En rundspørge blandt TR-folkene på Riisagers 50 forsøgsskoler peger på, at en kortere skoledag påvirker eleverne positivt. Arkivfoto.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En rundspørge blandt TR-folkene på Riisagers 50 forsøgsskoler peger på, at en kortere skoledag påvirker eleverne positivt. Arkivfoto.

Nyheder

Lærere: Forsøgsskoler forbedrer elevernes faglighed og trivsel

På de 50 folkeskoler, der har fået mulighed for at forkorte skoledagen, vurderer tillidsmænd, at elevernes faglige udvikling og trivsel har fået et nøk opad. Det konkluderer en ny undersøgelse.

Nyheder

Regeringens treårige rammeforsøg om at gøre skoledagen kortere har indtil videre været en succes.

Det viser en rundspørge, som Danmarks Lærerforening (DLF) har foretaget blandt tillidsrepræsentanterne på de 50 særligt udvalgte skoler. I alt 43 forsøgsskoler er vendt tilbage.

I undersøgelsen tilkendegiver 96 procent af de adspurgte tillidsfolk, som repræsenterer lærerne, at forsøget med kortere skoledage i høj eller nogen grad har haft positiv effekt på elevernes faglige udvikling.

Samtidig oplever 89 procent, at forsøget har haft positiv indvirkning på elevernes trivsel.

»Konklusionen er entydig. Derfor vil min opfordring være, at vi prøver at lave nogle mere systematiske undersøgelser, hvor vi ikke kun spørger lærerne, men også forældre, eleverne og skolelederne, hvad deres erfaringer med kortere skoledag er,« siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF.

Mange skoler har indført to-lærer-ordninger

For lidt over et år siden gav undervisningsminister Merete Riisager (LA) 50 skoler mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen. Inden udgangen af skoleåret 2019/20 vil ministeriet tage samlet stilling til resultaterne af forsøget.

Næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, kalder DLF's statusundersøgelse »interessant«.

»Her er måske en model, som kan tilføre skolerne noget positivt i forhold til elevernes trivsel og læring. Men vi mener i Skolelederforeningen stadig, at man skal holde fast i reformens intentioner og give sig tid til at arbejde med de muligheder, som blandt andet den understøttende undervisning har givet«, siger hun.

Politiken Skoleliv har i dag spurgt tre skoleledere, hvordan det er gået med forsøgsordningen det første år, og de melder alle positivt tilbage.

I DLF's undersøgelse blandt tillidsfolkene svarer 78 procent, at deres skole indtil videre har brugt forsøget til at indføre to-lærer-ordninger, mens 59 procent har indført særlige forløb eller indsatser, og at 46 procent har indført holddelinger på forskellig vis – herunder talenthold og støtte til svage elever.

Rundspørge blandt skoleledere viser det samme

Ifølge Lars Qvortrup, der er leder af Nationalt Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet, er det endnu for tidligt at sige noget om elevernes udbytte af Undervisningsministeriets rammeforsøg.

»Når forsøget kun har varet et år, ved vi fra den øvrige forskning, at så hurtigt kan man ikke måle en reel effekt på eleverne. Der skal længere tid til«, siger han og kalder undersøgelsen »metodisk svag«.

Tilbage i august gennemførte Undervisningsministeriet en rundspørge blandt skolelederne på de 50 forsøgsskoler. I den angav en del skoler også, at det endnu var for tidligt at sige, om deltagelsen i rammeforsøget betød, at elevernes faglighed blev øget.

Ikke desto mindre pegede konklusionen i retning af DLF's undersøgelse – nemlig at lederne på forsøgsskolerne også oplever, at elevernes faglighed og trivsel forbedres. Skolerne angav også, at forældrene generelt er glade.

Riisager: Ikke præcis måling af den faglige progression

Undervisningsminister Merete Riisager tager godt imod de foreløbige tilbagemeldinger fra forsøgsskolerne.

»Det er dejligt, at det rammeforsøg, vi satte i gang, og som fik nogle knubbede ord med på vejen, er blevet så godt modtaget. Og at de skolefolk, der har haft ansvaret for rammerne, får meget ud af det. Så det er skønt at se, at vi havde fat i noget rigtigt, da vi satte forsøget i gang.«

Får resultaterne dig til at ville udbrede forsøgsordningen til samtlige folkeskoler i Danmark?

»I så fald ville det være noget, man skulle overveje i forligskredsen. Vi må starte med at konstatere, at tilbagemeldingerne er rigtig positive efter et år.«

Metodisk er det for tidligt at måle effekterne af forsøget, siger en forsker. Bør man ikke tage DLF’s og jeres egen undersøgelse med et gran salt?

»De er jo vurderinger af, hvordan skolefolk oplever værktøjerne i forsøget. De er ikke præcise målinger af den faglige progression. Men man skal hæfte sig ved, at der ofte er en sammenhæng mellem skolefolks muligheder for at påvirke skolens hverdag og fagligheden.«

I sidste uge fremlagde regeringen en række justeringer til folkeskolereformen, som forligskredsen er gået i gang med at drøfte.

Det drejer sig blandt andet om forslag til et øget fagtimeantal i f.eks. dansk og matematik, hvorimod reformelementet om understøttende undervisning foreslås væsentligt reduceret. Regeringen planlægger overordnet at forkorte skoledagen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden