Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningTil oktober begynder Undervisningsministeriets nye pilotprojekt med sprogprøver i 0. klasse.
I alt 23 skoler skal teste tosprogede elever i dansk – og fra næste skoleår udrulles sprogprøverne til alle de skoler, hvor mere end 30 pct. af børnene bor i et udsat boligområde.
Det er forskere fra Syddansk Universitet (SDU), der sammen med Deloitte og en række University Colleges skal hjælpe børnehaveklasseeleverne fra såkaldte ghettoer til et afgørende sprogløft.
SDU-forsker Laila Kjærbæk, der er en af projektlederne, glæder sig til at sætte gang i en banebrydende sprogindsats i øjenhøjde med både elever og børnehaveklasseledere.
»Det nye udviklingsprogram har tre fokuspunkter med afsæt i den nyeste forskning: elevernes trivsel, inddragelse af børnehaveklasselederne og deres faglighed,« siger hun i en pressemeddelse.
Fokus på trivsel og samarbejde
De nye sprogprøver er bygget op af sprogstimulerende lege, der gennemføres samlet i klassen, så børnene kommer på banen og får styrket deres sprog ved at høre, hvad de andre børn siger.
Samtidig tages presset af børnenes skuldre, fordi prøverne gennemføres, så hver enkelt elev ikke skal afsides og testes. Den legende tilgang er i tråd med fællesmålene for undervisningen i børnehaveklassen.
De nye sprogprøver udvikles i løbet af pilotprojektet i tæt samarbejde med børnehaveklasselederne. De tre forskellige sprogprøver, som børnene skal igennem, rettes derfor til efter feedback fra børnene og deres undervisere.
Samtidig er prøverne tilrettelagt, så de inspirerer til aktiviteter inden for de emner, som eleverne alligevel skal igennem i børnehaveklassen, så der ikke går tid fra kerneopgaverne. Det siger Caroline Schaffalitzky, der har ansvaret for den dialogbaserede sprogstimulering i projektet:
»Den nye indsats passer godt til en dansk skolekultur, der lægger vægt på det dialog- og fællesskabsorienterede. De fælles prøver og sprogstimuleringstimer giver forhåbentlig en positiv afsmitning på det sociale i klassen, så børnene hjælper hinanden, og der skabes et trygt og engagerende miljø, hvor man ikke er bange for at svare forkert,« udtaler hun.
Positive børnehaveklasseledere
På Tingkærskolen i Odense har lederne for de to nye børnehaveklasser takket ja til at afprøve sproglegene, før pilotprojektet går i gang til oktober. De har indtil videre afprøvet syv sproglege, og både elever og ledere er positive:
»Børnene er meget interesserede, engagerede og vil rigtig gerne vise, hvad de kan. De har virkelig taget godt imod det. De er særligt meget med, når de bliver inddraget og skal bevæge sig i legene,« siger børnehaveklasseleder Anja Bennedsen i pressemeddelelsen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar