommune forklarer Lene Magnussen, der er øverste chef på skoleområdet, at hun hele vejen igennem har inviteret kommunens skoleledere til at lede opad.

Jeg kan godt forstå, hvis man føler sig bombarderet med afrapporteringer

»De skal gøre forvaltningen og det politiske system opmærksom på fordele og ulemper ved de ting, der bliver fremlagt. Hvis de sidder og gemmer deres viden, kommer vi til at træffe dumme beslutninger på andre niveauer,« siger hun og kalder Gitte Rasmussens trodsighed omkring årsaftalen »guld værd«:

»På den måde fik vi indblik i, hvordan styringen egentlig blev forvaltet. Og i min optik blev den forvaltet forkert – ikke fra Gittes side, men fra hele vores styringskædesystem og ned igennem forvaltningen. Årsaftalerne er ikke bare en koncernstrategi, som skolerne skal passe ind i,« lyder det fra direktøren.

Gitte Rasmussen fortæller, at hun generelt oplever at blive tæppebombet med afrapporteringer?

»Det gør hun også. Vi samler rigtig meget data ind«.

Er det nødvendigt med så meget afrapportering?

»Det er der jo, fordi vi er et politisk styret system. Så vores politikere har brug for viden for at kunne træffe gode beslutninger på skoleområdet,« siger Lene Magnussen.

»Men jeg kan godt forstå, hvis man føler sig bombarderet med afrapporteringer. Jeg er optaget af at prøve at sortere i noget af alt det data. Altså hjælpe med at vurdere, om det ’nice to have’ eller ’need to have’. Hver gang vi laver en forstyrrelse – altså beder skolelederne om noget – går der jo tid fra kerneopgaven. Fra min stol skal vi være meget mere skarpe på, hvad vi beder skolelederne om.«

Tillid og faglig respekt

Lene Magnussen peger på tilliden mellem skolerne og forvaltningen som det vigtigste, hvis man vil fremme samarbejdet på skoleområdet.

»Skolerne skal have tillid til, at når de kommer til mig, så behandler og respekterer jeg deres perspektiver. Samtidig skal de have tillid til, at når jeg beder dem om at håndtere beslutninger truffet i direktionen eller det politiske system, er det, fordi vi ligesom dem er optaget af at skabe den bedste undervisning for vores børn,« siger hun.

Gitte Rasmussen fra Virum Skole forklarer, at hun »selvfølgelig« retter ind, når administrationen udstikker retningslinjer og stiller krav til skolerne, både lokalt og nationalt. Men hun mener, at der i disse år foregår »rigtig meget dobbeltkonfekt«, hvor hun og hendes skolelederkollegaer bliver bedt om at udføre ting flere gange.

Hun råder derfor andre skoleledere til ikke at være bange for at gå i seriøs dialog med forvaltningerne, hvis de sidder med samme oplevelse.

For som hun siger: »Det er sjældent, man bliver afskediget for – med faglige fyndord – at fortælle, hvad der vigtigt for skolen, og hvorfor man prioriterer, som man gør.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden