Allan Søgaard Larsen har mange års erfaring med privat topledelse i Falck. Senest har han stået i spidsen for regeringens ledelseskommission, som så på, hvordan det står til med ledelsen i hele den offentlige sektor.

Allan Søgaard Larsen har mange års erfaring med privat topledelse i Falck. Senest har han stået i spidsen for regeringens ledelseskommission, som så på, hvordan det står til med ledelsen i hele den offentlige sektor.

Nyheder

Ledelseskommissionens formand: Skoleledere skal insistere på, at det ikke er et mål i sig selv, at lærerne trives

Alt for mange skoler leverer for ringe resultater, og hvis vi skal ændre på det, skal skolelederne have modet til at træffe beslutninger, som er upopulære på lærerværelset. Det mener Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard Larsen.

Nyheder

Bland jer!

Så kort lyder opfordringen til landets skoleledere fra Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard Larsen.

»Skolelederen kan altså ikke sidde inde på sit kontor. Det går ikke. Hun er nødt til at være derude, hvor hun gør en pædagogisk forskel,« siger han.

Allan Søgaard Larsen har mange års erfaring med privat topledelse i Falck, hvor han bl.a. han været koncernchef. Senest har han stået i spidsen for regeringens ledelseskommission, som har set på, hvordan det står til med ledelsen i hele den offentlige sektor.

Skolelederen kan altså ikke sidde inde på sit kontor. Det går ikke

Og her hæfter Allan Søgaard Larsen sig ved, at der særligt på skoleområdet har været en tradition for, at læreren lukker døren ind til klasselokalet, og at lederen blander sig minimalt i, hvad der sker derinde. Men den tradition er skolelederne nødt til at gøre op med, mener han.

»Forandring kommer ikke af sig selv, den kommer gennem direkte, involverende og nærværende ledelse. Hvis man skal forbedre output og effekten for borgerne og børnene, så skal man forbedre undervisningen, og så skal lederen ind i klasseværelset,« siger Allan Søgaard Larsen og understreger, at faglighed udvikles i fællesskab.

»Man er nødt til at insistere på, at fagligheden ikke er noget, læreren har i sit eget privatpraktiserende rum.«

Skoler præsterer ikke godt nok

Men hvorfor er det så nødvendigt at få skolelederne mere ud i klasserne? Ifølge Allan Søgaard Larsen er det ganske enkelt, fordi der er alt for store forskelle på, hvordan danske folkeskoler klarer sig, og hvad de koster - selv når man korrigerer for socioøkonomiske forskelle.

Det er helt oplagt, at der er skoler, der ikke præsterer godt nok

»Det er helt oplagt, at der er skoler, der ikke præsterer godt nok. Det kan man jo se. Det er bare at slå op. Der er masser af data på det her område, som viser, at der ingen - som i ingen - sammenhæng er mellem prisen per elev og output. Det er der bare ikke.«

Og din tese er så, at det skyldes ledelse?

»Det er ikke en tese. Det er helt oplagt, at det en række steder skyldes ledelse,« siger Allan Søgaard Larsen og henviser til den forskning, som professor Søren Winther fra VIVE står bag, som viser, hvor stor en forskel skoleledelse kan gøre.

»Der er evidens for, at nærværende ledelse i klasseværelset gør en forskel,« siger han.

Ikke et mål i sig selv, at lærerne trives

Allan Søgaard Larsen understreger, at der også er mange skoleledere, der lykkes med at løfte opgaven.

Bl.a. nævner han flere gange Rani Hørlyck, som har løftet Søndervangsskolen i Aarhus-forstaden Viby markant - hvad end man ser på karakterer, elevfravær, trivsel eller medarbejderfravær.

En anden foregangskvinde er ifølge Allan Søgaard Larsen Birgit Lise Andersen. Hun har vendt udviklingen på Strandgårdsskolen i Ishøj, som var lukningstruet og havde dårlige faglige resultater, da hun overtog ledelsen i 2004.

Ifølge Allan Søgaard Larsen har de to skoleledere bl.a. det til fælles, at de ikke er bange for at træffe beslutninger, som kan være upopulære på lærerværelset. Det mod så han gerne, at flere skoleledere havde.

»Man skal insistere på, at det ikke er et mål i sig selv, at lærerne trives. Målet er, at der skal komme noget ud af det for borgerne og for børnene. Det er det, som alt, man foretager sig, skal måles på,« siger Allan Søgaard Larsen, der er klar over, at det udsagn kan provokere.

»Det kan sikkert godt virke lidt aggressivt, men pointen er egentlig meget enkel: Vi er nødt til at fokusere på, at offentlige ledere skal skabe resultater for borgerne,« siger han og tilføjer, at lærernes trivsel og elevernes trivsel og faglighed for det meste går hånd i hånd.

»Lærere skal jo blive glade, fordi børnene rent faktisk får den bedst mulige trivsel og lærdom.«

Ikke desto mindre har han set eksempler på, at det kan være svært at ændre kulturen ude på skolerne.

»Når det  viser sig, at den måde, man underviser på, ikke nødvendigvis er den bedste måde for barnet, og man ikke længere skal være privatpraktiserende lærer, så udfordrer det måske den faglighed, man kom ud af seminariet med for 30 år siden,« siger Allan Søgaard Larsen, som dog ikke mener, at man som skoleleder skal lade sig styre af den utryghed.

»Det var måske nemmere og læne sig tilbage og sige: 'Det vigtigste er, at du trives, og at du ikke er urolig. Vi venter bare, til du er gået på pension om tre år.' Men det kan ikke hjælpe noget. Det kan vi ikke acceptere.«

Kommunerne pålægger sig selv »administrativ dødvægt«

Men hvordan finder skolelederne tid til at bevæge sig så meget uden for deres kontorer, som Allan Søgaard Larsen vil have dem til?

Allan Søgaard Larsen anerkender, at de fleste skoleledere faktisk gerne vil tilbringe mere tid ude i klasserne, og at »der foregår meget administrativt, der er spild af tid«.

»Vi er nødt til være meget opmærksomme på, at det er en dårlig måde for skoleledere at bruge tid på,« siger Allan Søgaard Larsen, som mener, at der mange steder er blevet skåret for meget i de støttefunktioner, som skal frigive noget af skolelederens tid, f.eks. skolesekretærer.

»Vi er nødt til at se på, om vi har været alt for skrappe med sparekniven, så skolelederens mulighed for at være ude i virkeligheden er blevet reduceret.«

Han køber dog ikke fortællingen om, at alle de administrative opgaver er pålagt af fra ministeriet, finansministeriet og KL. Han mener, at kommunerne selv bærer en del af ansvaret.

»En stor del af den administrative dødvægt kommer ikke fra central hånd. Det er noget, vi har analyseret ganske grundigt i kommissionen. Desværre er det i høj grad også noget, kommunerne pålægger sig selv. Og det kan de jo for pokker bare holde op med.«

Gælder også forvaltningerne

Allan Søgaard Larsen understreger, at det ikke kun er skoleledelsen, der nogle steder halter og betyder, at skolerne performer dårligt. Det gør ledelsen på forvaltningsniveau også mange steder.

»På samme måde som skolelederen ikke kan sidde inde på sit kontor, kan forvaltningscheferne for pokker ikke sidde henne på kommunen. De er nødt til at være derude og understøtte skolelederne og tale med dem om udfordringerne.«

Nogle af dem, der sidder længere oppe i forvaltningen, ved simpelthen for lidt om at drive skole

Han mener, at en af forvaltningschefernes fornemmeste opgaver er sørge for, at kommunen lærer af andre kommuner, som klarer sig godt.

»Men den flytning af kompetence fra den ene kommune til den anden er virkelig nødlidende,« konstaterer han.

Han tilføjer, at det også er nødvendigt, at forvaltningen faciliterer et samarbejde mellem kommunens skoler.

»Hvis du har 20 skoler i en kommune, og der en skole eller fem, der ikke fungerer, så kan du ikke tage de fem bedste og sige: 'Nu skal I cykle over og lære de andre det.' Det er nødt til at komme oppefra. Og der har vi den store udfordring, at nogle af dem, der sidder længere oppe i forvaltningen, simpelthen ved for lidt om at drive skole,« siger han.

»Når en 35-årig scient.pol.'er, som ikke rigtig har nogen erfaring fra området, fortæller de skoleledere, der ikke gør det så godt, hvordan de skal benchmarke, så griner de jo, og smider ham mentalt ud. Der er nødt til at være faglighed på alle niveauer.«

Er løsningen at få flere skolefolk ind i forvaltningen?

»Forvaltningscheferne er i hvert fald nødt til at være så fagligt stærke på at drive skole, at de kan blive en autoritet. Kan man det uden at være læreruddannet? Ja, det tror jeg godt. Kan man det uden at have nogen erfaring med undervisningsområdet? Nej, det tror jeg ikke.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden